Mandag d. 27 / 7 Elsehoved

20260727 111727

 

Deltagere: Henrik, Sjak, Vagn, Lars, Yvonne og Finn

Hård vind fra vest-sydvest og relativt køligt. Derfor tog vi til på Østfyn, hvor Yvonne havde fundet et isætningssted ved en lille sommerhusby - Elsehoved strand. Vi parkerede og satte kajakkerne i. Men så kom formanden? og sagde, at her måtte ikke holde fremmede biler, så Sjak var nødt til at køre en kilometer ned ad vejen og parkere. 

Vi sejlede mod syd, og efter en trekvarts tid holdt vi kaffepause med Vagns lækre hjemmebagte solbærmuffins, mens vi sad og kiggede ud over vandet. Der var god sidevind det første lange stykke de steder, hvor der ikke var læ af skov. Det sidste stykke, var der strid modvind og en del bølger lige, inden vi nåede til Yvonne og Torbens hus i Åbyskov. Her havde Torben lavet gourmet karrykylling med grøntsager og ris, og det smagte virkelig godt. Vi var en tur rundt og se huset og alle de byggeprojekter, de har gang i. Efter en kop kaffe satte vi kajakkerne i vandet igen og roede tilbage til Elsehoved. Turen her gik især det første stykke virkelig hurtigt, da vinden kom lige bagfra. På det sidste stykke var der en del sjove bølger. Da turen ikke var længere, end den var, nåede vi ikke at drikke kaffe på tilbagevejen, og da Vagn havde en del muffins tilbage, blev vi enige om, for ikke at genere grundejerforeningsmanden yderligere, at køre et stykke ned ad vejen, hvor vi fandt et rigtig fint sted at sidde og kigge ud over Storebælt, mens vi drak en kop kaffe og spiste de sidste muffins. 

Tak for en god tur /Finn