Turleder: Bent
Deltagere: Hong, Christian, Tonni, Kaj, Anne Sofie, John, Vagn, Mette, Bent, Mogens
På Top-10 af smukke steder rundt om Fyn, må være Fyns Hoved og det blev dages mål. Vejret var for en gang skyld til vores fordel: lidt skyer, kun lidt vind, en del solskin OG INGEN REGN!!!!. Vi satte i ved Korshavn og roede rundt om Fyns Hoved, der var havblik og vi så en del marsvin. Så var der kage pause hvor vi gik op på toppen. Fantastisk udsigt ud over hele området. Kaj havde en stor brunsviger med i anledning af, at Lotte lige var blevet 80 år. Efter kagen, roede vi videre ned af kysten og holdt pause ved Vagns sommerhus. Endnu en skøn plet på Fyn. Efter en god lang pause, roede vi tilbage mod Korshavn, der blev dog lige tid til et ekstra stop ved et flot udsigtspunkt. Der var heldigvis mange trin op, så vi kunne få brændt lidt flere kalorier af. Endnu en smuk udsigt. Jeg kan godt forstå de Fynske malere Johannes Larsen, Fritz Syberg etc. Var vilde med at male i det område, for det er virkelig Top-10! .
Tak for en dejlig tur og for godt selskab.
Anne Sofie