
Turleder. Bent
Øvrige: Mogens. Tonni og Kaj
Så blev det mandag og som næsten altid om mandagen dejligt vejr.
Vi kørte til Signebjerg og roede over til Lyø havn, hvor vi besluttede at gå en tur op til byen før kaffen. Der er en km. det første vi ser er en tavle, der fortæller om da Valdemar Sejr blev kidnappet under en jagt i år 1223, så øen har en lang historie, mange af gårdene er også fra 1700-tallet, der er fem gadekær en købmand , cafe og den gamle skole er kulturhus.
Overalt er der meget velholdt med flotte bindingsværkets huse og dejlige haver.
Kirkegården er rund og alle gravene ens, selve kirken er også smuk og ret stor og på bænkene er der smukke hjemmelavede puder.
Efter rundturen går vi ned til havnen og Hjørdis kage. Vi ror derefter mod øst før vi når Nyt Land er der nogle der ser noget stort der går i strandkanten, pludseligt letter to havørne og kredser over os et meget flot syn.
Vi fortsætter rundt og ror syv km. inden vi når vejen op til klokkestenen, hvor der er en dejlig plads med borde og bænke. Så er det tid til frokost og en kort morfar.
Derfra var der 6 km. tilbage og tid til en badetur. I alt roede vi 17 km.
Endnu en dejlig mandagstur
Kaj
