Søndag d. 12-1 Kanalen

thumbnail IMG 8413


Deltagere:
Benny, Erik R, Begitte, Bent

Jeg ville også prøve hvordan det fungerer med søndags vinter roture fra klubhuset.
Det var koldt men klart og stille vejr så nu sku det prøves.
Omklædning i et opvarmet klubhus kan godt anbefales i forhold til at stå på en kold strand i bar figur.
Der var en tyndt lag is på vandet, men ikke mere end at vi godt kunne knuse det med kajakkerne og pagajen.
Der var et lag is på broen, men af en underlig grund var broen alligevel ikke særlig glat, så vi kom sikkert i kajakkerne og roede ud igennem isen som larmede når vi brød igennem den. Vi sku passe på at stikke pagajen hårdt igennem isen da den ellers bare kurede henover isflagen.
Da vi kom fri af bådebroen var der åbent vand, dog med isflader hist og pist som vi brød igennem.
Kaffepause ved færgehavns i Stige i solskin men med is på bænken vi sad på.
På hjemturen så vi en lille sæl som lå og solede sig på broen ved Odense roklub. Den blev liggende selvom vi lå og så på den fra kajakkerne og Sjak stod og kiggede fra land.
Hjemme i klubhuset kl. 12 så vi kunne nå hjem til frokost.
Alt i alt en fin oplevelse.

Bent