02 600 x 450 

Vi var turlederne Bent og Kaj, Anne Sofie, Hanne ,Solveig ,Lene, Finn , Mogens ,Tonny, Thomas og
Lars.
Efter lang diskussion om hvor vi skulle hen . Der blev nævnt Nordfyn , Lyø. og Østfyn. Men det endte
med Thurø.
Vi kørte kl. 9 og kl. 10 sejlede vi fra Christiansminde.
Så var det at turlederne havde set at en landmand i USA havde pløjet en mark ,hvor der stod I LOVE
TRUMP. Med kæmpe bogstaver.
Så vi roede frem og tilbage mellem Fyn og Tåsinge indtil der stod I LOVE TRUMP. Men nu er det jo
sådan at det man skriver på Vandet ,det bliver ikke stående. Men efter vi havde roet frem og tilbage
et par gange, så fandt vi endelig Thurø dæmningen. Vi sejlede flot igennem ved det lave vand. langt
om længe ankom vi til Smørmosen .
Jeg tror aldrig at jeg har været så kaffetørstig .klokken var cirka 12. efter vi have spist Kajs lækre
brunsviger kage og en form for kringle. Men det smagte godt.
Da vi så skulle sejle igen , så ville Ann Sofie lege Tour de France, så hun gik straks i udbrud ,og det
eneste vi kunne se af hende var en sort prik.
Vi indhentede hende inden at vi skulle have middagsmad.
vi Lagde til ved Troense kajakklub . Der var både bænke og borde.
Mogens havde lavet Tyrkisk gryderet . Det er en gryderet med oksekød, kartofler og grøntsager. Men
den smagte pragtfuld .Jeg havde rødvin med, alt i alt et festmåltid. Tak til Mogens og især hans kone
for at have lavet den fine ret. Jeg vil være hård og uretfærdig og påstå at Mogensens kone har mest
ære af retten. Vi mødte nogle søde damer, men de var dog ikke så søde som dem vi havde med.
Vi sejlede lige hjem til Svendborg . Men En rigtig dejlig tur , og et rigtigt dejligt vejr .
Vi roede ialt 18 km. V H Lars

 

 

 

 

 IMG 3367 600 x 450

Bent, Bjarne, Mogens, Finn, Anne Sofie og Hanne

Jeg mener det var 21 km vi roede, men det kan da godt være jeg fik byttet rundt på tallene…????

Vi var 6 kajakvenner som mødtes i klubhuset. Det var 6 grader og overskyet.. men det kunne ikke holde os
hjemme..
Bent foreslog Middelfart og Fænø og det blev godtaget.
Vi hoppede i 2 biler og kørte afsted mod Middelhavet… øh.. nå nej… Middelfart!
Vi satte i ved marinaen og roede over mod øen. Halvvejs ude på havet, var der en der kom i tanke om, at vi
havde glemt tallerkner til suppen.. ups..
2 roede tilbage igen efter dem.
Nå vi 4 andre sad pænt og ventede.. Det så smukt ud med havet og den lille ø og det andet landskab i
baggrunden og hvis jeg blinkede lidt med øjnene og lagde hovedet lidt på skrå, ja så kunne det næste minde
lidt om de græske øer.. bare lidt (meget) fladere..
Nå de andre kom og vi fortsatte mod Fænø hvor vi gik i land og spise hjemmebagt kage … ummmmm… Vi
forsatte så ud til Fænø kalv. Nogle gik i land og startede med at gøre klar til at varme suppe og vi andre
fortsatte rundt om den søde lille ubeboet ø. Den så hyggelig ud. Vi gik i land og spise dejlig varm og
lækker hjemmelavet suppe og drak rødvin til (Hold op hvor bliver der ikke sparet på hyggen i kajakklubben … )
Da vi alle var mætte og glade, gik vi øen rundt en omgang. Vi mødte en lille flok får, som stod og kløede sig i
nakken over hvor vi dog kom fra??. Bent fandt en gammel traktor, som han konstanterne nok var engelsk, da
rettet manglede!! Nå tilbage i vores små lune kajakker igen, forbi Fænø og over mod Fyn. Jeg sag og hyggede
mig med, at jeg endelig havde fået min nye pagaj som næsten ingenting vejrede.. Sikke en god investering. Vi
kom tilbage til Middelfart marina igen og læsset trailer.
Hvad skal man dog med det græske øhav og 30 grader, når man har sin kajakklub og det gode selskab … nej..
vel?

Tak til turleder Bent og alle I andre også.

Anne Sofie

 

 

 

 

 

 IMG 20201012 203352 480 x 360

Deltagere Peter og Mogens
Faktisk var vi tre, idet Bent deltog i de indledende øvelser, omkring etablering af en hønsestige ned til
vandet i havnen.
Straks den var færdig, skulle den afprøves. Vi iklædte os fuldt udstyr incl. madpakke og noget at
drikke.
Kajakkerne i vandet. Peter insisterede på at det skulle kalders en stabelafløbningen, men ellers forløb
det helt efter planen.
Frokosten blev indtaget foran kajakklubben på Stige Ø.
Peter har ikke tidligere sejlet denne tur, så det blev en stor oplevelse for ham.
Mogens

 

 

.20201005 094620 600 x 270
Deltagerne:
Hanne, Bent, Henrik, Toni, Mogens, Lars, Yvonne, Hong til roning. Derudover ved frokostpause er Kaj
og John også inviteret og er kommet til Hannes kolonihavehus. Så vi er i alt 10 personer til
frokostpausen.

En dejlig tur. En lille smule udfordring at komme ned i vand fra Odense havnkajak klub. Men det gik,
da vi er så gode til at hjælpe h.a.

Vi når næsten rundt om Stige Ø. Vi har roet 21 km . Op og ned ved bro flere gang. En dejlig øvelser
for mig at op og ned på vand ved broen, samt bærer kajak fra Åen ved broen til Kanal gennem Odense
bådklub.
Undervejs holder vi kaffepause ved Odense Kajakklub og frokostpause hos Hannes kolonihavehus.
Hanne har vel forberedt , i kort tid fik vi lækkert varme suppe, som lavet af søde kartotfler, butternut
græskar, kokosmælk, bacon og salvie oven på. Så lækkert. Intet suppe tilbage i gryden. Vi fik vin,
øl, dessert æblekage og kaffe. Besøg troldmand. ??. En buket blomster til dig kære Hanne.
Tilbage til klubben ved ca. Kl.16.30.
Alle kajakker skylles til ren, nogle personer bliver våde grundet skylles forkert retning. ??
Vi kommer hjem med fuld opladning af det gode energi.
En fornøjelse ??????????????????

 

 

IMG 3355 450 x 600

Så blev det første søndag i oktober og dermed tid til stander nedtagning. Som Sjak sagde i sin tale har det været en usædvanlig sæson. Da nedlukningen kom, kunne vi ikke mødes i klubhuset, ikke give hånd eller kram, måtte køre i hver sin bil, men vi kunne komme ud og ro.
Senere blev der løsnet lidt på reglerne og naturen var lige så smuk, som den altid har været og vennerne lige så gode.
Vi kunne heldigvis sidde udenfor og der var smørrebrød og øl og snaps, så det blev en dejlig dag, men lidt vemodig, for der er nu længe til foråret og vi ved ikke, hvordan vi kan mødes i vinter
Til sidst en stor tak til bestyrelsen for det store og vanskelige arbejde de har udført
Kærlig hilsen Kaj

 

 

 

IMG 3338 600 x 450

Tur leder. Hanne
Deltagere: Yvonne, Henrik, Tonni, Bjarne, Mogens og Finn.

Turen gik til Sandager Næs.

Vind fra NØ på 4-6 m/s – skiftende til Ø - SØ senere på dagen.
Overskyet – risiko for en smule regn og måske enkelte solstråler ….…..
Det var en mandag hvor hverken Bent eller Kaj deltog, så det var lidt underligt.
Det er vist aldrig sket før …….
Turen var derfor lagt i Hannes hænder og hun havde planlagt Lillebælt – vi havde en ny roer med – Yvonne – som skulle afprøve en kajak som hun overvejede at købe. Vi skulle derfor have roligt og forholdsvis kystnært vand – måske kunne vi finde lidt bølger i løbet af dagen.
Vi startede fra stranden ved Sandager Næs og roede mod Assens. Kaffe pause efter 4km med dejlig brunsvir – herefter videre mod Assens, hvor vi foretog en omfattende havnerundfart – der var flere gamle skibe at kigge på. Videre mod Torø, hvor vi sigtede mod spidsen således vi kom ud i et mindre kryds og Yvonne oplevede en smule bølger, som hun klarede helt perfekt.
Frokost på Torø – Finn havde glemt sin madpakke, så der blev delt således han ikke skulle sulte!
Efter frokost roede vi et stykke ind i bugten før vi atter krydsede over til den fynske kyst. Vi havde nu vind og strøm i ryggen, så det var en behagelig hjemtur, hvor vi endda fik enkelte solskinstråler og flere måtte smide ro jakkerne. Turen blev på 23 km i alt.
Yvonne klarede det hele fint – fik afprøvet kajakken og besluttede at den skulle væres hendes fremover. Vi var tilbage ved klubhuset lidt før klokken 17.
Tur lederen takkede for en god tur med lutter god opførsel

Hanne Neumann

 

 

 

 

01 600 x 450

Turberetning,
Dagstur 26-9 2020 Odense Havkajakklub
Lokation: Svendstrup Strand.
Tid: 10.00 – 15.45
Vejr: 16 grader skyet 2-5 m/s vest. Tørvejr.
Strøm: indgående, SLAG kl 12.00 Vand ca 14-15 g.
Turleder: Carsten.
Tolk: Begitte
Anden etnisk deltagelse: Chresten
Øvrige deltagere: Lille Lene, Henrik Fut, Christian
Turlængde: ca 21 km

Æ tue i mee detaljee fårm
Æ wå båin mæ som deltager a min tålk Begitte, dæ hæ møje a æ mund, å sætte en stoue dye i å euesæt ålt va æ saje fra Synnejysk til Fynsk med mee elle minne succes.
Æ dau startet såån set gåt, båtset far at Begitte it ku fin vej, å blæu mee å mee ophidse i æ bil unnevejs ue til Svenstrup strand, som hun soi at hun kæn som hin egen bauslom. Hun må ha stoue baus, få Svenstrup strand hai altså flyt sæ å æ landkårt. Te sidst måt vi bej om hjælp fra Carsten, der hjålp wos å vaj.
For inden haj vi fåt båj å åh køf kach a Lille Lene, Begitte køjt Daumar kach i e Brugs.
Da vi essen ålle vå klar ved Svenstrup Strand, (naue forsinket), tau Carsten æ oue, å fortål om æ Tue vi skul ue å. Det vå planloi tre Pause ynnevajs, å da ålle deltagere vå dychte, vå det it nøvenne å ha så møje struktue å æ grup.
Få lich å få helt å plads, så ligge Svenstrup Strand altså lidt Øst få Ellebæk Vig.
Vi paddlet langs æ kyst, å tau retning edde Føns Odde, wå Carsten mæ kyndig lokalviden gelejdet wos ålle eue det lau vand. Dee edde tåu vi retning moe Fenø å en kurs ca. Vest.
Da vi nå ålleree hai paddlet en hal stund bleu vi jens om at det vå å tie mæ den føøst kaffe pause. (vi hai paddlet 3 km ca) Lille Lene vå nau så kachsych, så æ daumarkach hålt it så læng som æ haj håft. Æ haj en dram mæ som gæst, det tøs æ hø æ lidt mæ. Mæ kaffe å kach å en dram vå vi klae te å fortsæt wos tue moe Jylland.
Vi paddlet SV å tau et kryds mod Stenderup hage, vå vi hai landkending med Stenderup Hage Lejren lich få. Dæedde fortsat vi langs den Jydsk Østkøst forbi Frydenborg Lejren, forbi Shelterplads Kolding, ved æ ænd å Faunepladsvej. Dææ vå det nåue fålk det euenattet å hai bål da vi passee dem. De hai set sæler, men meen vi hai jaue dem ålle væk med ål vås kneflen te søs.
Vi tau haste wie mod Shelterplads Skibbelund, og ku mææk å æ mausæk at æ frokost, (mellma) vå å høj tie. Vi sat å land ved Skibelund Natueskole, mæ usigt til Grønning hoved Camping å Brandsø, vå vi spist vos mapak, å fik æ lidt gåt te æ Gaan æ-gen. Carsten frøs gudsjammele, så æ måt ha ham ynne min vinge, så han it blæu sych den stakkel.
Edde frokost kom vi retue i æ båe, og tau kurs hjemæue. Kurs NØ langs æ Kyst, hvåædde vi tau rætning Føns i et kryds igen. Å det kryds hai vi strøm moe Vind, men it a betyning, da de fø omtalt deltagere jo vå dreuen paddlere, Dæ vå it naue trafik, så vi tau et stelle å rålle.
Få æ ææn a Føns Skovvej Sat vi op å land å tau de siist sjatte a æ termokande å gøj æ lit grin me Lille lene fådæ vi it hai mee kach. Te gengeld hai vi sokolade mæ fut i, så vi bleu richle fylt op mæ energi tæ æ hjemtue.
Å æ hjemtue møt Æ en Tyske å spue ham om han hai fange naue, Kun en ynnemåle soj han, (å Tysk sefølle), de anne Grin a æ sproch, å Begitte hai bæuel mæ å euesæt føst fra Tysk te Synnejysk, å så tæ Fynsk.
Carsten føje wås ålle sikkert hjem æ rest a æ vej. Å te sidst vå det naun a wos ue å baj i det lun vand. Tak te Carsten få en goi tue, å tak te je anne det haj mæ mæ.

Chresten Krogh

 

 

 

 

Distance: ikke særligt langt…
Turleder: Erik R. Øvrige:Carsten. Bent. Kaj. Begitte. Anne sofie. Claus og Solveig.

Vi var 8 stykker som mødtes til den sidste fælles onsdag/torsdag tur.

Først sejlede vi rundt i Odense havn og kiggede på store klodsede bygningsværker.. Vi var nogle stykker som
snakkede om, hvor hyggeligt det kunne havde været, hvis man havde ladet sig inspirere af Nyhavn i
København.. nå men så meget fantasi har de nok ikke i Odense! Vi så nogle spille volleyball i deres kajakker, det
så ret sjovt ud. Så sejlede vi lidt ud af kanalen og så en sjov båd som lignede en mellemting mellem en UFO og
Ubåd.. Vi fik en lille snak med manden som havde båden og han fortalte han var på vej til Middelhavet! God
tur!. Vi sejlede hjem til vores hyggelige lille klubhus igen og fik lagt alt på plads igen. Klokken var lidt over 19,
men det var allerede ved at være mørkt. I huset overraskede Kaj med hjemmelavet padekager!!! (Stor tak til
Lotte) og iiiii ummmm åååhhhh hvor smagte de bare godt. Tak for endnu en hyggelig aften og på gensyn.

