Torsdag d. 18/9 Kanalen

20250918 200522

Turledere. Mai Britt og Benny
Øvrige. Begitte. Kaj. Carsten. Ruben. Thomas V. Thomas M. .Erik R. og Lene (gæst)
Hele 11 glade roere mødte op ved klubhuset til årets næstsidste torsdagstur. Kajakkerne blev trukket frem, og som altid sneg der sig et lille gran af spænding ind – hvor mon turen skulle gå hen i dag?
Svaret blev ganske nært: ned til vores egen bro på den anden side af vejen. Så turen gik i kanalen, hvor vi satte kursen mod Fynsværket. Her vendte vi stævnerne og roede tilbage, men undervejs lokkede det gamle skibsværft til en lille pause. Vi fik endda mulighed for at smutte op i et af stabelafløbene – et område der nok bedst kan beskrives som en skrammellegeplads med maritimt islæt.
På tilbagevejen bød kanalen på en frisk modvind, så der kom lidt arbejde i pagajen. Thomas og Thomas besluttede sig for at teste topfarten og strøg afsted, mens resten af flokken holdt pænt sammen og sluttede af med en ekstra runde i havnen.
Vel tilbage i klubben rundede vi aftenen af med den klassiske kombination af kaffe og ostemadder – præcis som traditionen byder. Alt i alt en rigtig dejlig septemberaften på vandet.
Med venlig hilsen
Thomas Vierø