Søndag d. 21-5 Torø

DSC 1428

Turleder: Thomas
Deltager: Thomas, Christian, Erik Breum, Peter, Ricki, Laila, Maria, Dorthe, Yvonne, Inge

Turen i dag gik fra Å Strand til Torø Huse og tilbage igen, ialt 20 km

Hvad er det der er så dragende ved at sejle kajak...... en dag som idag, hvor man kommer i kajakken, mærker hvordan den bryder den blanke overflade, lytter til vandet der risler ned langs siden af kajakken, og så det at indstille blikket på uendeligheden, og at man på vandet møder noget der er større end en´selv.

Vi er til stede her og nu og der er ingen der kan løbe nogen steder. Vi er her indtil vandet slipper os igen, jeg tror det er sundt simpelthen bare at være til stede.
Vi bliver nærværende på en helt speciel måde, som er svært at beskrive.

Søndagens tur var alt dette, masser af vand, sol natur og nærvær i en gruppe på 10. Stilhed og snak, roning og pauser, med rundstykker på vej ud og kaffe og kage på vej hjem.
Frokost i Torø Huse et sted flere af os besøgte for første gang.
Tak for en dejlig dag, så er der energi til den nye uge.
Ref. Inge