Anne Sofie

Resized 20200917 192819 600 x 450

 

Turleder: Benny. Deltager: Peter, Karen Elise, Lene, Yvonne, Niels, Ann, Begitte, Lotte. Gæster:
Christian og Kenneth.
Vi satte i ved Klintebjerg og roede ud til Gersø, hvor vi holde en kort pause. På vej ud så Peter noget
han synes linede en sæl der lå på en sten. Vi andre mente han tog fejl, men efter hånden som vinklen
ændres, kunne vi godt se han måske havde ret, og da den så også bevægede sig, var den god nok. Han
roede hen i mod den, og kom rimelig tæt på uden at den sprang i vandet. Han fik taget et billede og
roede væk igen, uden at havde forstyrret den.
Efter pausen roede vi tilbage i en kulisse af en smuk himmel og en meget smuk fjord. En tur på ca. 5
km.
Tilbage i klubhuset var der det sædvanlige kaffe, brød og hyggesnak.
Tak for en dejlig aften
Benny

 

 

 IMG 20200922 230917 600 x 450

Turleder: Bent.
Deltagere: Bent, Kaj, Mogens, John, Bjarne og Christian.
Vi satte i ved Strib Fyr. En sæl så nysgerrigt til.
Sigtbarheden var ringe og ingen vind, så vi blev kystnært og sejlede ned mod den nye Lillebæltsbro.
Kaffen blev indtaget sammen med direktørsneglene og Christian modtog relativt positive kommentarer i
anledning af hans fødselsdag.
John trakterede med en lille en, mens vi så Lillebæltsbroen dukke frem af disen.
Nu med god sigtbarhed krydsede vi Lillebælt og fortsatte langs Jyllands kyst forbi den gamle Lillebæltsbro.
Vi indtog frokosten et sted hvor der efter sigende tidligere havde været en del badenymfer.
Nu var der vist en skole af en slags. Kaj gik op til skolen og spurgte om lov til at indtage vores mad på deres
bænke.
Kaj forstår at spørge, vi fik nemlig bragt kaffe og krus ned til vores mad.
I stille tempo begav vi os tilbage i fantastisk flot vejr.
Vi så adskillige marsvin og sæler på vores vej.
Vel tilbage var der god til en kop kaffe og en dukkert.
Jeg tror alle synes det havde været en fantastisk tur.
Jeg nødt i hvert fald at der var god til at se på kysten og naturen i det hele taget.
Lidt den stemning jeg faldt for da jeg startede i klubben.
Tak for en god dag.
Christian

 

 

 119976557 3629649450388108 4672494613139687917 o 600 x 270

Turledere: Benny og Peter.
Deltagere: Anne Sofie, Thomas, Hong, Niels, Mogens, Lene, Karen Elise og Yvonne.

Der var afgang fra klubben kl. 9.00 med kurs mod Ebbevejen.
Der var lavvandet, da vi kom, så der var et stykke ud til vandet.
Vi trak kajakkerne det første stykke, indtil der var dybt nok til at sejle.
Solen lod vente på sig. Der var tåget, så der blev sejlet efter Bennys planlagte rute ved hjælp af kompas.
Alle havde set, at solen skulle komme frem efter frokost, så vi var fortrøstningsfulde.
Da vi kom ud på lidt dybere vand, fik vi selskab af en flok nysgerrige sæler som fulgte os et stykke. Måske blev de tiltrukket af hyggesnakken, der gik lystigt.
De blev muligvis skræmt væk af Niels` rumlende mave eller hans klagen over, hvor længe det var siden, han havde spist.
Mogens tog en lille afstikker for at kigge på fugle.
Vi holdt kaffepause på Holmen. Karen Elise havde bagt muffins og Lene havde bagt småkager, så der faldt lidt ro over Niels et øjeblik. Han syntes dog at småkagerne manglede krydderi, så han tilsatte en portion sand til en del af dem.
Vi roede videre stadig i tåge (nu kommer solen jo snart). Niels var sulten igen.
Benny mente at der blev snakket for meget og roet for lidt, så tempoet blev sat op.
Det skulle heller ikke hedde sig, at nybegynderen var grund til at vi ikke nåede øen rundt.

Vi holdt frokostpause ved fyret, hvor der blev plukket modne figner på træet ved fyrhuset med livet som indsats.
Mogens blev tilbage og holdt skansen (eller fik en middagslur) imens vi andre gik øen rundt i vores terrængående neoprensko.
Selvom øen ikke er stor, kan man godt få en rask diskussion i gang, om hvilken vej man skal gå.
Vi fandt rundt og så en flok dådyr og en flok får, deriblandt en stor flot vædder.
Vi fik historien om vraget fra den uheldige sejler, der druknede tæt ved øen.

Og så skulle solen komme – men det gjorde den ikke. Tågen lettede dog lidt og vi kunne se til Fyn.
Niels var mæt, men nu var han træt.
Vandet var spejlblankt, hvilket mange af os nød synet af. Mogens ville hellere ha bølger.
Da vi kom rundt om Æbelø på vej mod Fyn, var et marsvin oppe og trække luft nogle gange.

Vi holdt eftermiddagspause på den anden side af Holmen og spiste og drak resten af forsyningerne. Niels var bekymret for resten af turen uden mad.
Han overlevede resten af turen.
Vi var i land ca. kl. 16, fik læsset kajakker og kørte hjem til klubben.
Vi mødte solen da vi kom et stykke ind i land. Så havde vi da set den.
Vi sagde farvel og tak kort før kl. 17.

Endnu engang tusind tak for en livgivende oplevelse i vores dejlige natur med venlige, hyggelige mennesker, godmodigt drilleri og gode snakke under roningen. Nybegyndere kan godt tåle at blive pisket lidt.
Tak til Benny og Peter for god planlægning og turledelse og tak til Hong for hendes iver efter at tage flotte billeder som hun lægger på Facebook. Og du skal bare blive ved med at snakke som du gør, selvom drengene driller.
Tak for kage Lene og Karen Elise.

Vær hilset – Yvonne.

 

 

 

IMG 0493 600 x 450

Turleder: Bent
Øvrige: Anne Sofie. Mogens Kaj Bjarne. Mads. Tonni og Finn

Jeg ved ikke, om det var fordi jeg var den eneste ”tøs” i flokken, eller om det er fordi jeg bare har nogle
fantastiske gode venner i klubben, men jeg fik mit ønske om at ro Helnæs rundt opfyldt. Vi var 8 som kørte
afsted mod Vestfyn. Jo nærmere vi kom vores destination, jo bedre blev vejret og da vi nåede frem var det et fantastisk solskinsvejr og kun lidt vind fra syd.
Vi satte i ved Bobakkerne (kæmpe vold dannet af den sidste istid og med en fantastisk udsigt) og roede så med uret rundt om Helnæs. Da vi nåede møllen holdt vi en lille pause med kage og hjemmebrygget solbærsnaps. Så forsatte turen nord om Helnæs. Bølgerne blev lidt større og mit job som for-roer blev vist lidt overhalet…( nå pyt, det var også hyggeligt at være bag-roer sammen med Bent og Kaj)
Da vi nåede fyret, blev det tid til middagspause. Vi spise og nød udsigten over Lillebælt med kig til Sønderby
bjerge og Torø i horisonten. Mens da andre sov middagssøvn, gik jeg på sightseeing og så fine stendiger og en stendysse fra ca. 4000 fr. kr. Vi hoppede atter i vores kajakker og forsatte turen rundt om Helnæs. Jeg har været på øen mange gange og det er altid sjovt at sejle forbi steder jeg har været så tit og kender så godt. Vi kom tilbage til bilerne og fik pakket og kørte fra fredelige skønne dejlige smukke idylliske Vestfyn tilbage til en tæt trafikeret stressfyldt Odense. Nå det lykkes da at komme ind til klubhuset igen og få læsset af. Distance 19 km.

Anne Sofie

 

 

 

 

 

 

 

 IMG 3284 600 x 450

Turledere: Benny og Hanne
Deltagere: Yvonne, Lene G, og Lars Erik.

Kun én af vores nybegyndere var mødt op til Niveau 1 heldagstur denne lørdag. Det var Yvonne og hun blev derfor udnævnt til for roer således hun kunne bestemme tempoet.
Vejrudsigten sagde skyet og regn over middag, vind fra vest/sydvest på 6-8 m/s – stigende til 9-10 m/s senere.
Vi startede fra en mennesketom strand i Nyborg og roede nordpå. Der var fralandsvind – Benny roede yderst og ingen måtte passere ham! Vi gjorde 1. holdt ved Brændeskoven, hvor der var bord/ bænke sæt og kaffe og Engelsk te kage blev nydt.
Videre langs skoven, hvor der var dejlig læ – jeg syntes nu der var mange skumtoppe forude, men det viste sig at være en kæmpe flok måger på vandet…….
Frokost ved Nordenhuse med masser af snak om stort og småt.
Turen tilbage foregik i roligt tempo – vi måtte konstant være opmærksom på ikke at fjerne os fra kysten – vinden var tiltaget som lovet og skyerne forblev grå omend solen lige nåede at bryde igennem en kort periode – vi stoppede op og nød en extra kaffepause – havde nemlig kage til overs! Tilbage ved Nyborg Strand klokken 15 – skyerne var nu blevet sorte og vi nåede kun lige at få pakket sammen inden regnen kom.
!8 km roet.

Hanne

 

 

20200909 192653 600 x 270

Deltagere: Hong, Lene, Hanne, Benny, Thomas, Bent, Kaj og Tonni
Turleder: Kaj
Indenfor de sidste to år har jeg kun deltaget i meget få onsdagsture, pga. problemer med mit højre
håndled, men har nøjedes med mandagsturen. Men onsdag i denne uge, blev der lokket med Hanne og
Inges supper, så det blev jeg nødt til at tilmelde mig. Desværre blev suppen aflyst, men nu var proppen
kommet af flasken, så kunne jeg lige så godt tage ud at sejle.
Vi var 8 der mødte op onsdag aften, og turlederen havde planlagt en sejltur på fjorden. Vi kørte ud til
flydebroen ved sejlklubben på Stige Ø. Vi fik læsset af og smidt kajakkerne i vandet. Det bliver tidligt
mørkt i denne tid, så sejlturen ville kun blive kort. Vi sejlede langs Stige Ø og slog et slag ind forbi
Sorthusene. Turlederen havde ikke planlagt nogen pauser, men da Hong aldrig havde set Sorthusene,
gik vi i land og tog en rundtur. Efter en forfriskning startede vi hjemturen og da vi nåede flydebroen var
der stadig lidt lys tilbage så vi fortsatte et stykke forbi, før vi vendte om og gik i land.
Vi læssede kajakkerne på vognen og kørte tilbage til klubhuset og kaffen. Til kaffen havde Hanne lavet
en stor skål æblekage, så det blev alligevel en god aften på trods af den udeblevne suppe.
Tonni

 

 

 02 600 x 450

Turleder: Bent

Deltagere: Mogens, Henrik, Finn, Bjarne, Kaj.

Efter lidt snak frem og tilbage, blev det Kajs forslag der blev besluttet, vi skulle til Holckenhavn og ro en tur under Storebæltsbroen.

Vi satte fra land i Holckenhavn, første stop skulle være ved Vippefyret, en distance på ca. 6 km. vinden var fra vest, vi havde bølger og vind med os.

Vi gik i land ved Vippefyret, gik op til fyret hvor vi fik kage, kaffe og en dram, der var en flot udsigt, en skøn pause.

Vi skulle nu ro under Storebæltsbroen, der var en del sidevind, jeg var noget spændt det var min første tur under broen.
Ved broen blev det besluttet at vi godt kunne ro under, vind og vandet var ok til det, det var en stor oplevelse for mig at se broen fra det perspektiv, da vi var på vej mod stranden besluttede vi at vende om, der var en strid modvind.

Vi roede tilbage, efter broen spottede vi et marsvin flere gange, vi lagde til i den gamle færgehavn, hvor vi skulle have frokost. Under frokosten så vi en brud/væsel flere gange, den skulle over et åbent stykke tæt på hvor vi sad og fortrød på halvvejen et par gange.

På vej tilbage mod Holckenhavn var der en del side- og modvind, lidt hård tur, undervejs besluttede vi at ro ind til Nyborg havn, inde i havnen sagde Finn at han ville give en is, hvis vi kunne finde et sted, hvor vi kunne komme op på land. Der var en nogenlunde lav bro, hvor kunne lægge til og ved fælles hjælp komme op af kajakken. Isen var god, tak Finn.

Det gik godt med at komme i kajakkerne igen og vi roede tilbage til Holckenhavn. Det blev en ro tur på ca. 19 km.

Tak for en god tur.
Bjarne

 

 

 

 

 

P8291670 600 x 450

Turledere: Benny og Thomas
Deltagere: Benny, Thomas, Stig, Laila, Erik R, Birgitte, Kai, Bent, Peter, Begitte, Dorthe og Carsten.

De havde lovet ustadigt vejr lørdag og der var regn til morgenkaffe herhjemme, men da jeg kørte mod syd kunne jeg ane de blå skyer over Fåborg og så var der dømt flot vejr til hele turen.
På stranden ved Dyreborg stod Stig og Laila og bød på en kop morgenkaffe super og snart dukkede de andre op med kajakkerne og inden længe stod alle med en hvis legemsdel i vejret for at pakke kajakker. Ingen ville være sidst færdig. Lidt spændende om alt det mad nu og kunne være i kajakkerne.
Efter tre kvarter gled de 14 kajakker mod syd. Første stop var havnen på Bjørnø, hvor der var kaffepause. Der blev også tid til en tur rundt i byen, hvor Thomas efter bedste evne forsøgte at tiltuske sig et par figner, fra et kæmpe figentræ, som nogle børn kravlede rundt i, under vejledning af deres mor. Da det ikke var deres træ kunne der ikke udleveres smags prøver.
Vi roede videre i solskinnet mod havnen på Avernakø. Her ventede en dejlig frokost med fiskefrikadeller med hjemmelavet remoulade, velkrydret leverpostej, lækker rullepølse, dejlig spegepølse og til slut en fårepølse. Den sidste kunne sagtens spises alene, men den var også god sammen med spegepølsen.
Efter en lille morfar gik turen videre i solskinnet mod sydspidsen af Korshavn. Her ventede en dejlig lejrplads med et enkelt telt med tre fiskere, så der var fint plads til os. Kajakkerne blev tømt, telte og lavu blev rejst og en dejlig citronkage dukkede op til kaffen.
Solen skinnede stadig, de fleste havde efterlad de korte bukser hjemme, men alle kunne nyde solen og det det gode selskab. Snart var alle i gang med bål, skylle og snitte grønsager under kyndig vejledning af Thomas. Han var fuld beskæftiget, ofte hørte man ” Er der noget jeg kan hjælpe med? ” Kaj havde leveret grønsagerne. Der var blandt andet nogle små meget smagsfulde små pebre til snack. De gav anledning til en del snak om pebre og chili frugter.
Stille og roligt dukkede menuen frem af bålet. Lille snack med peber, ost og bacon. Kammuslinger med mangosalsa. Saltbagt lam fra Avernakø med kartoffelpakke og grønsagspakke. Da mørket sænkede sig var der brombær crumble og Skipperrom fra Fanø. En super dejlig aften, hvor man kunne nyde maden, det gode selskab, vejret og månen.
Næste morgen måtte der gang i bålet igen, da der var æg, bacon, beak beans og pølse på menuen. Det blev toppet med Bennys dejlig friske bannockbrød. Så blev teltene pakket og vi roede syd om Avernakø. Der blev pause ved gårdbutikken, hvor der var tid til en Skarø is eller øl fra Ærø. Hertil kaffe og rababermuffins. Heller ikke i dag skulle nogen gå sultne i seng.
Da vi atter kom til havnen var det tid for frokost. Den gode frokost menu dukkede op igen, hvor især rullepølsen og spegepølsen må fremhæves. Morfaren blev overstået og det var tid at sætte kurs mod Dyreborg.
Solen skinnede, kajakkerne kom på traileren og den sidste citronkage blev spist.
Tak for dejlig mad og godt selskab
Carsten

 

 

 

 

 

 20200903 184230 599 x 270

Sted: Stiger Ø op ad Å og ned igen.
Personer: 7. Tursleder: Carsten
Carsten Niels Vibeke Anne Sofie Benny Van Hong
En dejlig tur trods en lille smule regnvejret. Carsten er virkelig god til at hjælpe de andre medrorer til
at komme op og ned af broen. En lille bro.
Kommer til klub igen ved kl.21. Og hygge derefter.

