Mandag d. 4-8 Fænø

IMG 20250804 121720775 HDR

Turleder Bent

Distance 18 km

Deltagere: Lene, Lars, Anne Sofie, Mogens, Per, Annette, Mette, Tonni, Kaj, John, Bent, Vagn, Eva-Annette og Kim

Turen gik til Fænø, så vi kørte over til Middelfart kajakklub og satte i. Vi roede langs Fyn hen til Hindsgavl Voldsted og kravlede op på toppen, Kaj havde rundstykker med og kage til kaffen var der også. Vi var et par stykker der både havde fået våde og kolde tæer ved tanken om, at skulle krydse over til Fænø kalv i kraftig blæst, så turlederen besluttede, at vi skulle forsætte rundt om Hindsgavl. Det gik forrygende med at komme fremad, da der var en god kraftig blæst og det var sjovt at sejle under den gamle Lillebæltsbro, det havde jeg nemlig aldrig prøvet før. Da vi nåede til Middelfart roklub ved Kongebrogaarden, holdt vi middagspause. Kaj havde nogle virkelig lækre æbler med og selvfølgelig agurker. Utroligt som den gartner kan blive ved med, at give liv til vores ellers lidt flade og kedelige madpakker! Nå, pausen var (desværre) slut og vi skulle tilbage igen. Iiiiuuuhhoooohhhhhhuuu guder!!!!  Hvor kunne jeg godt havde brugt en elmotor på min kajak. Det var en strid vind lige ind i snotkassen og med store bølger, ahhhhhhuuuuiiiiii, heldigvis var der nogen der kunne fornemme, at jeg havde det lidt som Titanic og lagde sig tæt på min kajak. Det var jeg taknemmelig for! Jeg kæmpede mig videre i de vilde bølger, men havde svært ved at styre min kajak. Mandagsholdet var næsten spredt for alle vinde, men vi var dog stadig i Lillebælt alle sammen.!! Der blev lidt samling på holdet og vi roede over til Fænø. Jubiiii vi kom i læ, ahhhhh fladt vand, pyhhhhhh det var godt. Skulderne ned igen. …. Så længe det varede, -  for da jeg åbnede min bagerste lue for at tage kage op til klubben, sejlede all mine ting rundt i 25 cm vand igen! (Det havde det også gjort ved de andre pauser) Troede det var en lue som ikke var lukket ordentligt, men det var da for trælst. Vendte bunden i vejret på min kajak og opdagede et hul hele vejen igennem. Åhhhh nej, øv, Nå, heldigvis var redningen hurtigt nær, Bent havde gaffetape med, Lars ville hjælpe med fragt af kajak og Vagn ville hjælpe med reparation (og Henrik kom ind til klubben med nøglen til værkstedet) Af hjertet TAK for hjælpen som var så nær. Nå gaffetape på Smilla og vi kunne efter kagepause forsætte i mere roligt vand, åhhh det var dejligt. Der kom så mange marsvin op og hilste på os, at vi ikke kunne nå at tælle og en flot isfugl så vi også. Krydsede over til Fyn hvor vi så flere marsvin. Hyggeligt. Vi lå i læ af Fænø, så det var atter en stor fornøjelse at ro kajak og Smilla havde fået et plaster på såret, så hun var ikke mere Titanic som var ved at gå ned med mus og kvinde. Tilbage ved Middelfart kajakklub fik vi hurtigt kajakkerne op og så var det ind i bad. Middelfart kajakklub havde været så søde, at låne os nøglen til deres klubhus. Det var første gang i 22,5 år, jeg oplevede at kunne komme direkte i bad efter en tur, sikke en fornøjelse og alle bekymringer om store bølger og utæt kajak blev vasket bort. Vi kørte hjem til Odense. Tak for en dejlig tur.

Turberetning er skrevet af et rigtigt menneske af kød og blod uden hjælp fra AI, så derfor er der nok både kommafejl og stavefejl, men det må I tage med.

Anne Sofie