Turleder Sjak. Deltagere Kaj, Bent, Tonni, John, Mogens, Jesper og Carsten.
Der var en god vind fra syd, så turen måtte gå til Nordfyn, hvor der skulle findes et godt sted at nyde suppen. Med udsigt til en byge blev vi enige om at spise suppe ved Fuglsang og sætte i ved Leddet ved Enebær Odde, det ville give en tur på 16 km.
Kagebageren Carsten måtte bestemme kaffestedet, en del kajakker var voldsomt tiltrukket af Oasen, hvor der både var bænke og læ, så her spiste vi min medbragte æbletærte. Mads` bitter blev tømt, og vi sendte ham en venlig tanke. Måske vil vi se ham igen til foråret?
Vejret var ganske godt for årstiden med en del vind, lidt sol og en temperatur på ca 12 grader.
Kl 12 nåede vi Fuglsang og Sjaks kikærtesuppe snurrede snart på stormkøkkenet og det det blæste godt på det køkken. Men suppen var rigtig god og blev nydt med et dejligt surbrød til.
Tilbage mod Leddet arbejdede vi en del på ikke at komme til Samsø, for der var en meget god vind fra syd, og hvis man snakkede for meget og hyggeligt listede kajakken sig lige så stille ud af.
Vi nåede sikkert tilbage til Leddet, hvor vi nød en kop kaffe i solen inden hjemturen.
Tak for en dejlig dag Carsten