Onsdag d. 26-5 Hasmark

 

20210526 215211 600 x 350

 Hasmark-Fuglsang tur/retur ca. 10 km.
Turleder : Bent
Øvrige : Dorthe, Kaj og undertegnede.

Jeg tog, næsten frivilligt, det ærefulde job det er, at skrive turberegning. Jeg ville gerne kunne skrive, som mange af jer andre, noget hvor jer læsere sidder og om ikke skræl griner, så i det mindste trækker på smilebåndet 😊 men….

Onsdagens rotur begynder (for mig) tirsdag aften med at pakke alt det, som skal med, da jeg ikke når hjem mellem arbejde og rotur.
Hele onsdagen holdt jeg øje med DMI’s rader og den viste regn med regn på. Jeg er sikker på, det er derfor vi kun blev 4 seje havkajakroer. Jeg havde, lige som Dorthe, lyst til at droppe det og vente til torsdagens lovede sol, men man er vel stædig!!!!

Den nye grønlænderpagaj skulle indviedes og det blev den – godkendt, selvom den bliver glat, når den bliver våd.

Som den gode turleder Bent er, så blev det selvfølgelig tørvejr, de 4-6 dryp vi fik, da vi var på vandet og da vi skulle hjem, betød intet.
Vi roede i fint tempo til Fuglsang, hvor vi undervejs blev beundret af et par sæler på behørig afstand. Da vi gik i land for at holde pause, sagde Kaj, at han ikke ville tage sin øl med, da det simpel hen var for koldt. Dorthe diskede op med saltede nødder – mums og tak.

Bent forærede både Dorthe og mig er par cykelslange ringe til vores pagajer, så vandet ikke løber helt ned til hænderne – TAK.

Det bedste, ud over turen og selskabet, var at vi igen kunne slutte aftenen af i klubhuset med alt hvad der sig dertil hører af både snak, mad og drikke. Bare så dejligt.

Jeg kan kun undre mig over, at vi i en klub med så mange skønne medlemmer kun kan mønstre 4 roer på sådan en onsdag aften i maj. KOM NU…

Begitte