
Turleder. Sjak
Øvrige. Kaj. Jesper. Hong. Begitte. Helle. Lene G.J. Kenneth. Christian. Asger og Dorthe.
:
Mig, som ny-roer i klubben har kun få, men gode ord, at sige om aftenens sejlads rundt om Romsø og det er Wauuu, flot, hyggeligt, muntert og afhængighedsskabende.
• Wauu, fordi vejret artede sig på bedste vis til sådan en sejlads.
• Flot, fordi jeg har aldrig været på Romsø og blev totalt overrumplet af begejstring.
• Hyggeligt fordi jeg hyggede mig og så at alle hyggede sig det bedste de havde lært.
• Muntert, fordi flere historier kom på banen, hvor smilene blev til latter…. ikke mindst i klubhuset efterfølgende. Jeg lever efter tavshedsløfte og siger ikke noget om, hvem der blev drillet, rost og snakket godt om. Men jeg kan love, at alle de implicerede blev overdynget med god karma og kærlighed. Kun en Doctor Nielsen dram eller lignende kan få min mund på geled.
Vi var 11 deltagere der sejlede ud fra Bøgebjerg direkte mod Romsø. Ud for kysten blev Sjak enig med sig selv om, at vi sejler venstre om øen. Vi holdt pause ved fyret oppe på skrænten. Helt fantastisk udsigt over det flade stille vand. Tak til Sjak for en øl til en tørstig ny-medlem. Vi fortsat rundt om øen, hvor vi fik en meget svag modvind på vejen tilbage til Bøgebjerg.
På vejen i bilen tilbage sagde Sjak, at nu skulle vi hjem og have ostemad i klubhuset. Jeg troede selvfølgelig ikke på ham så blev da bare endnu mere glad da det passede. Jeg takker dog nej tak til kaffen, for ellers ville jeg bare ligge vågen hele natten i min seng og ro videre mod Anholt.
Tak for en særdeles dejlig aften i jeres selskab. Jeg glæder mig allerede til næste gang.
PS: Jeg havde godt nok hørt fra min søde ven Yvonne, at i var søde, men hende troede jeg heller ikke på. I er jo mega søde allesammen :)
Jesper
