Mandagstur 26.5.25 Bogø strand – Fyns Hoved

 

499782687 24122767123983040 2507154578212591050 n

 

12 deltagere trods Bents fravær pga. ferie.

Turleder: Yvonne

Assisterende turledere: Kaj, John K, Kenneth, Hong, Eva Anette, Kim, Finn, Tonni, Mogens, Christian og Vagn.

Isætning ved Bøgebjerg strand. 19 km.

En god fralandsvind, som gerne ville skubbe os udad. Vi havde vinden skråt bagfra i begge retninger, da den vendte i pausen.

Nogle troede at de slap for opvarmning, fordi Mette ikke var med, men nej.  Kim varmede op ved at pakke sin kajak meget grundigt.

Vi blev fra starten belønnet med i hvert fald tre marsvin, der var på jagt.

Turlederen havde tænkt at vi skulle ro 5 km inden pausen,  men allerede efter 3 km. styrede et par af de faste mandagsdeltagere direkte mod kysten, så der blev lidt før. Vi spiste Johns lækre hjemmebagte drømmekage.

Vi fortsatte kun ca. 500 m. før det begyndte at lyne.  Vi gik i land og ventede på at det var drevet ud over vandet. Skyen gav også lidt vand. Heldigvis havde Christian chokolader med.

På vej til næste pausested, så vi en halv gravhøj, hvor Vagn fortalte at man kan finde dele af de gamle konger i klinten.

Planen var at vi skulle spise frokost i Vagns sommerhus, men det blev for langt. Efter knapt 10 km. indtog vi frokosten på en varm sten ved stranden. Kajs agurker blev nydt sammen med madpakken.

Eftermiddagspausen blev lang fordi Finn skulle på jagt efter sin thermokande, som han havde glemt ved stranden i første pause. Det lykkedes at finde den med hjælp fra Vagn. Imens de ledte, spiste vi andre mere af Johns lækre kage.

På vej hjem så vi et rådyr helt nede ved stranden.

Nogle af os tog et havbad som afslutning og bagefter kunne Mogens ikke finde sine briller. Alle søgte efter dem i græsset og de var ikke til at finde. Heldigvis kiggede Mogens en gang til i sin jakke, hvor de havde gemt sig helt ude i ærmet.

Dagens lyspunkt var at Kaj ikke blev væk i dag.

Tak for god ro og orden og næsten ingen mytteri.

Yvonne.