Bemærkning: Hong har ny kajak i dag , og først gang ned i vand. En dejlig stabil Zegul Arrow Play
Hong

 

 

20200902 184608 600 x 270

 

Turleder: Thomas. Øvrige. Hong. Dorthe. Benny. Erik og Kaj
Den første onsdag i september var en dejlig solskinds dag, men vi var kun mødt seks op Vi kørte til Fuglesang, og da vi så havet var der skum på bølgerne så langt vi kunne se ud.
Jeg kikkede lidt på det oprørte hav og tænkte, der er 50 % chance for ikke at vælte. Det passede fint, da der var tre, der var en tur i balgen.
Vi roede mod vest langt ud forbi sandrevlerne, hvor vandet var lidt roligere, men mellem bølgerne kunne vi ikke se den, vi roede ved siden af. Vi kom til de sidste sommerhuse ved Tørresø, gik i land og nød den sidste sol inden det gik tilbage igen.
Nu var det ligesom vandet var blevet lidt mere stille, det var også blevet næsten mørkt, så vi glædede os til velfortjent kaffe og ostemad i klubhuset.
Kaj

 

 

Screenshot 20200831 232948 Endomondo 284 x 600
Med på turen: Bent (turleder), Mogens, Lars, Finn, Tonny, John, Karen Elise
Som nybegynder på mandagsturen i år, var jeg så heldig at få lov til at skrive turberetning.
Vejret var fantastisk, sol til let overskyet, en stille brise, ihvert fald i starten, og dejligt klart.
Vi satte i i Faldsled havn (30 kr pr kajak) og roede til Vigø, hvor vi havde den første kaffepause. Finn så en isfugl på vejen over, og vi andre så kun 2 fiskehejre. Mogens havde kage med til alles fornøjelse og John skænkede en dram.
Derefter gik turen forbi Illumø til Helnæs ved stranden syd for campingpladsen. Frokost i det grønne, men ingen middagssøvn.
Det var blæst lidt op og vi fik modvind på vej tilbage, Vi tog den anden vej om Illumø og Horsehoved, nord om Vigø og tilbage til Faldsled. På vejen tilbage så vi sæl, og hvor er det fantastisk med alle de naturoplevelser man får på sådan en tur. Faktisk må vi være sejlet over den brolagte vej, der blev fundet på havbunden mellem Horsehoved og Vigø, men det fandt jeg først ud af, da jeg skulle skrive.
Efter kajakkerne var læsset på trailer, fik vi sidste kaffepause med kage og valnøddesnaps.
En fantastisk dejlig tur på ca 17 km. Bent synes det var ok med længden, da han lige havde brugt weekenden på gourmettur til Korshavn, og jeg synes det var fint, da det var min længste tur i år.
Kh og tak for turen – KarenElise

 

 

 

Deltagere: Erik-Sjak-Inge-Vibeke-Mogens-Yvonne-Solvej-Annesofie-Karen Elise-Hong-Van-Klaus.
Turleder: Sjak
Så blev det torsdag og det var fint vejr til en dejlig tur på vandet med Odense havkajakklub.
vi var 12 kajakroere, der skulle til Kerteminde Sydstrand. Da vi kom til stranden og fik læsset af, var
der 6 der skulle træne færdigheder som at ro baglæns, sidelæns,vende,støttetag og kikke bagud, og så
var der nogle, der gerne ville prøve grænser med selvredning. Der må vi sige, at Inge er knagme super
til det. Fra hun kommer ud af kajakken, til hun sidder i den igen går der kun 1,02 minutter. Det må vist
være klub rekord. Imens roede vi andre ud til de små sorte huse, fik en tår at drikke og så en super
dejlig tur tilbage i tusmørket. Vi sluttede alle af i klubhuset med en rugbrødsmad med ost og en lille en.
Tusind tak for en dejlig tur og hyggeligt samvær.

Mvh Niels Arndal

 

 

 20200826 184751 600 x 270

Turleder : Thomas
Deltagere: Bent, Kaj, Lene ,Hong,Benny & Sjak
Destination: Kerteminde Nordstrand
Distance : 10 km
Turlederen meldte ud at vi skulle til Kerteminde syd, men mens vi pakkede blev han vist kuppet, for
pludselig skulle vi i stedet til Nordstranden.
Det gik ganske fint, der var fart på alle og inden pausen, var vi ude at se efter Romsø ,og den er der
stadig.
Så var der tid til pause, inden turen hjemover. Det var en flot og varm aften uden bølger og vind.
Langt fra land meddelte Kaj, at han og Hong lige ville prøve at bytte kajakker. Turlederen syntes ikke
om ideen, så de ventede til senere.
Tilbage ved bilerne, hvor det var begyndt at blive mørkt, kastede Kaj og Hong sig så over kajak bytte
projektet.
Jeg lagde mig ud ved siden af og kiggede.
Kaj fik sig trukket op af og satte sig bag mandehullet på Hongs kajak. Så var det Hongs tur, hun fik
begge ben ud over kanten, og sat sig op på bagperronen. Ind til nu var de rimelig enige om hvad der
skete.
Hong fik så det ene ben over i Kajs kajak og det andet ben ned i sin egen, herefter mener Kaj at det gik
galt da Hongs bagparti kom ud over kanten og skabte ubalance.

Hvad der end skete, så så det enormt morsomt ud, da de to stille og roligt plaskede ned mellem de to
kajakker.
Kaj og Hong blev ikke enige om hvad der gik galt og hvis skyld det var, men de har mod på at prøve en
anden gang- hold jer i nærheden når det sker-det ser enormt sjovt ud.

Tak for en god tur
Mvh Sjak Leegård

 

 

20200824 105410 600 x 292

Turleder: Bent
Øvrige: John. Anne Sofie. Kaj. Lars. Henrik. Lene A. Finn. Mogens og Tonni.

Så kom dagen endelig som jeg havde glædet mig til længe..

Vi var 10 morgenfriske kajak-venner som kørte fra klubhuset klokken 9 og mod Vestfyn.
Da vi ankom til Å strand var det så godt som havblik og solen legede lidt med skyerne. Helt perfekt kajak vejr.
Jeg fik lov til at være for-roer. Det var en helt fantastisk følelse for mig, at ro forbi Sønderbyklint som jeg gået ved utalige af gange og næsten kender hver en fold og hver en sten af.
Efter en lille time holdt vi en kaffe-kage pause. Vi var et par stykker som gik op på toppen og kiggede ud over det smukke landskab.

Så roede vi videre rundt om den lille ø Torø. Da vi nåede rundt til nordsiden, holdt vi igen pause ved en lille badestrand. Vi skyndte os at hoppe i vandet, for som Kaj sagde ”Så var det da overstået”. Vandet var blevet lidt koldere siden jeg sidst var der for en uge siden i 30 grader. Vi spiste vores medbragte madpakker og grinte sammen lidt mere.
Så fortsatte vi turen rundt om Torø. Da vi nåede om til den side som vendte mod Fyn, mente Bent, at broen som vi skulle under var et sted mellem sivene!! Nå, så var det jo godt at for-roen er meget stedkendt…
Vi kom rundt om øen og forsatte kursen tilbage mod Sønderbyklint. Da vi havde roet 1 time holdt vi igen en lille kaffepause. Jeg sagde for sjovt, at der slet ikke var nogen pause nu, men at gruppen skulle ud og lede efter fossiler! Nå den købte de ikke helt, men der var da et par stykker som gik i gang med at lede. Lene fandt hurtigt et flot eksemplar af et forstenet søpindsvin.

Vi roede videre mod klinten og tilbage til Å strand. Da vi manglede 15 meter af turen begyndte det at regne, men det var et ultrakort byge, så da vi skulle klæde om, var det blevet tørvejr igen. Vi fik pakket kajakkerne sammen og kørte atter hjem til klubhuset.
Det havde været en helt fantastisk dag og jeg var helt ”høj” af energi og glæde da jeg kom hjem. Vejret havde været med os, selskabet havde været fantastisk og Sønderbyklint er for mig, bare det dejligste sted på hele Fyn at ro kajak da jeg er vokset op meget tæt derpå.
Tak til turleder Bent (og tak fordi jeg måtte være din turleder-assistent)
Og tak til alle I andre som var med og gjorde dagen til endnu en dejlig dag med kajakvenner

Anne Sofie

 

 

 

Turleder. Sjak. Træner. Erik R.
Øvrige. Inge. Hong. Jenny. Yvonne. Claus. Vibeke. Hanne Dorthe Allis. Anne Sofie. Lotte. Mogens. Erik C. Carsten. Solveig. Karen Elise og Kaj
Vejret så ikke alt for godt ud da vi kørte hjemmefra klubhuset af, men afsted det ville vi!!
Vi var 19 som kørte ud til leddet ved Enebærodde. Nogle blev tilbage og trænede sammen med Erik og resten roede ud mod fyret.
Undervejs fortalte jeg ivrigt Kaj om, at jeg aften i forvejen havde set et pindsvin løbe rundt ude i min have. Kaj hørte ikke at jeg sagde pindsvin, videre om, hvordan jeg fodrede den nye gæst med kattemad!!! Nå, personligt var jeg glad for, at det kun var et han hørte det som ”Vildsvin” så han gjorde meget STORE øjne, da jeg fortalte sødt lille Pindsvin uden store tænder…
Vi roede videre og solen tittede frem og lige pludselig blev det et fantastisk flot vejr.
Vi holdt en lille pause og roede derefter hjem mod den flotte solnedgang.
Endnu engang en dejlig tur i et godt selskab.
Anne Sofie

 

 

 

 

 20200823 105840 600 x 270

Vi er 8 personer: Henrik Andersen, Benny, Lars, Bent, Yvonne, Vagn, Van og Hong.

Rors retning: Fra Nyborg strand til Nordenhuse strand
Ror ialt: 18,5 km.
Vejret: skifter hele tid mellem stor regnvejr til solenskin. Og en bemærkning er at hver gang holder vi pause så regner kommer . Dvs. Vi skal skynder sig ned til kajak. Men det hygger, ig nyder uanset hvilken vejret. 😍💪👍🙏

Fik dejligt bad i Nyborg strand

Alle kommer hjem til klubben i velbehold.

Derefter inviteres til Forårsruller og kaffe hos Van og Hong.

Vi er 10 i alle hos Van og Hong : Erik R, Birgitte Henrik Andersen, Lene Andersen, Benny, Lars, Bent, Yvon, Van og Hong. Vi hygger hos Van og Hong 3 timer. Afsluttet med at smage tang bacon fra Endelave Ø. Alle sammen beder om rødevin mds. Efter at smage af tang. Stor grin. Husk det er godt at spise 2 gr tang pr dag. Anbefaler fra de klog biolog fra Endelave Ø.

Kærlig hilsen
Hong

 

 

 03 600 x 450

Turleder på ro holdet: Sjak. Turleder på ipp3 træningsholdet: Erik R.
Deltagere på rohold:Inge,Helle,Sjak,Benny,Bent,Kenneth og Mogens.
Deltagere på ipp3 holdet:Hanne,Dorte,Begitte,Erik,Peter,Thomas,Bjarne,Finn,Carsten og Henrik.

Ialt 17 seje M/K mødte op til en stille sommer aften.
Trailerne blev hurtigt pakket og afsted mod enebærodde gik det.
Fremme ved ledet, delte vi os i to hold. Roholdet skulle runde fyret på Odden og vi andre blev tilbage
til træning. Roholdet strøg afsted på en tur på ca 12 km, har senere erfaret at de ikke fik rundet
bøje nr 1, så de har nok kun roet 11 km.??
Ipp3 folket lavede en masse oven vande øvelser, tror alle blev teknisk opdateret, det så tilværtifald
godt ud. På et tidspunkt fik vi uanmeldt besøg, en lille sæl, meget tæt på. Smukt.
Hjemturen gik med pjank og pjat, et par gode rul og lidt vædring. BENT blev væltet i baljen, det var
vidst selvforskyldt.
En flot aften i godt selskab.
Henrik.

 

 

 

05 600 x 450

Tur leder: Henrik
Deltagere: Lene A, Hanne Jørgensen, Bjarne, Finn, Christian, Bent, Mogens, Kaj og Hanne.

Vejret var der ikke noget at snakke om, bare blå himmel og lidt vind. Men en stram plan, vi skulle være hjemme igen kl 16!
Læsning af kajakker var perfekt, en ekstra kajak gled med, nok fordi det sad i baghovedet at Kaj plejer at glemmer sin, når turen går til Fyns Hoved.
Rundt om hovedet og det var kaffetid. Vi lod os lokke med op på udsigtspunktet. Med et par stykker wienerbrød, var det slet ikke så tosset.
Videre mod stranden ved campingpladsen og så var det heldigvis frokosttid.
Turlederen forlangte at vi indtog maden siddende på stenene, lige ved kajakkerne. En snedig beslutning, vistede det sig. Så var vi klar til at redde kajakkerne, da der pludselig væltede ind med store dønninger, den ene efter den anden. Dønninger, der især slikkede op omkring Lene og Henriks kajakker.
Knap havde dønningerne lagt sig og vi have spist den medbragte, inden Hanne dømte selvredning. Efter nogen pjasken returnerede vi til Korshavn. Troede vi! Selvredning endnu engang!!
Mogens

 

 

 

Turlederen var Erik...Vi var Benny ,Ann Sofie, Birgitte, Lene ,Mike, Laila, Stig, Thomas og Lars.

Erik Egon Olsen havde en plan... Planen var at vi skulle en tur til Møn...
Vi skulle køre klokken 8 præcis , og det gjorde vi.
Benny og Mike havde pakket mad og service , så vi hverken skulle sulte eller tørste...
Efter planen skulle vi være på Fuglebjerg parkeringsplads efter en time og 12minutter...Og det var vi.
Vi fik dejlig morgenmad og kaffe.
Så fortsatte vi mod møn, men så Var den ene bil desværre besatte Af amatører og lede
Socialkammerater, så vi kom lidt bagefter.
Nå vi ankom til møn og der holdt Stig og Laila... Som jeg ikke havde mødt før ,men virkelige nogen
gode ro kammerater....
Efter jeg havde siddet fast i sandet ,og havde været bange for at min kobling på bilen var stået af...Så
kom vi endelig ud at ro...
Efter at vi havde sejlet rundt om et fyr... Så kom de klinter, som vi var kørt så langt for at se...

Møns Klint er flottere og et imponerende skue .Møns klint er cirka 5 -6 km lang...Og jeg vil sige at den
er flottere fra havet ...
Efter 8.5 km kom vi til Liselunds gamle Slotshave. Vi gik opad 400 m ad en masse trapper ,så det var
hårdt...
men sikke en flot have . Vi fik vores medbragte middagsmad. Og dejlig kage som Lene (Yvonne ) havde
lavet. Det smagte pragtfuldt.
Turen var på 17 km.
Nå men vi roede tilbage igen , og vi fik et dejligt strandbad , da vi kom tilbage.
Vi havde igen en masse besvær med at komme ud, pga. sand , dårligt parkerede biler.
Da vi kørte hjem måtte jeg give kvaje is ved en hyggelig gård... Hvad jeg har kvajet mig med , har jeg
desværre glemt...

Vi kørte ud til en campingplads ved Hjertebjerg. Thomas lavede en virkelig lækker ret bestående af
Svampe risotto og Chorizo ... Aldrig har jeg smagt så lækre pølser...Vi havde en hyggelig aften...
Næste morgen skulle vi havde kørt klokken 9.00. Men igen pga .nogen Skidesprællere og lede
Socialkammerater ,så kom vi først afsted 9.12...
Men næsten efter planen kørte vi tilbage til Sjælland ,til Petersværft hvor vi lagde kajakkerne i.

Efter planen skulle vi ro rundt om to øer. Langø og Tærø...
Vi roede under en meget flot velholdt træbro .I det hele taget var det en dag med masse af broer...
Dronning Alexandrines bro , Farøbroen,
broerne til Bogø... Men farvandet minder meget om det sydfynske Øhav. Virkelig et dejligt område ,
som er vær og besøge.

 

Da vi kom om til vestsiden af Tærø , så så vi en masse vild heste . Erik sagde at de vilde heste på
Langeland , stammede fra Tærø.
Efter kage og middagsmad ,så sluttede vi igen af med en tur i vandet...
Turen var 16 km lang.
Men en virkelig dejlig tur. Det var hyggeligt og møde Stig og Laila ,som er flyttet til København.
Stor tak til Olsenbanden. Erik Benny og Thomas for det store arbejde med at planlægge og arrangere
turen.
Vi var hjemme ved 17.30 tiden .
Venlig hilsen Lars

 

 

 

20200813 200611 600 x 270

Dametur til Fuglsang
Tur ledere var : Kia og Hanne
Deltagere: Lise plus gæst Kirsten, Kenneth plus gæst Claus (svigersøn) Anja og Louise, Bent, Benny, Mogens, Ann, Dorthe, Hong, Hanne (yoga) Claus, Camilla, Rigmor, Sten, Solveig, Vibeke og Jenny.

