Turleder. Inge
Øvrige. Begitte. Benny. Bent. Claus B. Dorthe. John W. Kaj. Kenneth. Sjak og Thomas
Onsdag den 31.juli
Turen gik til Kerteminde Nordstrand og vi roede mod nord, indtil vi havde godt udsyn til Romsø - en tur på 13 km.
Skulle nogle have glemt, hvorfor man roer havkajak i Odense Havkajakklub, så kommer det lige her:
Det gør man fordi man ALTID kommer hjem med mere energi både fysisk og psykisk efter en tur i kajakken sammen med gode rovenner.
Det kan aldrig siges/skrives for ofte, hvor dejlig det er, at være en del af klubben.
Denne aften var også magisk, sommeren viste sig fra sin smukkeste side, vandet var blåt, skoven grøn og kornmarkerne gule - præsis som det skal være på den sidste dag i juli.
Humøret højt og som altid gode snakke, og grin og sjov både, før, under og efter turen.
En lille udbrydergruppe havde vi med, jeg tror de tænkte at hva fanden….nu sætter vi kursen mod verdens ende…de fik dog vendt kajakkerne og kom tilbage til Kerteminde.
Inge