Turleder: Carsten
Øvrige 12 deltagere: Hong, Anne Sofie, Mette, Eva Anette, Tonni, Kaj, Christian, Vagn, John K, Finn, Thomas og Bent
Carsten havde bestemt at vi skulle ro fra Holckenhavn. Da der ikke var så meget vind som først averteret blev vi enige om at ro mod nord til Slipshavn.
Carsten og Mette ville prøve en toer kajak. Det gik vist helt fint.
Kaffepause ved Slipshavn hvor vi fik Anne Sofies lækre chokoladekage. Tak for det.
Nu fortsatte turen under Storebæltsbroen. Her var der lidt sjove krusninger på vandet, men det klarede vi fint og roede ind til badestranden for at spise frokost.
Efter middagsmaden var spist var der tid til en morfar i solen.
Hjem igen modsat vej.
Efter en kort pause halvvejs fik jeg lov til at prøve toer kajakken det sidste stykke hjem sammen med Carsten. Det var en lidt speciel oplevelse. Vist ikke noget jeg bliver afhængig af. Det er ubehageligt ikke at kunne bestemme alting selv. Men vi nåede da tilbage uden uheld.
Turen blev på godt 17 km.
Bent