Torsdag d. 12-9 Kølstrup

1000009056

Deltagere: Maria, Søren, Karen Margrete, Erik C., Finn N, Begitte og Yvonne
+ Dorte R, som mødte os i Kølstrup.
Turledere: Begitte og Yvonne.
Ungdomsafdelingen i Odense Havkajakklub har været på tur. Der var ikke en
eneste pensionist med i dag.
Imens vi gjorde klar til afgang og på køreturen, skævede vi til de sorte skyer i
horisonten.
De viste sig fra deres venlige side og blev væk fra os.
Det blev den dejligste sensommeraften med helt blikstille vand, der blev farvet
af den smukke solnedgang. Nogle af os fik taget billede nr. 2451 af en flot
solnedgang.
Vi roede over til broen ved boligkvarteret på Kølstrupvej.
Her mødte vi et par unge mennesker på et SUP-board, som så lidt
overraskede ud over at få selskab på deres date. De bemærkede med
klaprende tænder, at vi nok var bedre forberedt end dem. Den unge mand var
meget begejstret for den flotte solnedgang.
Det blev en kort pause, hvor både Maria og jeg havde taget cookies med.
Aftenen bød også på selskab af en stor flok svaner, en stor flok måger og
nogle meget rolige ænder, som viste sig at være lavet af plastic.
Aftenen sluttede som sædvanligt med kaffe og brød i klubhuset.
Tak for godt selskab – Yvonne