Turleder. Henrik
Øvrige. Begitte. Begitte. Dorthe. Hong. Gitte. Jacob. Karen Elise. Lars F. Lene A. Mai- Britt. Maria. Sjak. Van og Vibeke.
Turberetning for kajaktur d. 22. juni -23 til Langø 17 glade kajakroere var mødt frem i det herlige vejr til en aftentur, der denne aften gik til Stenene. Vi satte i og roede ad Langø til. Henrik, som turleder, havde planer om 3 kvarter ud, pause, og 3 kvarter hjem og så slutte med vandleg og makkerredninger. Han lovede, han ville være den første, der blev våd. Turen på knap 7 km var en smuk stille tur i solskin og havblik. Måske blæste det lidt op til 2 m/sek på vej hjem, og vinden kom fra alle verdenshjørner. Af naturoplevelser kan nævnes de klamrende træer på klinterne, der næsten lignede troldearme, lamaer fra Solvognen, en enkelt hare og et par fiskehejre. Vandet var varmt og indbydende, ikke under 20 grader. Der blev både makkerreddet, selvreddet, rul og balance i flere kajakker. Og bagefter var mange i vandet. Skøn tur, dejlige mennesker, dejligt humør og til slut verdens bedste ostemad og en dram. Kh KarenElise, som får lov til at skrive beretning i stedet for at bære kajak. God deal.
