
Tur ledere. Yvonne og Bergitte
Øvrige. Erik R. Helle M. Inge. John K. Lars. Mai Britt. Ruben. Søren. Thomas M og Line.
Det blev en af de ture, hvor alt bare gik op i en højere enhed. Vejret var perfekt – stille vand og solskin – da vi satte kajakkerne i vandet ved Gabet og roede ud mod Dalby Bugt.
Turen bød på masser af oplevelser i naturen. Undervejs fik vi øje på et par fiskehejrer og ude i horisonten blev vi forkælet med synet af hele fire marsvin, der roligt svømmede forbi.
Da vi villevholde pause, blev vi inviteret indenfor i en smuk have – en skøn og uventet oplevelse.
Line var med for allerførste gang, og hun gjorde det virkelig godt. Velkommen i klubben til hende.
På hjemturen fik vi dagens sidste store oplevelse: en sæl, der dukkede op af vandet men det havde Begitte faktisk også lovet os
Vel tilbage i klubhuset fandt vi dog også en lidt mindre charmerende overraskelse – en mus i en af fælderne.
Alt i alt en fantastisk tur med god stemning, smukt vejr og masser af liv i og omkring vandet.
Hilsen Helle M