Torsdags aftentur viste sig at blive lidt mere end en almindelig aften.
Selvom jeg var i god tid, var der allerede usædvanlig meget gang i den omkring klubhuset.
Nogen var ved at demonstrere en pneumatisk tagbøjle. Andre i gang med at justere pedaler i klubkajakker.
Så blev der plads til at læsse først den ene og så den anden kajakvogn. Turlederen sagde et par ord og lagde en plan for persontransport.
Og så afsted mod Fuglsang, endda et par minutter før atten.
Aflæsning af kajakker og den senere pålæsning, gik perfekt. Roningen i en rimelig fart i bare en antydning af bølger. Efter pause ved Hasmark, retur med solen i øjnene. Nogen var kørt i forvejen hjem, så kaffenbordet var klar, da alt materiel var i hus.
Mogens

 

 

 IMG 3138 600 x 450

Tur leder: Thomas
Deltagere: Sjak, Henrik, Lene A, Benny, Dorthe, Hanne, Ann, Kaj, Vagn, Bjarne, Lars Erik, Begitte og Chresten.

Atter en vidunderlig sommeraften med høje temperaturer, solskin og næsten ingen vind.
Tur leder Thomas havde besluttet sig for nyt ro-vand denne aften og havde kontaktet Bogense Kajak Klub, som havde stillet deres bro til rådighed for isætning. En lidt tricky affære, men ingen problemer for de 14 erfarne roere. Hurtigt var vi klar og roede mod solen uden om havnen og nordpå. Godt humør, god stemning og frisk tempo.
Pause efter ca. 6 km. på en dejlig strand langs den smukke kyst.
Vandet var dejlig varmt - langt over 20 grader, så der blev badet om end det ikke medførte nogen særlig afkøling, så var det forfriskende.
Tilbagetur i smuk, smuk solnedgang – himlen åbenbarede en vidunderlig farvesammensætning med sky formationerne og flere roede baglæns for rigtigt at kunne beundre det. Der var en vis kådhed også og der blev drillet lidt med ”vædring” af hinanden s kajakker uden nogen dog faldt i vandet. Turen sluttede med er rotur rundt i Bogense Havn og atter en badetur.
På turen tilbage til Odense kunne vi beundre den klare stjernehimmel – observerede desværre ingen stjerneskud……….

Hanne N

 

 

 

 

 IMG 3122 600 x 450

Bent var turleder for os andre 10, nemlig Hanne, Linda, Solvej , Kaj, John, Mogens, Stig, Bjarne, Finn og Mads.
Vejret var perfekt: Sol og ikke ret meget vind først på dagen. Vi kørte til Ballen havn, hvor vi altid kan sætte i fra det lille strandområde øst for havnen. Ved 10-tiden var der stort set ingen mennesker på stranden.
Det var smult vande frem til vestpynten på Skarø, hvor vi gik ind ved den lille saunabygning, og straks lød det: " I vandet før eller efter kaffen?" Det blev før. Efter en hurtig dukkert i det 23,2 grader varme vand fik vi kaffen frem. Bents brunsvigerkage og Dagmartærten fra Mads lod sig 11-dele, og vi nød Johns fennikeldråber. Herefter gik det mod Drejø, og selv om enkelte ikke havde været på Hjortø, og gerne ville derhen, så blev det myndigt afvist af turlederen. Jeg tror, at vi ved hjemkomsten var glade for det, - det ville nok have gjort turen 2-3 km længere.
På Drejø - syd for havnen - lød det: " I vandet før eller efter frokosten?" Det blev før.
Og inden frokosten poserede Kaj som en anden frihedsgud på øens flotte legeplads. Frokost ved bord og bænke, og her delte Bent ud af en rød eliksir: kommer af arabisk for medicin. Bent må have tænkt over, hvor lang turen ville blive, for der var overhovedet ikke og slet ikke tid til den traditionelle morfar.
Så vi skulle straks af sted. Vinden fra nordøst var taget lidt til, men ikke faretruende, og vi landede på Skarø, hvor der ikke var så langt op til gården med den berømte og velsmagende is. Vi var en 7-8 stykker, der ikke ville gå glip af den kulinariske oplevelse, og i tilgift så vi halvdelen af den berømte snog i gadekæret.
På hjemturen satte vi kursen mod de tre hvide vindmøller for at gøre krydset over til Fyn, så kort som muligt. Det var godt, så vi ikke skulle sejle parallelt med bølgerne men få dem skråt forfra. Vi sled os igennem de sidste 5-6 km og blev godt trætte i armene. Ud for Ballen havn skulle undertegnede prøve at komme op kajakken kun ved hjælp af en fastgjort pagaj. Det lykkedes ikke - pagajflyder er nødvendig -så jeg svømmede i land. Nu var stranden blevet et fluepapir. Måske var det en efterskole eller to, der havde sendt eleverne i vandet.
Fin tur. Bent sms'ede, at vi havde lov til at være trætte efter 22 km.
Mads

 

 

 

OI000562 600 x 401Deltagere: Dorthe, Hanne, Louise, Birgitte, Erik, Tonni, Christian, Lars Erik, Mogens, Jes, Inge
Turleder: Erik

Vi har netop fejret, at det er 100 år siden Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark, så hvad var mere
passende end at nyde søndagen i Flensborg Fjord.
Vejret var helt fantastisk med 30? og ingen vind, så alt tydede på en rigtig afslappende søndagstur.
Den blev dog ikke helt uden dramatik, da Tonni og Erik på turen måtte give livreddende førstehjælp.
Turen startede i Kollund med et kryds over fjorden til Tyskland, og så ellers stille og roligt mod bunden
af Flensborg fjord. Mange glade mennesker var på vandet, og for klubbens turledere, var der masser af
inspiration til nye tiltag i klubben.
Jeg er sikker på der kommer træningsaftener med: “Lær din hund at sidde på dæk og i luge” for slet
ikke at tale om en aften med: “ Sådan redder du dyr, der ikke kan svømme”, og Sådan bruger du din
pagaj til værn mod vilde dyr”.
Tyskland er glade for deres hunde, og flere af dem havde fået lov til at være med på kajaktur denne
søndag - de var veltrænede, og så ud til at nyde det.
Vi nåede ind til Flensborg, hvor der blev spist frokost, også her var der mange mennesker med afstand
og mundbind, der nød det gode vejr.
Netop det at komme glidende i flok syntes jeg er det mest fantastiske ved at være roer I Odense
Kajakklub, jeg bliver helt varm indeni og ganske rørt. Jeg syntes, alt det, der er vigtig og
betydningsfuld smelter sammen. At være i naturen, at bruge kroppen, at være i et fællesskab, at blive
udfordret, at blive passet på, at høre til......Tak alle gode venner, fordi vi kan ha så gode oplevelser
sammen, og af hjertet tak til vores turledere for utrætteligt at planlægge og arrangere for os.
Nå, men disse refleksioner blev dog forstyrret, da en due tog så grueligt fejl af træbroen og vandet og
landede pladask på hovedet i vandet midt under vores ellers så hyggelige frokost - duen kunne ikke
svømme, men Tonni var hurtigt i kajakken og fik den fisket op til Erik, der gav den hjertemassage og
fik den bragt til live igen, vi efterlod den -stadig lidt forpjusket, men i live - på kajen.
Vi roede videre, nu gik turen mod den dansk- tyske grænse, og grænsestenen, der markerer Danmark
med graveringen 15.6.1920.
Her var det tid til pause - kaffe og kage - ved det lille hyggelige hus og Danmarks nok mindste sejlklub.
Her var halvdelen af turens deltagere ved at strande, de havde lige rundet Krus Å og sejlet ind under
broen og lagt op her. Da vi skulle i kajakkerne igen, havde en svane familie fået øje på de dejlige
kajakker og var på vej til at bestige dem. Svanefar var ikke sådan at forhandle med, men til sidst
lykkedes det at få den til at sejle væk, og vi kom alle tilbage til Kollund i samlet flok. Skøn badetur før
turen gik tilbage til Odense.
Inge

 

 

 

 OI000491 600 x 401

 

Tur ledere var Kia og Hanne
Deltagere: Yvonne, Ellen, Allis,
Jenny, Mette, Vibeke, Solveig, Ann, Anne Sofie, Dorthe, Inge, Karen Elise, Lene A og Henrik, Benny, Kenneth.

Trods hedebølge var der stor tilslutning til turen. 18 deltagere trængte til at blive kølet af.
Vi kørte til Hasmark og satte i. Vi fyldte godt op på den i forvejen fyldte strand.
På vej til Enebærodde så vi badende køer, som fandt det meget interessant, hvad det var for en flok snakkende kajakker, der kom forbi.
Der var god sommerstemning med afslappede mennesker på små både på det lave vand og vi fik venlige hilsner på vejen.
Vi holdt pause ved Enerbærodde, inden vi begav os tilbage.
På vejen blev vi spioneret af en drone (vi ved ikke om det var Putin eller Trump, der stod bag) og nogen mener, at de så flyvefisk.
Vi kom tilbage til Hasmark til den flotteste solnedgang.
En enkelt makkerredning blev det til og Kenneth demonstrerede, at han godt kan huske at rulle.
Trods det sene tidspunkt, var det stadig meget varmt, så nogle af os blev kølet af med en dukkert.

Endnu en gang tak fra et nyt medlem for den varme modtagelse hjælp til at finde ud af det hele.

Yvonne

 

IMG 20200809 083103 360 x 480 360 x 480

Tur til Enebærodde d. 5. august 2020
Deltagere:
Carsten, Bjarne Lene J, Begitte, Benny, Hanne, Henrik og Lene A
Den sædvanlige blæst kom brasende fra sydvest med 6-7 meter, men jeg tænkte vi nok kunne liste os langs Enebærodde og nyde en øl ved fyret. Efter en snak, hvor Flyvesandet og myggene ved Odden, blev, trak turlederen af på Odden.
Det lille selskab fik hurtigt pakket kajakkerne og kørte mod nordkysten. Da vi kom frem var vandet fint og med lidt vind fra land nåede vi Fyret, hvor Kaj måtte lede længe efter sin øl uden at finde den, så han måtte nøjes med kaffe.
Vi fik kajakkerne i vandet igen og gled mod leddet med en flot solnedgang i front. Myggene fik lidt blod, nogle fik sig en dukkert og der var kaffe og ost til alle, da vi kom hjem.
Tak for godt selskab Carsten

 

 

DSC 0414 600 x 338

Fredag d. 17/7. Dag 1
Odense – Auesøya, 6 km.
Link til Billeder: https://photos.app.goo.gl/sAYamhTsHaAKvBPS9

For nogle startede dagen tidligt, da der var afgang fra klubhuset kl. 6.30, men når man bor i Middelfart, så var der afgang kl. 7.05
Vi ramte Hirtshals kl. 11.08, vi skulle senest være der kl. 11.15, så det kunne ikke være mere perfekt. Kaffepausen midtvejs (ca) var selvfølgelig med kage, en lækker hindbær tærte – Tak Thomas.
På færgen havde Peter bestilt buffet, som havde alt hvad ’hjertet begær’, så var bunden lagt til en skøn tur.
Vel ankommet til Lillesand fik vi pakket kajakker nede ved havnen og parkeret biler + trailer, en ½ times gang derfra.
Benny havde valgt en lejrplads, ca. 6 km fra Lillesand, på en ø, som hedder Auesøya, en hyggelig ø med god plads til at campere, et lokum, flere skraldespande og en del får.
Den Chili con Carne med fladbrød, som Anders havde lavet, vagte begejstring kl. 20.00 (ca).
Ved 23 tiden gik vi til ro, selvom det slet ikke var mørkt, Benny havde da brugt tid på at ælte dej til morgenmaden. En dejlig start på turen.
Begitte.

 

Lørdag d. 18/7. Dag 2
Rundt om Auesøya, 12 + 10 km
Link til Billeder: https://photos.app.goo.gl/wd91Qa3NSF9cbR3HA

Vejrguderne varslede regnvejr og regn blev det og vind på op mod 9 m/s.
Efter dejlig morgenmad med Bennys bannochbrød og havregrød blev det aftalt at turen ikke skulle gå udenskærs på grund af blæsten.
Vi kom alle i ro-tøj og var ved at sætte kajakker i vanden, da jeg (Lene) fik kolde fødder på grund af risikoen for lidt store udfordringer og valgte at blive på land. Bent tog samme beslutning.
De andre tog afsted og vi tog i stedet på vandretur rundt på øen. Da vi kom om på den anden side af øen var vandet totalt i ro og ingen blæst at spore, vi fik øje på de andre men fortsatte vandreturen.
Turen fortsatte op ad klipperne og gennem fyrreskov med blåbær i bunden.
Efter turen satte vi os til at spille et spil Bent havde med (4 på stribe med brikker, som hver har 4 funktioner/værdier, det er mega svært at overskue alle 4)
De andre kom tilbage til frokost og havde oplevet en del, nu havde Anders endelig lidt udfordring på turen. De nåede at ro 12 km.
Om eftermiddagen havde vinden lagt sig og vi roede alle en tur på ca. 10 km, derefter var det tid til en badetur og en morfar.
Bagefter tog Begitte og Bent på vandretur og vi andre sad og hyggede under den opstillede tarp.
Vi fik lavet aftensmad, der bestod af Cog au vin, samt blåbær tærte til dessert.
Aftenen gik lystigt afsted og folk fik på skift nye navne.
Regnen væltede fortsat ned, men med hjælp fra tarpen og læ sad vi godt. Uden tarpen havde det ikke været sjovt.
Lene.
Imens Lene og Bent udforskede Auesøya fra landsiden, roede vi andre rundt om øen, det var kun de første 500 m, som var i modvind, men heldigvis ikke så vilde bølger. Derefter blev det stille vand rundt om øen, indtil vi kom ud og skulle krydse over fra nordsiden af Skogodden til Ålesøya, da blev der meget stille. Målet var at komme ud og se Homborøyas fyr. Vi kom, vi så og så var der en enkelt, som gerne ville ud til selve fyret, men det blæste stadigvæk og klokken var ca. 11.45, jeg vendte kajakken og resten fulgte efter, vi kunne jo ikke komme for sent hjem til frokost med Lene og Bent (det var slet ikke pga vejret og bølgerne!!!)
Begitte

Søndag d. 19/7. Dag 3
Auesøya – Ydre Maløya, 30 km.
Link til billeder: https://photos.app.goo.gl/wmkS3U1JKu8239Yg9

Vi stod op i tørvejr og fik den uundværlige havregrød med alskens godter på, efterfulgt af Bennys uforlignelige bannochbrød. Så er man klar til dagen.
Vi roede om i Bufjorden og så vores gamle lejrplads fra forrige tur hertil og spiste frokost inden vi roede gennem Reddalskanalen og endte i Reddalsvannet, uden at finde et godt kaffepause sted, det lykkes dog i kanalen.
Derfra næsten op til Grimstad, overfor til et, efter første indtryk, norsk cirkus med min. 20 både i en lille bugt, men ok efter en tid. Aftensmaden, stegt makrel købt i Reddalskanalen, friskfanget, sælgeren var en måske 10 år gammel norsk dreng med handelstalent.
Anders

Mandag d. 20/7. Dag 4
Ydre Maløya – Merdø, 22 km.
Vind 3-6 m/s, SSV, Afg. Kl. 10.15.
Link til billeder: https://photos.app.goo.gl/t5kCkZerp8C9vLVe8

Vi sejlede friske ud – ingen var blevet forstyrret af hverken børn eller klokkefår!!! Kursen blev sat mod Grimstad, efter en kort tur kunne vi nyde en fadøl på byens torv, det blev fulgt op af en frokost-burger på byens ’apotek’.
Med ekstra sul på kroppen satte Benny kursen mod nordøst – udenskærs. Vi roede og roede en meget lang tur til vi endelig nåede Merdø. Klokken var 19.30 da vi gik i land! Dagens etape var 22 km. Med Thomas’ kyndige vejledning, lykkedes det Benny og Peter, at stege norske ørreder og braiserede blomkål serveret kl. 21.00.
Peter

Tirsdag d. 21/7. Dag 5
Merdø – Ærøya, 19 km.
Link til billeder: https://photos.app.goo.gl/QfWYQzfZL1CrSxFJ8

Efter en hård, lang og strabadserende dag skulle vi have en kort og afslappende tur.
Planen var at vi skulle møde Eva Anette i indsejlingen til Arndal. Det lykkedes fint og gensynet var dejligt.
Efter diverse knus og velkomsthilsener fortsatte turen ind til Arndal. Her gik Peter i land for at købe ind til dagens aftensmad. Vi andre roede videre ind i en kanal, Tromøyasundet, hvor vi roede et par km inden vi vende om og roede tilbage og fandt Peter.
En kort tur videre til Arndal kajakklub, hvor vi skulle spise frokost. Arndal er en flot by med mange smukke hvide huse på klipperne ned mod vandet.
Efter en god frokost, hvor Eva Anette gav øl og porsesnaps roede vi videre i Nidelvea, hvor der var en voldsom trafik af lystbåde.
Ude af elven roede vi over til Ærøya, hvor vi gik i land på en dårlig strand med store sten. Her lavede vi lejr for natten. Aftensmad med koteletter af lamme svin.
Bent.

