Onsdag d. 21-5 Kerteminde N.

image2

 



 

Turleder. Carsten

Øvrige. Begitte. Hong. Kaj .Lene G. J. Roar. Thomas. Tonni. Sjak og Søren

Så blev det min tur til at komme med på en reel kajaktur, og det er da fedt, når man nu ellers kun har væltet rundt i svømmehal og på IPP2-kursus. Og så er det ret rart at kunne ro i kajak uden at skulle vende på hovedet til sidst. 

Det blev da også en mega fed første tur. Vi tog fra Kerteminde Nordstrand op langs kysten til sydsiden af Stavre - tur/retur blev det vel godt 10 km i alt. Der var nogle grumme skyer i horisonten, men de var heldigvis forbi os og havde kurs mod Storebæltsbroen, og selvom der ellers var lettere overskyet, så tittede den nedgående sol frem flere gange.

På vejen ud var der en dejlig medvind i ryggen, og på vejen tilbage slap vi ikke for modvinden, der skubbede godt til os et par gange. Der var da også en flyder, der så sit snit og tog et flugtforsøg, men heldigvis var dens frihed kortvarig.

Som biologistuderende føler jeg mig forpligtet til også at give en kort naturrapport. Af fugle blev der set strandskade, gråand, edderfugl, sølvmåge, gråkrage og skarv (af sidstnævnte både levende og af plastik), og der var masser af blæretang, der stak spidserne op af vandet og bevidnede stenene under overfladen. I pausen blev der også fundet rester af fordums liv i form af et søliljeaftryk i sten.

Alt i alt en skøn tur med skønne mennesker i skønne omgivelser.

//Roar