Deltagere: Helle M., Eva Anette, Begitte, Inge, Maria, Thomas, Erik R., Mogens, Yvonne, Peter, Hong, Vann, Christian.
Turleder: Erik R.
Det er det højeste antal, der har deltaget i denne tur, selv om det var 6. gang den gennemføres i klubben. De fleste var med for første gang.
Man skal op med hønsene (det føltes i hvert fald sådan...) for at kunne deltage i årets tur til Flensborg Fjord. Eller sagt på en anden måde. Jeg var ikke vågnet så tidligt, hvis ikke jeg havde sat vækkeuret.
Selvom byhønsene havde galet tidligt for en lørdag, så kneb det alligevel med tiden, så selv om jeg ankom et kvarter før afgang, var jeg alligevel den sidste, og de fleste var allerede klar til afgang. Så var det dejligt at få hjælp til at sætte trailer på bilen og få løftet sin kajak på trailer
Og så gik turens to timers kørsel med at småsnakke på turen sydover til Kollund, hvor der var udset et rigtig fint sted at parkere og sætte i vandet - oven i købet med adgang til offentligt toilet.
Der viste sig, at der var mange andre end os, der havde besluttet at gå på vandet i Flensborg Fjord i lørdags så den ene side af fjorden af tæt pakket med lystbåde og rutebåde.
Vi lagde ud og krydsede fjorden og med nogle små stop og kursjusteringer lykkedes det at komme over uden at blive sejlet ned. Det bragte os over på den tyske side, hvor turen gik langs den tyske kyst og videre ind mod det inderste af fjorden forbi et meget stort fragtskib, som lå fortøjet i det yderste af havnen.Vi krydsede fjordåbningen og lagde os på fjordens østlige side, hvorfra vi havde den bedste udsigt over Flensborgs kønne havnefront på den modsatte side.
Og sikken et leben på havnen... Mange mennesker havde iført sig sommertøjet og var taget til byen, nyde stemningen på havnen og boderne på kajen og nysgerrigt kigge på os 13 OHK'ere, der modigt havde krydset grænsen mod syd og bevæget os ind i fremmed territorium, hvor vi ikke fyldte meget ved siden af de mange store skuder af træ som metal, side by side.
I bunden af Flensborg havn er der trætrapper, som gør det muligt at lægge til på letteste vis at finde siddepladser at indtage vores frokost der.
Indkøbsmulighederne var ikke det store, men der blev dog købt is og Flensburger Pils med patentprop, så det var muligt at gemme noget til resten af turen.
Da vi hoppede ned i vores kajakker foregik det under manges nysgerrige blikke.
Vi klarede det heldigvis uden at kæntre eller glide på den fedtede landgangsbro. Dejligt at kajakguderne i sådanne situationer holder en vågen pagaj over en.. ;)
Turen ud af fjorden tog vi på den modsatte side af indsejlingen, så vi på tætteste hold kunne følge livet på kajen, ligge tæt på de mange flotte træskuder, der lå til kaj og hilse på den gamle damper Alexandra, som vi også så på vores vej ind i havnen.
Ude af haven foregik de næste par kilometer foregik langs den tæt beklædte grønne kyst ind til fjordens nordlige hjørne, hvor grænsen mellem Tyskland og Danmark markeres med et halvfems graders "sving". Efter et stykke kyst med meget høje træer og en dejlig læside, åbnede kysten sig op på det sidste stykke og bød på en dejlig sandstrand og et feriekompleks i et område, der vist hedder Wasserleden?.
Vi havde dagen igennem været på udkig efter grænsekontrollen, for vi ville jo gerne have stemplet vores pas, nu hvor vi havde gjort os den ulejlighed at slæbe dem med, men nixen bixen... Ingen bissede grænsevagter i sigte. Til gengæld mødte vi lige før indsejlingen til den lillebitte sejlklub ved Krus Å hr. og frue svane, som holdt vagt at ingen nærmede sig stranden ved sejlklubben så vi måtte gå i land før åen.
15.6.1920 står der med røde tal på grænsestenen ved det lillebitte skomagerhus ved den lille fine bro over det lillebitte indløb/udløb til Krus Å. Det er lige præcis 103 år og 232 dage siden, at grænsen, efter fredelig demokratisk afstemning, havnede, hvor den stadig er den dag i dag. Men det var værd at markere med et fællesfoto af den samlede turgruppe.
Vi valgte at overse skilte på havelågen om "Privat område" og "Adgang forbudt" ind til området foran et andet lillebitte hus, som udgør det for klubhuset i nok verdens mindste sejlklub.
De nød vi den sidste kaffe/te (og øl) samt min medbragte mislykkede kage, som dog blev næsten spist op. Tak for det.
Med lidt vind i ryggen blive nærmest skubbet det sidste stykke tilbage til Kollund.
Vi fik klædt om, traileren blev lastet, og nogle fik også badetur.
Derefter gik hjemad, hvor traileren ankom til klubhuset kl. 17.29.
Erik Reinsborg
