Turledere: Henrik og Thomas
Deltagere: Anne Sofie, Begitte, Bjarne, Dorte, Helle, Inge Kristiansen, KarenElise, Kirsten, Lene Andersen, Lone, Mai, Michael Demuth, Peter Jørgensen, Ricki, Hong
En vidunderskøn aften med sol og varme, og lidt vind dog, en ca 4-5 fra SØ lidt aftagende, men ikke meget.
En glad flok tog af sted til Fuglsang, hvor vi satte i og rodede til Hasmark. Der blev sat champagneglas i kajakkerne, så et eller andet ventede nok. Ved Hasmark strand, Oasen, kom alle herlighederne så frem på bordene, og der var heldigvis bord/bænk sæt til alle. Jordbærmuffins, kokostoppe, vandmelon, bobler og rosevin. Solen skinner og vi hygger, mens vi venter på at klokken bliver 21, så vi kan ro tilbage med tændte bål på vores bagbords side.
Vi fulgtes pænt allesammen undtagen Ricki og Peter, der lige skulle se bålene med større afstand end os andre. De indhentede os nu hurtigt
Desværre sang bålgæsterne ikke højt nok til vi rigtig kunne høre midsommervisen. Lyden forsvandt nok i en forkert retning, så vi prøvede lidt til selv, men det blev der ikke meget ud af. Men vi nød bål og medvind og bølgerne, som man næsten kunne surfe på, på turen hjem i alt ca 10,3 km
Herlig tur der endte lige da solen ramte vandet.
Tak for turen
Kh KarenElise