Weekendtur d. 22-7 Korshavn

 image002

Deltagere Sjak (turleder), Kaj, Bent, Mogens, Maria, Begitte, Hong, Van, Lotte og Peter.

Det så ud til at blive et herrens vejr. Den lørdag vi skulle ro over til Korshavn og besøge Janne og Thomas. Læ langs Lille Svelmø og Stor Svelmø. Kaffepause ved Svelmø Trille, den yderste sydlige spids. Over revet og på tværs af det ret befærdede farvand. På tværs af sejlrenden var det god vind og pæne bølger.
Thomas bød velkommen i den Korshavn havn. Kajakkerne op på stranden. Omklædning til civil og afsted til gården, et par hundrede meter derfra, som Janne og Thomas lejer. Regnen begyndte så småt. Frokost i laden, med udsigt til Søby og Skjoldenæs Fyr på Ærø.
Efter frokosten var nogen langt nede (morfar), enkelte andre gik mere højden!
Efter kaffen og Marias muffins, var det tid til en tur længere ud ad Hovedvejen. Et hus var til salg. Masser af værelser og udsigt til havet. Nogen mente at vi burde lade klubbens kasserer og kassemester se på det !!
Middagen nærmede sig og alle deltog i forberedelserne. Nogen skar salat, Kaj forberedte kartoflerne (asparges) og dessertrødgrød fra egen have. Andre skar agurk til den økologiske drink. En enkelt tog sig af sikkerheden omkring den fuldautomatiske grill! Aftenen sluttedes af med kaffe i den fine stue.
Vistnok fandt alle deres telt i parken. Det susede godt i parkens træer natten over. Jeg vågnede ved tanken om at vi blev nødt til at ro langs kysten og tage færgen til Fåborg!
Men, men, nok susede det, men ikke mere end vi kunne ro tilbage til Fyn. Måske var stemningen lidt trykket ved morgenbordet. Vi sprang dog i tøjet og kom af sted. Rygvind og bølgerne bagfra, altid en oplevelse. Alle 10 fulgtes pænt efter forroreren. Nå ja, det meste af tiden. Jeg oplevede en pænt stor bølge. Regnvandet, der stod under mit sæde skyllede frem i hælene på mig.
Mogens