
Turleder. Mette
Øvrige. Tonni. Thomas. John.K. Kaj. Bent og Mogens
Vi var turlederen Mette og 6 mand, der dukkede op ved klubben. Det blev besluttet, at vi skulle til Holckenhavn, hvorfra vi sejlede sydpå med første pause i Kajbjerg Skov. Her kom Mogens’ hjemmebagte æble-kanelkage frem med tilhørende cremefraiche – den smagte fantastisk.
Videre gik turen til Tårup Strand Camping. Det blæste dog en del på pladsen, så vi satte os på nogle bænke, der stod i læ nede ved vandet. Det var dejligt solskin, så vi var nogle, der lagde os og nød det gode vejr.
Hjemad var der varslet modvind og byger, men modvinden var meget moderat, og der kom kun en enkelt lille byge. Så det blev også til endnu en pause med resten af Mogens’ kage.
Endnu en dejlig mandagstur.
Med venlig hilsen
Thomas Vierø
