
Turledere. Mai-Britt pg Begitte
Øvrige. Erik R. John K.Lone. Niloufar. Ruben. Roar og Thomas
Planen var som sædvanlig helt fastlagt (eller noget, der ligner): Torsdagsturen skulle gå fra Måle Strand mod Bøgebjerg. En god solid rute, lige efter bogen. Men så skete det uundgåelige – demokratiet brød ud på bagsædet i den ene bil. Efter intens debat og måske lidt GPS-magikeri, blev kursen ændret. Romsø, here we come!
Med spejlblankt vand og solen i nakken (altså ikke bogstaveligt – vi kørte ikke baglæns), blev næserne peget mod det lille ø-paradis. Ved ankomst blev vi modtaget af solstråler, ro og Eriks legendariske kanelsnurrer. De kan få selv de mest kræsne turgængere til at overveje at tage på tur hver dag.
Midt i kanelglæden blev vi dog overvåget... to sæler poppede op som biologiske periskoper og gav os det klassiske "Hvad laver I her?"-blik. På land gik det heller ikke stille for sig – to flokke dådyr havde tydeligvis ikke fået besked om vores ankomst og tog sig en lille panikløbetur i protest. Beklager, Bambi!
På hjemvejen var vandet endnu mere stille. Faktisk så stille, at vi begyndte at mistænke, at vi sejlede i gelé. Spændingen steg dog dramatisk, da vi indså, at ingen havde holdt øje med bilerne. Var de der stadig? Havde de besluttet at tage på eventyr selv? Gættekonkurrencen var i gang, og vi er ret sikre på, at mindst én foreslog, at bilerne måske var blevet til dådyr.
Alt i alt en aften med skønt solskin, spejlblankt vand og lige dele hygge og uforudsigelighed – præcis som vi kan lide det.
Mai- britt
