Referat af turen mandag 24 april
Mandag morgen, overskyet, blæsende og småkoldt, – men højt humør i Odense Havkajakklub. Vi var 9 som skulle afsted og turlederen foreslog Skåstrup Strand. Det blev godtaget, da det var det eneste sted vi ville være bare lidt i læ.
Vi klemte os ind i 2 biler. Da vi ankom til stranden fik Bent en virkelig genial ide´ - Han foreslog, at jeg (Anne Sofie) skulle ro forrest og den der overhalede mig, skulle skrive turberetningen!!!! (Der kan kort fortælles, at jeg havde været forroer på turen mandagen før, og det var jeg kun på halvdelen af turen) Nå, Bents forslag blev modtaget.
Vi hoppede i kajakkerne og knoklede der ud af. Der var en pæn blæst ind i hovedet på os og modstrøm, men der var ikke skum på bølgerne. Da vi havde roet en times tid var der kaffe og kage pause. Kaj havde brunsviger med og så fik vi alle sukker energi nok til hele turen. Vi forsatte forbi den fine skrænter. Jeg var endnu forroer, alle mine 8 kajakvenner holdt sig pænt i baggrunden, der var ikke nogen der så meget som turde nærme sig… .
Vinden var heftig og jeg måtte bruge alle mine kræfter på at ro fremad, for der skulle knokles. Efter endnu en lille times roning, var det tid til middagspause. Fik fandt et sted med bord og bænke hvor vi alle kunne klemme os ind. Vi sad tæt, men så kunne vi da også bedre holde varmen!!! For det var temmelig småkoldt. Vi nåede næsten af spise, så begyndte det at regne og vi ilede tilbage til vores kajakker.
Det blev simpelthen den sjoveste tur hjemad, for vinden og bølgerne bar mig hjemad og ydermere var det også blæst op. Det sjoveste var dog, at jeg forblev forroer hele vejen, det havde jeg ALDRIG nogen sinde oplevet før!!!! (og jeg havde heller aldrig før oplevet, at 8 mænd havde så meget respekt for mig – griner…. ) Vi kom meget hurtigt tilbage til bilerne og traileren igen, og der måtte jeg jo forbarme mig over mine søde kajakvenner som havde opført sig så eksemplarisk hele vejen, at jeg bekendtgjorde, at jeg selv ville skrive turberetningen. Hvor blev de glade.
Vi fik pakket og kørte atter hjem mod klubhuset. Det havde været en fin tur og sjovt at se, et sted jeg aldrig havde været før i kajakken, og vi fik hygget og grinet i pauserne og da vi sejlede, kunne jeg høre, at der var en livlig mandesnak omme bag mig, – men hvor havde jeg dog været en ensom forroer…..
Turen blev på 13 km.
Tak til turleder Bent og hele mandagsholdet.
Anne Sofie
