
Deltagere: Bent, Tonni, Kaj, Anne-Sofie, Mogens, Christian, Lene G.J.
7 roere mødte ind til mandagsturen. Vejret lovede regn og vind omkring 7 m/sek.,efter drøftelse blev
turen sat til Kerteminde sydstrand.
Efter isætning roede vi 4 km hen til de to grønne huse, her gik vi på land og fik kaffe og kage. Da
depoterne var fyldt godt op fortsatte turen 4 km hen til Bovense, her fandt vi et bord og bænkesæt, hvor
vi kunne indtage frokosten. Vejret var overskyet og med et par enkelte små byger og solen skimtes i ny
og næ. Efter frokosten roede vi tilbage mod Kerteminde. Planen var at ro ind og kigge i havnen og
fjorden, men da vi nærmede os, satte et regnvejr ind og Kaj og Christian var sakket akter ud, da de var
faldet i snak. Så vi droppede sløjfen. Da vi kom til sydstranden holdt regnen op og vi sluttede med en
dejlig tur i vandet. Retur til klubben kom en kraftigt regnbyge og vi satte os indenfor og drak en kop
kaffe til den var ovre og vi kunne læsse af. Vi fik roet 16,5 km. Tak for en dejlig tur. / Lene
