Mandag d. 12-6 Fynshoved

352868863 218696420985829 4353471967414801830 n
Tonny, Kaj, Bent (turleder) Lars, Birgitte, Mogens John K, Henrik, Vagn. Jesper

Turen gik til Fynshoved i det flotteste solskin, Vinden øst 4-6 m/s.

Vi satte i i lagunen ved Korshavn, en flad sandstrand, og roede op mod hovedet i let medbør. Vi rundede hovedet og styrede straks ind til nærmeste sandstrand, landede, selvfølgelig med bølgerne mod stranden og medfølgende vådt cockpit og tøj.

Gåtur op til det højeste punkt, hvor det første hold af Mogens’s muffins røg ned.

Herefter roede vi ned langs kysten til campingpladsen (Bent syntes, vi skulle have et par km ekstra), så lidt retur og landing, idet vi invaderede Vagns sommerhushave og indtog frokosten. Der var lidt lim på stolene, så Bent måtte kalde til orden.

Inden vi gik i kajakkerne en badetur for nogle, inden det gik tilbage rundt om spidsen, nogen tværsø, men uproblematisk.

Vi landede ved bakken Jølen og gik de 70 trin op og tog den sidste pause og indtog de sidste muffins.

Inden vi landede lidt makkerredning samt rul for dem, der kunne. Kaj skulle lige teste sin nye kajak, så en ”Eskimoredning” (Hm! Politisk korrekt? Vende bunden i vejret og hovedet nedad, hænderne ned under kajakken og håbe, at en behjertet sjæl stikker en kajakspids hen, så Kaj kan hive sig rundt igen) og så en selvredning og en makkerredning.

Kl. 15 var vi i land og kajakkerne på vognen.
Min første tur i år - og jeg har savnet det.

Jesper