Onsdag d. 22/7. Dag 6.
Ærøya – Bufjord Camping. 22,4 km.
Link til billeder: https://photos.app.goo.gl/qc6G4vFBfViRwJKu5
Vi startede dagen, som altid med Bennys hjemmebagte brød, havregrød og tilbehør. Derefter pakning, som igen tog over en time, men vi bliver bedre dag for dag. Vi fik kajakkerne i vanden én efter én ved hjælp af Bennys nye paddelflow, som blev brugt til at få kajakkerne ud over klipperne. Et roligt kryds til kysten, hvor vi tog første pause for at få fyld vand op og komme af med affald. Det blev også til kaffe og lidt sødt. Videre ud i det åbne hav med bølger op til en meter, samt godt med refleks bølger. Bents skulderskade brød op igen, så han fik en snor af Anders. Vi kom i roligere vand og fandt en dejlig sandstrand, hvor vi fik vores frokost, men da vi havde fået det hele frem, kom det norske militær sejlende forbi i en mindre kanonbåd, med pæn fart, hvilket gav nogle store hækbølger. De fik vores kajakker fri af stranden og fyldt med vand, vi fik meget travlt med at rede, hvad redes kunne – total kaos.
Vi fik vores frokost og et hvil, videre syd på, med et noget brugt mandskab, men nu i roligt vand, dog noget vind. Der blev foreslået pause med is, men der er ikke mange ishuse langs kysten, så forslaget lød på en campingplads, hvor vi havde været inde og hente vand på vej op, men vi kom først frem 17.30 og boden lukkede kl. 17.00, så ingen is og noget triste og meget trætte kajakroere blev enige om, at blive på pladsen for natten og nyde vores tørkost.
Thomas.

Torsdag d. 23/7. Dag 7.
Bufjord Camping – Tingsager familiecamping (Lillesand). 15,8 km
Link til billeder: https://photos.app.goo.gl/VhtBJ4kq8iRn3YMbA

Vi var aftenen før blevet enig om at stå en time tidligere op, for at komme tidligt på vandet. Grunden til det, var at vejrudsigten lovede stille vejr først på dagen, men lidt før middag ville det begynde at blæse op fra en sydlig retning. Som vejrudsigten lovede, blev det en stille og solrig morgen og der blev hurtigt sol og varme i det hjørne af terrassen på campingpladsen hvor vi havde anrettet os.
Havregrød og bannock brød blev hurtigt indtaget, der blev vasket op, ryddet op, pakket sammen, og klokken 9:00 var vi på vandet! Frygten for en modvind på 8m/sek. Kan godt sætte fut i kajakfolk. De 2 foregående dage havde vejrudsigten snydt mig, ved at love vind fra nordvest, men hvor det så i stedet blev vind fra syd først på dagen, for så først at dreje om til den lovede retning senere på dagen. Jeg var lidt bekymret for om vejrudsigten igen ville snyde mig, da det første stykke fra Bufjorden til Homborsund, ville være et forholdsvis åbent stykke. Der var ingen grund til bekymringer, vandet var stille, vinden var svag, og det gik i pænt tempo op til Homborsund, og der var tid og overskud til at tag billeder med det smukke Homborsundfyr i baggrunden.
Efter Homborsund kom der også et lille åbent stykke, som kunne blive lidt ubehageligt, hvis der var for meget vind fra syd. Også her nåde vi forbi mens det stadigt var stille vejr. Resten af vejen ville det være så meget indenskærs, at det ville blive stille og roligt og behagelig roning (troede jeg).
Vi nåede ned til vores lejrplads, fra de 2 første dage, hvor vi indtog formiddagskaffe og lidt rester af godterne. Når jeg nu lovede behagelig roning resten af vejen, og der kun var ca. 8 km. tilbage, havde vi jo god tid. Så der blev sat tid af til en formiddagslur. Imens kunne vi høre og mærke det langsomt blæste mere og mere op!
Vi havde på forhånd besluttet at vi ville nå campingpladsen i Lillesand til frokost, så efter en kort formiddagslur drog vi afsted. Jeg sagde til Lene at hun ikke behøvede rojakke, for det ville blive solrigt og i læ resten af vejen, men Lene tog alligevel en på.
Det første stykke rundt om Auesøya var forholdsvis smalt, men alligevel opstod der nogen vindtunnelere, som gav lidt modvind, (godt Lene alligevel tog jakke på). På den anden side af Auesøya, skulle vi ca. 2 km. I syd sydøstlig retning, inden vi skulle igennem det smalle Grunnesund, ind mod Lillesand. De 2 km. havde jeg set på mit søkort, at vi stadig skulle være i læ af nogen skær. Det viste sig at det var nogen flade skær der ikke gav ret meget læ. Så vi blev udsat for 2 km. hård modvind på ca. 7-8m/sek. Alle klarede det dog fint, og belønningen kom da vi roede det sidste stykke ind til Lillesand, igennem Grunnesund, som var et smukt farvel til den sydøst norske skærgård.
Vi fik en plads på campingpladsen. En ok, men dog lidt forblæst plads, hvor vi kunne ligge samlet og uden at skulle bære kajakkerne alt for langt.
Resten af eftermiddagen gik med frokost, hente trailer, pakke ud, sætte telte op, drikke kaffe, hygge og få et bad og rent tøj på, så vi kunne tag ind til centrum og finde et sted at spise. Vi fandt et sted der hed TT-Beach, der ude fra så godt ud, så det valgte vi. Servicen var dog ikke helt i top. Flere af de retter vi havde valgt, var de løbet tør for, og da maden endelig kom, havde de glemt det Anders skulle havde. Han fik så først hans mad da vi andre næste var færdig. Vi forsøgte at få lidt kompensation for den manglende service, men det lykkes ikke. Den eneste kompensation, var at maden faktisk smagte godt. Vi valgte så at springe kaffen over her og gik i stedet op til en isbutik med italiensk is, som vi havde spottet på vej til byen. Den lille butik med eget ismejeri hed Lillis Gelato Café, og her kunne vi både få dejlig is og en god kop kaffe.
Tilbage på campingpladsen, satte vi os til at drikke resten af Bents rom. Da den var drukket og det så småt begyndte ar regne, kunne vi lige så godt gå i seng, og falde i søvn til regnens trommen på teltdugen.
Benny

Fredag d. 24/7. Dag 8
Lillesand – Middelfart/Odense. 0 km.
Link til billeder: https://photos.app.goo.gl/eHbmbdbC4vdxTWVz5

Vi vågnede også til regn, regn og atter regn. Der var heldigvis en lille opholdsstue, den indtog vi til vores morgenmad, som var uden bannock brød og havregrød, i stedet fik vi rundstykker fra Menu, men vi skulle jo heller ikke ro.
Teltene blev pakket våde og vi kom afsted mod Kristiansand. Benny og Peter skulle finde et sted, hvor vi kunne få en kop kaffe, inden vi kørte ind på havneområdet til færgen, men vi endte i en spillebule, som ikke solgte kaffe, med mindre vi satte os til at spille. Kaffen købte vi, da vi holdt og ventede på færgen, måske ikke det bedste, men det var kaffe.
Der var bestilt mad om bord på hurtigfærgen (Fjord Line) en katamaran færge, denne gang var det portionsanretninger. Turen over var en hård omgang for mange, bølger op til 2 m, indtil vi nåede Hirtshals. Derefter gik turen gnidningsfrit sydover til Fyn. Dejlig ferie med mange gode snakke mellem skønne venner.
Begitte.

20200804 204555 600 x 422

 

Turleder. Bent
Øvrige: Solveig. Thomas. Christian. John. Hanne. Mogens . Kaj. Bjarne og Tonni
God dejlig mandag, Et par valg mellem dagens tur. Men på demokratisk måde bestemte turlederen.
Vi fik læsset og kørte afsted mod Lillebælt. Fint sted nær Wedellsborg, hvor vi satte i vandet så rød glente, en hejre, der lettede, dige svaler og en masse måger, som råbte ad os.
Ret hurtigt skulle vi have formiddagskaffe med hjemmebag og hønse fortællinger fra det virkelige liv. Videre en lang tur på tværs med en del sejlskibe og lidt bølger. Vi nåede fint til Brandsø og så godt med lidt frokost.
Med freds piben i munden gåtur på øen og sikken en oplevelse først rigtigt råvildt – tre flotte hanner med stort gevir, som passede på de mange hunner med kid, flere får med flotte horn. Videre var der en ” stor hane” på en stor sten, længere fremme en flok heste, som synes vi var ret spændende, de kom helt tæt på og gik over vejen lige foran os.
Så var det også på tide at komme i vandet – skønt, skønt, vandet var helt blankt, så hjemturen var meget smukt, vi så et enkelt marsvin og skulle selvfølgeligt have kaffe med hjemmebag, ingen skal gå sukkerkold.
Vi returnerede og lige igen en tur i vandet.
Tak til alle for en spændende og herlig 1. gangs mandagstur
Solveig

 

 

 

Turleder: Benny
Deltagere: Hong Van Solveig Erik R Bent Carsten H. Lars Erik. Sjak

Destination: Holckenhavn og sydover

Benny ville gentage turen fra onsdag, bare med bedre vejr.
Det holdt også, kun lidt blæst og ingen regn.
En dejlig tur på 8 km, hjem til den obligatoriske ostemad, krydret med alverdens historier og en lille en
til halsen.
Tak for en hyggelig aften.
Sjak

 

20200729 194906 001 600 x 450

Turleder. Benny
Øvrige: Mogens. Lene og Kaj

Trods det blæsende vejr var der 4 der stod klar til at tage på tur onsdag den 29. juli 2020.

Benny var turleder og valgte at vi skulle til Holckenhavn.

Vi kom hurtigt på vandet og kunne konstatere, at der var langt mellem både blæst og bølger, ja, de var nærmest
faktisk ikke tilstede.

Vi roede mod destinationen - lejrpladsen ved Kajbjergskoven. Undervejs så vi mange fugle, blandt andet en stor
flok på ca. 30 viber, en tornfalk og fiskehejren.

Da vi ankom til pladsen kunne vi se at en familie havde slået teltlejr på det dejlige sted, men vi fik lov til at låne
bænken, så vi kunne få vores ølpause.

Derefter roede vi tilbage i havblik.

I klubben nød vi kaffe og brød.

Tak for en dejlig aften.

/Lene.

 

 

maxresdefault 600 x 337Turleder: Kaj
Øvrige deltagere: Finn, Mogens, Peter, Christian, Lars, og John
Referent: John
Da det var min absolut første tur i kajakken i år, havde jeg om søndagen aftalt med Kaj, at jeg skulle skånes, så turen skulle gå til Æbelø.
Da jeg blev hentet mandag morgen var det lige pludselig ændret til Svendborgsund for at se på delfiner.
Det blev værre endnu. Da vi kom ned til klubhuset, havde de andre bestemt, at vi skulle til Skåstrup strand, men så trådte Kaj i karakter og skar igennem - - - det blev Svendborgsund !!!!!
Vi kørte til Vindebyøre Marina næsten uden at køre forkert, og så kom vi ellers i kajakkerne i en fart.
Vi startede med at ro i samlet flok hen over Svendborgsund til havnen. Der var så trafikeret, at der kun manglede midterautoværn for at det havde lignet en motorvej.
På kajen stod en masse folk med kikkerter, kameraer og telefoner, så vi spurgte, om de havde set delfinen. De kunne bekræfte, at den var set ude ved den gule bøje.
Vi kom fri af de irriterende refleksbølger i havnen og roede ud mod bøjen. Der gik vist ikke mere end et minut, inden den viste sig tydeligt, og vi nåede vist alle at se den. Jeg så den oppe tre gange.
Herefter roede vi igen over til Tåsinge og fulgte kysten om til Valdemar Slot.
Den barske turleder mente, at det var alt for tidligt til kaffepause, så vi fortsatte til Troense, hvor vi gik i land ved Troense Kajakklub og fik lidt at styrke os på. De havde lavet en smart bøjle ved deres landgangsbro, så vi gamle stivbenede kunne komme op af kajakken og i igen, selv om broen faktisk havde alt for højt fribord.
Herefter krydsede vi gennem den tætte trafik over til Thurø (tak til Peter for at kommandere med os, så vi agerede på en forudsigelig måde, som sejlerne kunne forholde sig til), hvor vi landede ved Grastenhus og fulgte kysten ind i Thurøbund, hvor vi lagde til ved en lille anløbsbro med bord- og bænkesæt.
SÅ KOM MADPAKKERNE FREM
Medens vi var ved at fordøje madpakkerne begyndte Mogens og Kaj at snakke om høns. Kaj måtte selvfølgelig genfortælle sagaen om turen til Flensborg Fjord, hvor han en sen nattetime eller tidlig morgenstund havde siddet på en pæl ude i vandet og galet som en hane. Det er efterhånden mange år siden, så der var vist enkelte detaljer, som han havde glemt - - eller fortrængt.
Til gengæld kunne han berette om, hvordan man hypnotiserer en høne. Jeg skal undlade at berette om detaljerne, men I kan selv få Kaj til at berette om det ved en julefrokost eller andet festligt lag.
Efter frokosten fulgte vi sydkysten af Thurøbund ind til søspejdercentret og returnerede langs nordkysten forbi sejlklubben og de berømte yachtværfter. Herefter fik Peterlige øje på en lille ø på vores venstre hånd og sagde, ”så har vi også sejlet rundt om en ø i dag”. Da jeg kom hjem kunne jeg se på Google Maps, at det var Kidholm, som vi ganske rigtigt havde sejlet rundt om.
Turen fortsatte over til Tåsinges kyst igen, selv om vores turleder faktisk mente, det var Fyn.
Resten af turen foregik i et MEGET adstadigt tempo. De fleste var lige ude omkring den gule bøje igen for at kigge efter delfinen – forgæves. Jeg selv var helt mør og roede bare direkte hjem og blev indhentet lige før landgangen.
Hele turen foregik i pænt opholdsvejr, overskyet men stille og lunt. Da vi pakkede sammen begyndte det at dryppe en smule, og på hjemvejen fik vi en heftig byge. Da vi nåede Ringe, så jeg ud af øjenkrogen en mægtig stor fugl, som jeg vurderede til at være en trane, men da vi nåede hjem, kunne Mogens fortælle, at han havde nået at se det ordentligt. Det var faktisk en flok på 5 storke.
Svendborgsund afviger meget fra alle de andre steder, hvor vi har roet. Der er stort set overalt bebygget ned til vandet, så der er ikke ret mange steder, hvor der er offentlig adgang til kysten, og jeg måtte undvære min traditionelle dukkert som afslutning på kajakturen.

