Turleder: Bent
Andre: Sjak, Tony, John, Mogens, Christian, Kaj, Vagn, Carsten, Mette og Maria
Vejlbyfed til Varbjerg Strand 20 grader C, 4 m/s
Tung kajak på vand
Onkel mødt på Varbjerg strand
Under broer, hep
De morgenfriske mødtes i klubben, selv fik jeg lov til at støde til på Vejlby Fed. Buen der lader ikke "bobiler" (norsk for autocamper) komme igennem, så der var plads til både biler og kajakker. Vi fik hurtigt læsset af og sat på vandet. Vi roede mod højre i lidt bulet vand, Kaj smilede over vandet og vi undrede os alle over vandcykler på vandet, roede under 1. bro og så var der kage - efter hele 2,5 km, det er jo mandag. Borde og bænke var der, så alt var godt, om end de "højrøvede" passede bedre i benlængden, end os, der havde sat røv lidt tidligt. Videre frem og under flere broer indtil vi nåede Varbjerg strand, hvor Bent undrende måtte erkende, at de forreste kajakker var frokostsultne kl 11:45 og efter 7,5 km. Godt bænket om et bord-bænkesæt med 4 bænke og dermed plads til alle 9 mand og to damer indtog vi frokosten. I oktober 2024 var vi samme sted, i et lidt andet vejr og jeg ergede mig over at jeg ikke fik kontaktet min onkel, som har sommerhus lige rundt om hjørnet, så jeg fik gjort skaden god og han kom og hilste på. Han ror selv kajak og det er jo godt at møde lidt forskellige kajakfolk ude i landet. En mand med en hvid terrier skulle også lige høre om klubben. Ingen middagslur, da nogen snakkede om mulig regn, men ud i kajakkerne og tilbage af. På et eller andet tidspunkt var bølgerne forsvundet, så det var en hjemtur på meget fladt vand. Under flere broer - og så var der sandelig kaffe og Christians gode smørkage, som bageren vidst nok havde hjulpet lidt med til eftermiddagspausen. En enkelt glemt termokande blev også genforenet med sin ejer. Og så satte vi i kajakkerne igen - og jeg troede at nu skulle vi sidde der til vi var ved traileren, men nej - for Sjak og Christian snakkede og Christian, som ikke har siddet i andet, end sin meget røde og næsten lige så tunge kajak i +20 år blev pludselig inspireret til at prøve noget andet. Det skulle dog være en af klubbens "Nuka" kajakker og netop sådan en sad jeg i. Vi lavede dog ikke skiftet på vandet (noget med Christians brillesnor, der lå derhjemme), så ind til kysten igen. Christian smilede bredere, end han roede hurtigt - og det siger ikke så lidt, uden at han følte at han skulle arbejde for det. Jeg derimod havde vundet den helt store gevinst i ordets egentlige betydning - da den kajak, jeg havde lånt havde egen balsal og havde det regnet mens vi var på vandet og jeg havde smit spray dækket var der blevet plads til svømmepøl. Egentlig tror jeg også næsten den ville kunne bruges til to-er kajak, men synderlig god kontakt med kajakken havde jeg ikke og benstøtterne kunne jeg da slet ikke nå - til gengæld kunne jeg lege diverse ekko-lege, og det er vel nærmest en slags lyst yacht Christian har. Jeg sprang derfor for første gang i mit kajakliv over de fælles redningsøvelser, mens de andre fik lov til at lege. Vi gik på land, der skiftede vi tøj og fik en badetur inden det store brusebad åbnede sluserne.
Tak for en god tur.
