Mandag d. 14-6 Bøgebjerg

IMG 0147 320 x 240
Deltagere: Vagn, Bent, Kaj, Mogens, Henrik, Thomas og Finn

Oplægget til turen var pga. hård vind fra sydvest enten Båring Vig eller Østkysten. Vagn tilbød, vi kunne spise frokost på terrassen ved sommerhuset på Fyns hoved. Så vi blev hurtigt enige om en tur fra Bøgebjerg strand til Fynshoved. Med høj sol, ”krøllet vand” og en vind skråt bagfra gik det hurtigt mod nord. Flot kyststrækning med strand, skrænter, skov og mange fugle - digesvaler, edderfugle, skalleslugere, terner mm.. Kaffe og Vagns gode muffins efter 5 km og derefter resten af turen til sommerhuset. Huset ligger dejligt med høje træer og i læ. Her spiste vi vores madpakker og fik bagefter en slapper på græsplænen. Op igen - på vej tilbage til kajakkerne så vi en lang hugorm. Den første del af hjemturen var igen med krøllet vand og nu vind skråt forfra, som hele tiden pressede os ud af. Kaffepause ved den gamle (halve) gravhøj som Kaj hævder, han og Jørgen Roy gravede i deres ungdom – og det skal så ment nok passe. Da vi rundede den sidste pynt, var det med gode bølger og stiv modvind de sidste 2 km. Alle havde lange arme og var trætte, da vi kom tilbage. Dejlig tur, som sluttede af med alle 7 var en tur i vandet
Finn