 

 

maxresdefault 600 x 337Turleder: Kaj
Øvrige deltagere: Finn, Mogens, Peter, Christian, Lars, og John
Referent: John
Da det var min absolut første tur i kajakken i år, havde jeg om søndagen aftalt med Kaj, at jeg skulle skånes, så turen skulle gå til Æbelø.
Da jeg blev hentet mandag morgen var det lige pludselig ændret til Svendborgsund for at se på delfiner.
Det blev værre endnu. Da vi kom ned til klubhuset, havde de andre bestemt, at vi skulle til Skåstrup strand, men så trådte Kaj i karakter og skar igennem - - - det blev Svendborgsund !!!!!
Vi kørte til Vindebyøre Marina næsten uden at køre forkert, og så kom vi ellers i kajakkerne i en fart.
Vi startede med at ro i samlet flok hen over Svendborgsund til havnen. Der var så trafikeret, at der kun manglede midterautoværn for at det havde lignet en motorvej.
På kajen stod en masse folk med kikkerter, kameraer og telefoner, så vi spurgte, om de havde set delfinen. De kunne bekræfte, at den var set ude ved den gule bøje.
Vi kom fri af de irriterende refleksbølger i havnen og roede ud mod bøjen. Der gik vist ikke mere end et minut, inden den viste sig tydeligt, og vi nåede vist alle at se den. Jeg så den oppe tre gange.
Herefter roede vi igen over til Tåsinge og fulgte kysten om til Valdemar Slot.
Den barske turleder mente, at det var alt for tidligt til kaffepause, så vi fortsatte til Troense, hvor vi gik i land ved Troense Kajakklub og fik lidt at styrke os på. De havde lavet en smart bøjle ved deres landgangsbro, så vi gamle stivbenede kunne komme op af kajakken og i igen, selv om broen faktisk havde alt for højt fribord.
Herefter krydsede vi gennem den tætte trafik over til Thurø (tak til Peter for at kommandere med os, så vi agerede på en forudsigelig måde, som sejlerne kunne forholde sig til), hvor vi landede ved Grastenhus og fulgte kysten ind i Thurøbund, hvor vi lagde til ved en lille anløbsbro med bord- og bænkesæt.
SÅ KOM MADPAKKERNE FREM
Medens vi var ved at fordøje madpakkerne begyndte Mogens og Kaj at snakke om høns. Kaj måtte selvfølgelig genfortælle sagaen om turen til Flensborg Fjord, hvor han en sen nattetime eller tidlig morgenstund havde siddet på en pæl ude i vandet og galet som en hane. Det er efterhånden mange år siden, så der var vist enkelte detaljer, som han havde glemt - - eller fortrængt.
Til gengæld kunne han berette om, hvordan man hypnotiserer en høne. Jeg skal undlade at berette om detaljerne, men I kan selv få Kaj til at berette om det ved en julefrokost eller andet festligt lag.
Efter frokosten fulgte vi sydkysten af Thurøbund ind til søspejdercentret og returnerede langs nordkysten forbi sejlklubben og de berømte yachtværfter. Herefter fik Peterlige øje på en lille ø på vores venstre hånd og sagde, ”så har vi også sejlet rundt om en ø i dag”. Da jeg kom hjem kunne jeg se på Google Maps, at det var Kidholm, som vi ganske rigtigt havde sejlet rundt om.
Turen fortsatte over til Tåsinges kyst igen, selv om vores turleder faktisk mente, det var Fyn.
Resten af turen foregik i et MEGET adstadigt tempo. De fleste var lige ude omkring den gule bøje igen for at kigge efter delfinen – forgæves. Jeg selv var helt mør og roede bare direkte hjem og blev indhentet lige før landgangen.
Hele turen foregik i pænt opholdsvejr, overskyet men stille og lunt. Da vi pakkede sammen begyndte det at dryppe en smule, og på hjemvejen fik vi en heftig byge. Da vi nåede Ringe, så jeg ud af øjenkrogen en mægtig stor fugl, som jeg vurderede til at være en trane, men da vi nåede hjem, kunne Mogens fortælle, at han havde nået at se det ordentligt. Det var faktisk en flok på 5 storke.
Svendborgsund afviger meget fra alle de andre steder, hvor vi har roet. Der er stort set overalt bebygget ned til vandet, så der er ikke ret mange steder, hvor der er offentlig adgang til kysten, og jeg måtte undvære min traditionelle dukkert som afslutning på kajakturen.

 

 

 01 600 x 450

Deltager: Henrik, Lene, Vibeke, Hong og Anne Sofie
Here we go again…. Jeg skulle vælge mellem den varme sofa og ”kurs mod danske kyster” på TV 2 eller selv
tage en tur ud til kysten med en flok kajak-venner. Jeg valgte selvfølgelig det sidste….. på trods af at TV 2 havde lovet dansk sommervejr med masser af regn!!
Vi var 5 som mødtes ved klubhuset og kørte ud til Enebærodde. Fik sat kajakkerne i og roede mod fyret. Vinden ville gerne havde skubbet os mod Samsø (det havde selvfølgelig også været sjovt, men det var ikke lige det som var planen den aften) Vi fik holdt den obligatoriske pause og da vi skulle ro hjemad, silede det ned… men pyt, vi sad jo lunt og godt i vores kajakker ??
Vi kom tilbage til trailer efter at havde roet sammenlagt 8,4 km. Det havde været en god tur. Hjem til klubhus og få kaffe og brød.
Tak til turleder Henrik.
Anne Sofie

 

 DSC 0033 600 x 450

På eventyr i Næsby.


Deltagere: Lars og kaj
På denne sommer onsdag var vi kun to, der mødte op. Alle andre onsdags roere var taget på eventyr.
Det ville vi også, så vi satte kajakkerne i ved klubhuset og roede en tur rundt i havnen og derefter ud til Stavis Å, Så snart vi kom ind i åen var det som komme til et helt andet sted,
Vi roede gennem en siv og rørskov, lige som engang jeg var på en flod i Venezuela, her var dog ingen slanger eller andre farlige dyr. Men ellers lignede det.
Pludselig snævrede ” floden ” sig ind og vi sad fast imellem siv og grene, til sidst kom vi dog fri og videre, nogle steder var der hele øer af lotusblomster, eller måske var det bare åkander, med gule blomster, flot var det.
Vi kom bag om Lisevej og havde nu skov på begge sider, under Bogensevej og videre med forhindringer af sten og grene både i vandet og nedhængende fra træerne. Lige inden vi skulle under Skolevej blev vi dog stoppet af en træstamme tværs over åen, så måtte vi vende om og tilbage til virkeligheden.
Vi sluttede vores eventyr med en øl i klubhuset.
Kaj

 

 

 20200720 115717 600 x 292

Deltagere: Kaj, Tonny, Finn og Vagn

Vi satte kajakkerne i vandet ved Skårupøre omkring kl. 10.
Efter en kort etape var der kaffepause på stranden, hvor der var en grillplads med bord og bænke.
Vi nød pladsen i solen og kanelkagen, som Kaj havde medbragt.
Vejrudsigten lovede let til frisk vind fra nordvest, så turen var planlagt efter, at vi kunne være i læ af kysten det meste af turen til Lundeborg.
Vi fik dog lidt modvind og bølger et par gange undervejs, når vi tog den direkte kurs på tværs af en bugt.
Der var en del lystbåde på vandet, og vi så også et vikingeskib. Vikingerne angreb os ikke, men sejlede bare videre – måske fordi de bare var ”fritidsvikinger”
Vi mødte også et par fra Nyborg Kajakklub, der var på tur rundt om Langeland og Ærø, og vi fik en lille sank med dem på vandet.
Da vi nåede til Lundeborg, var det tid til frokostpause. Vi lagde kajakkerne op på den fine badestrand lige ved siden af havnen. Der var ikke mange badegæster på stranden trods det gode vejr.
Madpakkerne blev sat til livs ved et bord- bænkesæt på havnen. Der var en del turister, som spiste frokost, men der var stadig god plads ved bordene.
Da vi var færdige med at spise, kom der en del skyer på himlen, og det straks køligere.
Kort tid efter vi var startet på tilbageturen, kom solen og de lette skyer dog tilbage, og det gode vejr varede resten af turen.
Vi roede det meste af hjemturen tæt på kysten og nød synet at det smukke landskab og de mange fine huse med havudsigt som ligger fordelt på strækningen.
Turen tilbage til Skårupøre tog vi i en etape uden pause, og da kajakkerne var taget på af vandet, var klokken 16.
Det var en fin tur med en samlet ro-distance på 22 km.
Vagn.

 

 

 02 600 x 450

Turleder: Henrik

Deltagere: Vibeke, Ann Sofie, Lene A, Karen Elise, Ann, Ellen, Yvonne, Lise, Henrik, Helle

Som altid startede aftenen med stor aktivitet omkring pakning af trailer med alle kajakkerne. Så kørte vi mod Kerteminde sydstrand, hvor kajakkerne blev sat i vandet. Solen skinnede, vinden var 3 m/s og der var lidt krusninger på vanden. Aftenens hold var en blanding af nyroere og nogle lidt ”ældre” roere. Med Lise som for-roer og Lene som bag-roer var der samling på feltet, og alle kom derudaf i find stil. Der blev holdt pause ved de grønne huse, og så var det tilbage i kajakkerne. Som ny kajakroer kan det give lidt udfordringer med at komme i og ud af kajakken. Der var dog kun en enkelt, der så nærmere på havbunden (og det var ikke en af de nye).
Vi roede tilbage mod en flot solnedgang, - virkelig flot og dejlig aften. Kajakkerne blev læsset i fællesskab, og så var det afgang mod klubhuset hvor kaffe og brød ventede os. Tak til Henrik for både turledelse og den gode planlægning af vejret (det må du gerne gentage næste uge…).
Helle

 

 

k1 600 x 326

Tur leder: Hanne

Deltagere: Erik R, Thomas, Benny, Peter, Dorthe, Solveig, Vibeke, Ann, Karen Elise, Ellen, Yvonne, Anna Sofie, Van, Hong, Claus, Malene, Vagn, Lotte, Carsten og Inge.

Turen gik denne milde torsdag aften til Kerteminde. Efter vanlig klubstil – dvs. vældigt raskt – blev kajakker og øvrigt gear læsset og kl. 18 hundrede var vi godt på vej.
Det var en ret skøn aften oven på en uge fuld af regn og blæst. Dorte førte an og vi roede langs kysten omkring 3 km inden vi holdt en fortjent pause. Undertegnede havde som vanligt lidt svært ved at styre den røde kajak. Det var og er som om den har sin egen agenda.
Men som altid var det dejligt at komme ud på havet. Folk hyggede sig og snakken gik som den plejer. Der var en god blanding af garvede og nybegyndere. Stemningen var god og der blev også tid til lidt makkeredninger mm. Af dyreliv var det denne aften dog mest måger og skarver.
Aftenen sluttede med brød, kaffe, skarpe og fantastisk marmelade i klubhuset.
Tak herfra til alle for en dejlig aften –
Malene
{

 

 

  20200715 224257 600 x 258

Turleder: Hanne
Roere: Kaj, Bent, Mike, Benny, Mogens, Peter
Vind: 2-5 m/s vest.
Kajakkerne blev sat i ved Måle strand kl.18:45
Efter de godt 3 kilometer til Romsø foreslog Bent at vi roede nord om til vi fandt en sandstrand. Kaj
mente at han før havde roet hele vejen rundt uden at finde andet end sten. Måske var det fordi det var
lavvandet. Men på den nordlige kyst ved den stråtækkede jagthytte var der faktisk sand nok til at vi
kunne trække kajakkerne op til en kaffepause.
Der var nogle meget flotte regnskyer, himmel og solstråler som i aftenlyset gjorde Romsø helt
eksotiske.
Vi roede tilbage til Fyn i rask tempo og var ved bilerne allerede kl 21:30.
På billedet med Mike kan man i baggrunden se 5 dådyr ude på revet.
Roet distance 10.1 km.

Peter

 

 

 OI000032 600 x 401

Turleder: Bent

Deltagere: Dorthe, Hanne, Bjarne, Mogens & Sjak

Rute: Dyreborg-Bjørnø-Avernakø-Knolden og så retur til Dyreborg i alt 12 km
Derudover 2 km. gåtur på Bjørnø og en halv km på Knolden.

Det så ikke lovende ud ved afgangen fra klubhuset, men fremme ved Dyreborg, tittede solen frem
mellem skyerne. Sådan fortsatte det hele dagen: let overskyet, perfekt rovejr, stor ros til turlederen for
det vejr.
Turen til Bjørnø gik stille og roligt, ingen bølger, men der var en del skibe, både motorbåde med sejl og
sejlbåde uden?
På Bjørnø gik vi ud til udsigtshøjen i den sydøstlige ende af øen, hvorfra vi kunne tælle 65 skibe, der
var gang i sejlerfolket.
Der var en lille flok kreaturer deroppe, men de listede stille af da vi kom.
Tilbage ved kajakkerne var det kaffetid, med citronmåne.
Videre til Avernakø til frokost. Fra Avernakø, krydsning af flere sejlrender, over til Knolden. Op på
toppen og nyde den storslåede udsigt.
Tilbage til Dyreborg, kajak læsning , badning og så hjem.
Tak for en god tur og dejligt selskab.

--
Mvh Sjak Leegård

 

 

DSCN1006 600 x 450

Deltagere: Lene, Begitte, Lars Erik og Tonni
Turledere: Benny og Kaj
Den oprindelige Ø-tur den 4 - 5 juli blev aflyst på grund af stormvejr. Derfor blev den flyttet til denne weekend, hvor vinden så lidt mere spiselig ud. Tilmeldingen var dog behersket, men vi blev 6 hårdføre der tog springet. Der var stadig lovning på en god vind (ifølge DMI 7 m/S fra vest) så derfor blev turen henlagt til den jyske østkyst. Start i Hejlsminde og slut på Årø.
Vi mødtes 5 stykker lørdag morgen ved klubhuset og læssede kajakker, derefter skulle vi over Middelfart og have Begitte med. Turen til Hejlsminde gik hurtigt og vi fik parkeret, læsset kajakkerne af, og læsset det sidste habengut i. Vi kom i vandet og satte kursen mod Årø, på vejen ud skulle vi passere et par vindsurfere der lå og legede på tværs af bugten. Den ene var med hydrofoil vinge på, så det gik tjept derudaf, det kunne være man skulle prøve sådan en på kajakken :-). Vi havde selvfølgelig kage med så der gik jo ikke så lang tid inden vi måtte finde et godt sted til en pause. Vi lå rimeligt i læ af vinden, men skyerne havde god fart på så der var en ustandselig skiften mellem sol og overskyet. Efter en frokost pause nåede vi frem til Årøsund hvorfra vi skulle krydse over til Årø. Der var stadig en god vind på og nu fik vi den ind lige bag fra, det var med at holde tungen lige i munden så vi kunne ramme havnen og finde landgangen til shelteret.
Vi kom godt i land og gik op til shelteret, der heldigvis ikke var optaget. 4 ville sove i shelter og 2 ville sove i telt. Vi fik pakket ud, klædt om og hvad der ellers skal til. Nu kunne vi komme op og kigge på byen, Kaj vidste fra sidst at der var en vingård, den måtte vi hellere se. Da vi kommer til gården siger Kaj at det ikke er den samme gård som sidst, så vi andre måtte fortælle ham, at han var ved at blive gammel og senil. Da vi kommer ind, spørger Kaj, og minsandten om ikke han har ret. Det er nogle andre der har overtaget vinmarkerne, men den forrige ejer beholdt beholdt gården, så de nye ejere måtte finde en anden. Vi fandt hurtigt ud af at vi skulle smage vinen, og vi bestilte efter smag hver et glas og satte os ud i et ældre drivhus, der var indrettet til det samme; meget hyggeligt. Da vinen blev serveret sagde Kaj at betalingen skulle han nok tage sig af, og forsvandt sammen med damen. 10 minutter var han tilbage igen, han har nu altid været hurtig ham Kaj.
Gode tider varer jo ikke evigt, så snart måtte vi forlade vinen, vi skulle tilbage og begynde at tænke på aftensmad. Vi skulle grille, pølser og revelsben + salat og kold kartoffelsalat. Lige bag shelteret var der en grill og flere bord-bænkesæt. Ud mod vandet var der en kraftig hybenhæk, så vi var fuldstændig i læ. Vi fik blus på grillen og snittet salaten og inden længe kunne vi begynde at spise, lækkert. Benny bagte pandekager til dessert, så den kage Lene havde lavet til kaffen, måtte vi gemme til hjemturen. Snart var vi modne til at finde soveposerne, og havde det ikke været for nogle af de lokale på Årøs Perle kunne vi snart sove.
Søndag morgen startede med rimeligt stille vejr og Benny bagte Bannockbrød. Vi spiste morgenmad og gik i gang med at pakke sammen. I mellemtiden var det blæst op, med en vind der lignede lørdagens, dog lidt mere nordligt. Vi kom i vandet og satte ud mod Jylland i strid modvind og gode bølger. Vi kom allesammen over uden problemer, og drejede nordpå langs kysten. Der gik ikke længe inden vi fik læ af kysten, og hjemturen gik roligt indtil vi nåede bugten ind til Hejlsminde. Undervejs skulle vi jo lige have en kaffepause med Lenes gode tærte og selvfølgelig også en frokost pause.
Vel i land og sammenpakket sagde den ene turleder (Benny) at han ville give is fordi vi havde opført os eksemplarisk på turen. Der lå heldigvis et ishus på den anden side af vejen, så vi nød en is, inden turen gik hjemad. På trods af det ustadige og ikke helt milde sommervejr var det en rigtig hyggelig tur.
Tonni

 

 

 

 02 600 x 450

Turleder: Hanne N.
12 deltagere. Pigerne først: Hanne, Dorthe, Lange Lene, Lille Lene, Helle.
Og drengene: Sjak, Kaj, Lars Erik, Benny, Henrik, Thomas, Bent.

Hanne havde bestemt at vi skulle til Kongshøj syd for Nyborg da der var lidt vind fra vest.
Vi drog afsted i 4 biler og fandt pladsen hvorfra vi kunne bære kajakkerne til vandet. Det var helt fladt.
Kursen blev sat nord og det gik raskt derudaf til vi fandt en pauseplads ved Kajbjergskoven.
Her blev den traditionelle øl indtaget sammen med vandmelon som Thomas gav.
På tilbageturen skulle vi øve støttetag og styretag under Sjaks kyndige ledelse.
Snart måtte vi dog se at få fart på så vi ikke kom alt for sent hjem.
Alligevel var klokken 22.30 inden vi igen var ved klubhuset efter den lange køretur, så vi kunne få den
ventende kaffe og brød som natmad.
Fin tur på en flot sommeraften. Ialt 10 km roning og 100 km kørsel.

Bent

 

 

 

 02 600 x 450

Turleder: Hanne N.
12 deltagere. Pigerne først: Hanne, Dorthe, Lange Lene, Lille Lene, Helle.
Og drengene: Sjak, Kaj, Lars Erik, Benny, Henrik, Thomas, Bent.

Hanne havde bestemt at vi skulle til Kongshøj syd for Nyborg da der var lidt vind fra vest.
Vi drog afsted i 4 biler og fandt pladsen hvorfra vi kunne bære kajakkerne til vandet. Det var helt fladt.
Kursen blev sat nord og det gik raskt derudaf til vi fandt en pauseplads ved Kajbjergskoven.
Her blev den traditionelle øl indtaget sammen med vandmelon som Thomas gav.
På tilbageturen skulle vi øve støttetag og styretag under Sjaks kyndige ledelse.
Snart måtte vi dog se at få fart på så vi ikke kom alt for sent hjem.
Alligevel var klokken 22.30 inden vi igen var ved klubhuset efter den lange køretur, så vi kunne få den
ventende kaffe og brød som natmad.
Fin tur på en flot sommeraften. Ialt 10 km roning og 100 km kørsel.

Bent

 

 

OI000028 600 x 401

Turleder. Thomas
Deltagere: Benny. Kaj. Sjak. Lene J. Lars. Dorthe. Tonni. Christian. Mogens. Bent og Hanne
VAR DET EN BØLGETUR ?
Dorthe og mange af vi andre var sikre på det, men Sjak sagde, det var det ikke. Det blæste i hvert fald 10 sek. /m. i middelvind og meget mere i vindstødene.
Vi kom til Skærbæk Lystbådehavn, efter at Thomas havde skåret igennem, så han fik sin vilje, og det var godt nok. Et fint sted at sætte i med sandstrand og roligt vand.
Men ligeså snart vi kom udenfor havnen mødte vi bølger på op mod en meter og en strid blæst. Nogle var, som vi ingen vegne kom, men vi kom da over til den anden kyst, hvor der var læ og vi roede ind i bugten forbi en ø og fandt et fint sted til kaffe pausen, hvor vi også fik Thomas`s, dessert ,det var chokolademousse, som vi ikke kunne vente længere på.
Efter en dejlig pause gik turen i læ langs kysten, pludselig sad jeg uhjælpelig fast ovenpå en sten, heldigvis fik jeg hjælp til at komme ned ad den igen, da mine venner var færdige med at grine.
Så nåede vi ud til revet ved næste pynt og helvede bryd løs med kæmpebølger og direkte modvind, et stykke henne på kyste lige efter nogle muslinge banker ville vi i land for at få frokost, men det viste sig at bunden var så mudret at nogle ikke kunne få skoene med sig og andre satte sig på halen. men i land kom vi.
Tilbage turen blev også en oplevelse med vinden i ryggen og sommetider ind fra siden, det gik stærkt, men alle måtte koncentrere sig.
Tilbage til klubhuset, hvor Lene gav ferie is, store magnum, rigtigt lækkert
Kaj

 

 

 P7051295 600 x 401

Tur leder: Benny
Deltagere: Erik, Henrik og Hanne

Øsende regnvejr og blæst fra vsv med en vind på 10 s/m og noget mere i stødene………
Jeg havde ondt i maven lige fra jeg stod op, men afsted skulle vi, for det er jo når man presser grænserne at man lærer mere………..
Vi satte i lige hvor færgen går fra Fyn til Fænø og begav os ud i Fænø Sund med kurs nordpå. Henrik havde uheldigvis glemt at få sit skørt med – ikke klogt når vi skulle på bølgetur, men ved fælles hjælp fik vi lavet et brugbart spraydeck til ham af medbragte plastikposer og træktov og det fungerede.
Vi rundede spidsen af Fænø Tange og så fik vi vind og bølger i fuld styrke – det var minimalt hvor meget vi kom fremad og efter nogen tid enedes vi om at vende kajakkerne og vende tilbage til sundet. Det var lærerigt at vende i bølgerne og få styret modsat vej og der var rig mulighed for at surfe med bølger ind bagfra og anvendelse af støttetag.
Rolig roning i læ langs Fænøs østkyst – adskillige marsvin havde vi omkring os og flere dådyr så vi i skovbrynet på Fænø. Da vi nåede sydspidsen af Fænø fik vi atter vind og bølger lige imod os og vi kæmpede os fremad i fin stil – det var god træning i overarmene og god træning i at ro i bølger.
Bølgerne var under 1 meter, det var nok vinden der var den største udfordring.
Vi vendte kajakkerne igen lige før vi nåede vest siden af Fænø og surfede tilbage i rasende fart.
Det var ganske sjovt og der blev udvekslet flere gode tips om balance og styring.
Alle klarede det fint omend Henrik fik noget vand indenbords!
Tiltrængt frokostpause blev holdt i skovbrynet midt på Fænøs østside og derefter roede vi tilbage tværs over sundet til udgangspunktet i masser af små krabbe bølger som man bestemt ikke skal underkende…….
Vi pakkede sammen og kørte hjem i tørvejr!
Tak for en meget lærerig tur.
Hanne N

 

 

 

 Nordstranden 337 x 600

Tur ledere: Hanne og Henrik
Deltagere: Erik R, Birgitte, Begitte, Lise, Ann, Anne Sofie, Dorthe, Bent, Lars, Thomas,
Hong og Van.

Turen gik atter til Kerteminde Nordstrand og vi tog ruten ind i Kerteminde Havn og under broen ud til Kerteminde Fjord, vor vi roede et stykke ud og kiggede på bebyggelserne langs bredden.
Tilbage mod åbent vand og sydpå langs kysten indtil vi fandt et passende sted at holde pause.
Vind på ca. 4 s/m – temperatur på 18-20 grader – skyet og tørvejr.
Rolig roning tilbage til Nordstranden – der var lidt bytteri af kajakker, da der er flere som er i proces med at købe egen kajak.
Turlederne havde besluttet at der skulle trænes en enkelt teknik – kantning – og vi blev alle linet op i en ”Corona Flåde” således Henrik kunne demonstrere teknikken.
Det gik også fint – Henrik fik taget et fint billede med Dorthe`s nye kamera før han påbegyndte øvelsen, som han gjorde så godt at han kantede ud over sit balancepunkt og endte i vandet!
Erik udførte straks en perfekt makker redning og derefter blev alle sat i gang med at øve kantning – udført med stor forsigtighed – ingen faldt i vandet!
Imidlertid opdagede Henrik at han havde mistet kameraet da han væltede – derfor er der desværre ingen billeder fra Corona Flåden og aftenens tur i det hele taget – på trods af megen søgning lykkedes det os ikke at finde kameraet………….

Hanne Neumann

 

 

 

 

0DC6839C C6A6 4ABC 86B7 47095764A998 600 x 450

Turledere: Hanne og Henrik
Deltagere: Sjak, Erik, Christian, Dorthe, Kaj, Bent, Benny og Peter.

Turen var planlagt til Kerteminde Nordstrand.
Vejret bød på lidt af hvert med blæst og regn og enkelte solstrejf - typisk dansk sommervejr. Temperaturen i luft og vand det samme – cirka 20 grader.
Vi roede mod havnen i Kerteminde og gled med tidevandet ind imod byen og under broen, hvor vi havde forventet en del mere strøm end der var. Vi vendte kajakkerne og måtte nu lægge kræfterne i for atter at komme ud til åbent vand. Vi roede sydpå i blæst og lidt bølger i roligt tempo - havde egentlig forventet mere fart på med netop denne aftens hold, men der skulle snakkes i stedet! Så kom regnen og den var vedvarende og silede ned hvorfor vi besluttede at droppe pausen og vende næserne hjemad til hygge i klubhuset. Da vi nærmede os Nordstranden hold regnen imidlertid op, vinden lagde sig og aftensolen tittede frem og hele ro selskabet blev pludselig så kåde og begyndte at lege med øvelser i balance og støttetag og så kom træning i makker redninger helt af sig selv – til stor morskab for alle …………

Aftenen sluttede med sædvanlig fornøjelig hygge i klubhuset.
Pga. at Coronavirus jo stadig befinder sig derude i samfundet aftalte vi at huske hinanden på forstat at være agtpågivende og vise hiananden hensyn i form af at holde afstand og opretholde god hygiejne med hyppig håndvask og afspritning.
Derfor aftalte vi at 2-3 personer udpeges til køkkenhold hver gang og kun disse personer kommer i køkkenet – anretter brød og kaffe og sørger for oprydning og start af opvaskemaskinen. Osten serveres i skiver således vi ikke alle fingererer ved den samme ost!
Afsprit på badeværelset efter brug - eengangs håndklæder vil blive stillet på badeværelset i stedet for vi bruger samme håndklæde plus vi vil sikre at der bliver gjort ofte rent.

Hanne Neumann

 

 

 IMG 2948 600 x 450

Turleder: Bent
Deltagere: Bent, Kaj, Hanne, Helle, Tonni, Bjarne, Mads, Thomas og Christian
Vi satte i ved Skåstrup Strand og sejlede mod vest efter devisen modvind ud, medvind hjem.
Det blev til en lille smut ind i Varbjerg Havn og videre et par hundrede meter op af Storåen indtil vanddybden
blev for lav.
Kaffe, kage og en lille en blev indtaget på en bakke, hvor vi trods vinden fandt læ.
Efter ca. 8 km. Fra udgangspunktet indtog vi frokosten.
Mads havde rundet de 80 år og bød på champagne.
Den livsglade Mads holdt ikke tale men udtrykte stor glæde til livet:
* På førstepladsen kom Mads kone Randi og familie.
* Anden pladsen indtog koret Mads er medlem af.
* På tredjepladsen kom kajakturene. Efter lidt eftertanke blev det vist til en delt andenplads.
Der var tid til en lille morfar, da vi bare skulle glide tilbage i medvind.
Virkeligheden blev lidt anderledes, da det var blæst op.
Spændende bølger der tillod at surfe en gang imellem, krydret med god vind var noget af en udfordring.
Hjemturen blev for ensformigt for Tonni, så Tonni besluttede at krydre det ensformige med lidt
makkerrednings øvelser.
Vel tilbage tog vi en dukkert og takkede hinanden for en god tur
Christian

 

 

8CB3A0D4 2444 4201 9D21 7FE1E5F04CDB 600 x 450

Turberetning for torsdagstur med Odense Havkajakklub d. 25 juni til Langø
Vi var rigtig mange, der mødte op en fantastisk aften ved klubhuset for at få endnu en varm aftenskajaktur.
Til stede var Hong, Asger, Nicolaj, Carsten, Ann, Thomas, Henrik, Erik, Morten, Inge, Hanne, Vibeke, Dorthe, Karen Elise, Steen, Birgitte, Yvonne, Charlotte.
En trailer af sted og resten på taget.
Vi kørte afsted til Stenene på Langø , satte I og roede op langs kysten. Vejret var fantastisk, sol og nok 25 grader. Vinden var NØ 5 sek/m ca, men dejlig læ langs kysten, så vi kunne nyde skrænter og smukke huse. Torsdagsaftener er noget særligt med tid til både kik og snak. Efter ca 3.5 km tog vi et kort hvil, hvorefter turen igen gik tilbage til Stenene. Det eneste anderledes for denne aften, var en skestork, der fløj ret tæt over os ind over land. Men naturoplevelser samler vi jo gerne på!
Tilbage igen, i alt ca 7.5 km og enkelte øvede makkerredning, mens andre gik i vandet. For eget vedkommende var det første gang i år, men ikke sidste. Aldeles dejligt.
Og så må vi ikke glemme den fantastiske kaffe med dram og ostemad i dejligt selskab med hinanden. Tak til Thomas og Carsten for endnu en fantastisk aften.
Kh Karen Elise

F5C654BC 57A1 4DED 9BE3 888F242EE133 600 x 450

 

Turleder: Sjak
Øvrige: Hanne. Kaj. Jørgen C.Lene J. Bent. Asger.Morten. Lise. Erik R. Mogens. Begitte. Thomas. Benny. Dorthe

 

Vejret var skønt og vi mødte 15 i klubben som ville ud i det gode vejr. Vi pakkede 2 trailere og satte
kursen mod Tørresø. Her stødte Jørgen til som sad i kajakken på vandet.

Det blæste 5- 6 m/s og der var pålandsvind, så der var lidt gang i havet.
Vi satte kajakkerne i, jeg fik et hjælpsomt skub ud på vandet, så jeg slap for vand i kajakken.
Så var det bare at få stillet skægget i den rette position og så gik det over bølge efter bølge derudad.

Vejret var så dejligt og der var mange badende langs stranden.

Efter en times roning gik vi i land. De unge havde fest på stranden og høj musik.
Vi nød vores medbragte forsyninger og roede retur, vandet havde lagt sig en smule.
Da var vi tilbage ved udgangspunktet lagde Hanne N. straks op til at vi skulle lave makkerredninger,
nu vandet var varmt.
Jeg skulle rede Thomas og omvendt, den sad lige i skabet. Rar følelse.
Selvom vi lige havde været på hovedet i kajakken, var det ikke alle der havde fået nok af vandet, så vi
nød lige en badetur inden omklædning og pakning af trailer gik igang.
Tilbage i klubben var der dejlig hygge med en masse lærerig snak, som Kaj sagde og historier fra
mange af vores ture.
Tak for en dejlig aften. /Lene

 

 

IMG 2940 600 x 450

Distance: ca 18 km
11 deltagere: Bent, Kaj, Eva Anette, Finn, Hanne N, Mogens, Lars, Christian, Bjarne, Sjak, Helle
Turleder: Bent

Destinationen var Holckenhavn. Ud over alle vi ”lokale” deltagere, var også Eva Anette med. Hun kom fra Norge for at holde ferie i Dk. Vi satte kajakkerne i og så gik det derud af i det dejligste sommervejr. Som det hør og bør sig på en mandagstur, skulle der være kaffepause med kage. Det var Hanne der havde bagt og pakket i små pakker (Corona hensyn). Den smagte super! Det viste sig at Sjak havde haft fødselsdag dagen før (51 år… eller der omkring), og dette skulle da også fejlres. I al hemmelighed havde Sjak medbragt bobler, glas og jordbær. Kan I forestille Jer hvor fantastisk en pause det blev… skov, vand, sol, hygge, bobler, goodies….uhm.

Vi roede videre og skulle have holdt pause ved Tårup Strand Camping. Vi kunne dog godt klare lidt mere, og Sjak kendte et godt sted ved et sommerhus hvor vi kunne holde pause, kun 2 kilometer længere fremme. Efter de 2 kilometer var der dog ingen sommerhuse at spotte så langt øjet rakte, -sommerhuset var flyttet (ifølge Sjak). Pausen blev så i stedet på en strand. På turen tilbage blev der holdt bade- og kaffepause. Jeg tror de fleste tog en dukkert og Ih hvor var det vand dog imødekommende. Sidste del af turen gik også godt, vi mistede kun 3 roere undervejs…. Eva Annette kendte en lille smutvej gennem nogle siv mv. Der forsvandt hun så ind sammen med Bent og Lars. Hanne og Sjak blev lidt urolige da de ikke kunne få antallet til at passe, men jeg kunne forsikre om, at vi kun havde mistet 3 (og jeg vidste hvad de lavede). Det skulle dog vise sig at de kom luskende efter os andre, smutvejen havde nemlig ikke været helt så smutbar alligevel. Inden vi kunne sætte kurs mod Odense, skulle der lige leges med Eva Annettes nye tagbøjler. Og så var det slut på en rigtig god tur og fantastisk dag.
Ref: Helle

 

 

 

 

20200618 201500 600 x 270

Turberetning torsdag den 18.-6. 2020
Deltagere: Karen-Elise, Christian, Ann Sofie, Vibeke, Inge, Carsten, Jannie, Tanja, Winnie, Hong, Solveig, Dorthe, Susanne, Marianne, Thomas, Morten, Kenneth, Klaus, Ann
Turledere: Thomas og Carsten
Beretningen behøver faktisk ikke at være så lang, det var simpelthen en fantastisk aften. End of story 
Men ok ! vi havde selskab af 6 nye” hoveder”, så der skulle vælges kajakker, inden de kunne læsses. Vi kørte i mange biler til Dalby Bugten, hvor en sagesløs cykelmotionist måtte vige, da kortegen skulle parkere. Men ingen kom til skade.
19 kajakker er mange når de skal transporteres til og fra. Men det gik forbavsende hurtigt.
Med 6 nye havde vores tur ledere nok at gøre. Vi andre havde en meget flot tur i sol og næsten ingen vind. Noget af tiden drev vi bare og snakken gik. Vi holdt den obligatoriske pause med egen forplejning. Tilbage turen foregik i lige så roligt et tempo som ud turen.
Tilbage ved klubhuset stod den på ”ugens bedste ostemad” med kaffe + en lille skarp. En dejlig aften i godt selskab.
Ann

 

 

 

CB61822F 959E 40C4 9711 2137E8BC3805 2053 00000271A80C42C0 600 x 450

Turleder: Sjak. Øvrige: Helle. Vagn. Lene. Begitte. Benny. Bjarne. Dorthe. Mogens og Kaj
En meget smuk sommeraften kørte vi til Enebærodde, da vi kom til Leddet , viste det sig at være 5 sek./m. pålandsvind og nogle lidt store bløde bølger, rigtige sjove at ro i. Sjak sagde, at hvis vi skyndte os kunne vi sagtens nå til fyret og tilbage igen.
Da vi nåede derud og skulle runde bøje et var der meget strøm,, så det så ud, som bøjen kom farende imod mig, så jeg ventede med rundingen til vi roede tilbage.
Nogen af os fik også en dejlig varm badetur bagefter i solnedgangen, medens vi glædede os til kaffe og ostemad.
Kaj

 

 

CB61822F 959E 40C4 9711 2137E8BC3805 2053 00000271A80C42C0 600 x 450

Turleder: Sjak. Øvrige: Helle. Vagn. Lene. Begitte. Benny. Bjarne. Dorthe. Mogens og Kaj
En meget smuk sommeraften kørte vi til Enebærodde, da vi kom til Leddet , viste det sig at være 5 sek./m. pålandsvind og nogle lidt store bløde bølger, rigtige sjove at ro i. Sjak sagde, at hvis vi skyndte os kunne vi sagtens nå til fyret og tilbage igen.
Da vi nåede derud og skulle runde bøje et var der meget strøm,, så det så ud, som bøjen kom farende imod mig, så jeg ventede med rundingen til vi roede tilbage.
Nogen af os fik også en dejlig varm badetur bagefter i solnedgangen, medens vi glædede os til kaffe og ostemad.
Kaj

 

01 600 x 450
Turleder: Kaj. Deltagere: Lars Erik, Bjarne, Mogens, Tonni.
Vi var et mindre pænt selskab, der var mødt op til mandagens rotur. Nogen var gået i karantæne, andre var cyklet til Sverige og nogen havde en tredje undskyldning. Nå men vejret var dejligt og turlederen havde sagt at vi skulle til Brandsø så det var bare om at komme afsted. Som altid til Brandsø skulle vi ud fra Tybrind Vig og for en gangs skyld kørte vi direkte, nogen af os.
Kajakkerne i vandet og efter en kaffepause på Fynssiden krydsede vi over mod Brandsø, vind var der ikke noget af så vi var snart ovre og omme ved det vanlige forkoststed. Lige som vi ramte stranden kom velkomstkomiteen, 10 - 12 vilde heste kom buldrende ned til stranden, drejede af og løb videre langs stranden. Nu kunne vi gå i land og spise en velfortjent frokost. Turlederen sørgede for det kulturelle indslag og gav os en forelæsning om øen, ganske interessant.
Efter frokosten gik vi en tur, da nogle ikke var så kendt på Brandsø, tog vi turen ned til havnen. På vejen derned kom vi forbi en byggegrund hvor man var igang med at opføre et hus, sommerhus sandsynligvis. Nede ved havnen diskuterede vi lidt om vi skulle gå samme vej tilbage eller tage stranden. Vi konsulterede Google Maps og bestemte os for strandvejen. Efter lidt tid gik det opad og vi kom op på et kæmpestort græsareal og her var alle de dyr som vi hører om på Brandsø, men aldrig ser.
De første var velkomstkomiteen fra stranden, hestene stod / lå i en stor flok. Bagved var der en flok Mufloner blandet med rådyr og længere bagved flere af begge slags. Langdyssen som vi har hørt om, var også i dette område. Vi gik videre og inden vi nåede kajakkerne, så vi to gange to kronhjorte længere inde på øen.
Godt mættet med indtryk satte vi os i kajakkerne og startede hjemturen. Den gik uden problemer og da vi nåede udgangspunktet var vi et par stykker, der tog en dukkert inden vi kørte hjem, efter en rigtig dejlig dag.

Rotur 19,5 km. Gåtur 6 km.
Tonni

 

 

D485C946 EF30 40FA 9CAE ED5D0E27133C 600 x 450

Turleder: Kenneth.
Øvrige deltagere:Mike. Michael.Peter. Kaj. Dorthe. Steen. Karen Elise. Anne Sofie. Henrik. Lene A og Niels

Så blev det torsdag igen, og det var første gang, at vi måtte være mere en 10 afsted.
Der mødte 12 håbefulde folk frem, klar til en hyggelig aften. Kennet var turleder og turen gik til
klintebjerg hvor vi skulle en tur rundt om vikkelsø.
Det var en fantastisk tur på 7,3 km, med masser af natur og fugle der fløj omkring os, alle var
begejstrede, da vi kom tilbage til hytten fik vi endelig lov til en franskbrødsmad og en lille skarp.
Så tak for en dejlig tur kennet, og vi ses.

MVH Niels Arndal

 

 

 

4BDD7AB1 4950 4592 80E2 49181FEF80B6 600 x 329

Turleder. Sjak

Peter. Anders. Benny. Hanne J. Lene G. J. Dorthe. Hanne J .Begitte. Hong. Vagn. Bjarne. Bent. Asker og Thomas

Vi var 11, der ville ud i kajakken, denne skønne onsdag aften.
Vi kørte til Kerteminde Nordstrand, og sejlede mod Stavre hoved, de fleste gik dog i land til en pause
lidt før, mens Benny & Anders sprang pausen over, for lige at runde hovedet for at se om Romsø stadig
lå som det plejer, det gjorde det.Så gik turen hjemover, med lidt blæst og så hjem til klubhuset, til årets
første kaffe og franskbrød, hvor var det dejligt og det til trods for afstand og god håndhygiejne.
Tak for en god tur.

Sjak

 

 DSC 0002 BURST20200608120256449 600 x 450

Turleder: Kaj
Øvrige deltagere: Mogens, Christian, Tonni, Lars Erik, Bent.

Turlederen havde studeret vejrudsigt og fundet frem til at Fænø og Fænø kalv ville være den helt rigtige destination.
Så vi tog den gamle Middelfartvej til Hindsgavl hvor vi satte i ved Oddervej. Et fint sted når vi kan være der for autocampere.
Hurtig omklædning i solen og ud på vandet hvor det gik i rask tempo mod Fænø som Kaj bestemte vi skulle ro med uret rundt om.
Der var kaffe og muffins fra Mogens’ kone Inge. Dejligt.
Tilbage i kajakkerne og videre til Fænø kalv hvor vi spiste frokost.
Nu gik solen bag en sky og så var det pludseligt ikke så varmt mere, så deltagerne frøs. Ikke alle havde taget ekstratøj og rojakke med, så de måtte låne sig frem eller fryse med anstand. Måske var det derfor vi ikke blev vist rundt på øen eller fik lov at sparke til traktoren.
Turlederen mente at vi havde roet for lidt så vi blev ledt over til Jylland og roede hen for at kigge ind i Kolding fjord.
Herfra tilbage forbi kalven, hvor vi kom ind i nogle underlige strømbølger, der skubbede os rundt på vandet som de havde lyst til. Lidt spændende.
Videre rundt om Fænø til færgehavnen hvor vi krydsede over til Fyn igen og tilbage til startstedet.
En dejlig kort tur på 14 km ialt. Færdige med at ro kl. 14.06.
Bent

 

 04062020 600 x 365

. Deltagerne var Vibeke, Niels Arndal, Anne Sofie, Claus Brix og mig.
Der blev roet ca 7,2 km.

 

Hold nu op et vejr, det regnede og blæste og min sofa og en god bog kaldte meget kraftigt på mig.. men nej
tænkte jeg…. Jeg må afsted! (Har af tidligere erfaringer lært, at de gange hvor jeg var lige ved at blive hjemme,
viste det sig altid, at det alligevel blev en god tur)
Jeg kørte ind til klubben, hvor der stod 4 friske klubmedlemmer. Vi fik hurtigt pakket trailer og kørte forbi
Fynsværket og satte i der var Odense å løber ud i kanalen. Det blæste meget og regnen piskede ned, men det
stoppede os ikke i, at have en hyggelig snak og faktisk nød jeg at tænke på, så meget vand min have fik og alle
markerne.
Vi kæmpede os ud til broen ved Åsum. Jeg forslog, at vi blev siddende i vores kajakker (da det var mere lunt og
tørt!) Det forslag blev godtaget. Vi holdt en kort pause… og nu kom så det rigtig sjove… vi surfede hjemad –
eller rettere vinden bragte os tilbage på nul komma fem. Jeg følte, at det ligesom da jeg var barn i Legoland og
sejlede i de sjove små både som blev drevet på en skinne under vandet. Vi så ænder og en hejre i forbifarten..
og vupti så var vi tilbage til biler og trailer igen. Vi var så våde alle sammen, at hvis folk var kommet forbi og
havde set os, ville de tro, vi havde været ud og svømme i åen med alt tøjet på.
Vi kom alle, med fælles hjælp, op på broen igen, fik pakket trailer, sagde farvel og kørte så hjem igen.
Det havde faktisk været en rigtig hyggelig tur (Tak til turleder Kenneth). – og så hjem i varmt bad!!!

Anne Sofie

 

Tour de Torsdag
Det var torsdag og vejrudsigten var mildest talt ikke lovende: ‘heavy rain’ sagde yr og masser
af vind

Jeg vaklede...nu er jeg ikke den stabileste kajakker i klubben og jeg ku se at folk meldte fra...
??
Vi var 5 fremmødte og vi startede ud fra ‘stativet’ ved udløbet af O’ense Å
* og det blev den mest fantastiske Tour de Vand & Å Vi var sammen i det smukke,
grønne bladrum, sammen om at trodse modstrøm, modvind...
* og oplevelserne stod i kø: lille Seden Havn, den smukke bro Buen ved Biskorup, åens
snoninger, en svane lettede, og hejren strøg afsted til højre samt lyden af stilhed
* og øjnede vi ikke en jagende isfugl ved vendepunktet: under Åsumvej???
Retur til Åens udløb var en leg, åen klarede næsten turen for os (næsten)

Op- og nedgang fra det lille træstativ var en prøvelse (for undertegnede) men hele turen var
præget af godt humør, øjne der så, ven- og fællesskab og vand, - inde såvel som ude!!!
Ingen faldt ved siden af men der var ikke ÉN tør plet at finde...

TAK!
* til Niels, Anne Sofie, Michael & Claus

Vibeke

 

 

2E9C56AD 5B26 4093 B39D BF03B39B3461 2467 000002C6151552DF 600 x 450

Turleder : Thomas
Deltagere : Henrik, Lene, Helle og Begitte
Efter at have undveget det med at skrive TURBERETNING i over et år, blev det min tur !!!!
Gruppen blev enige med Thomas om, at der var for lidt vand i Odense Fjord til at ro Viggelsø rundt (læs : Ingen gad trække kajakker) så vi kørte til Stenene i fin sol.
1. pause kom efter ca. 5 minutter, hvor turlederen gik på land alene, det var alligevel for varmt med rojakke på.
Vi kom ud og runde Langø i fin stil med medvind hele turen ud. Omme i bugten var der stenm blæst og fredet, så vi roede et stykke tilbage og fandt en stump sandstrand, dejligt.
Den eneste store sten på stranden havde tilladt sig, at ligge der, hvor Lene trak sin kajak op. Heldigvis kom hverken Lene eller kajakken noget ved det uheldige sammenstød.
Aftensmad mm blev indtaget i læ og godt humør, aftens bedste kommentar var : Hvor sjovt, at vi møder torsdagsholdet!!!!! (Den kan I så tænke lidt over)
Vi fik hilst og snakket med hold 2, samt ønsket Mike tillykke med fødselsdagen, måske jeg havde valgt det forkerte hold den dag ;-) Det lød til, at der var uddeling af noget lækkert.
Turen sluttede af med en skøn dukkert for Helle og mig i dejligt varmt vand.
Det blev til 10,5 km i dejligt selskab og med godt vejr. Tak.
Begitte.

Hold 2 

10 km
Turleder: Sjak
Deltagere: Vagn, Bent, Kaj, Benny, Erik, Mike, Dennis, Mads og Dorthe.
Onsdagsholdet var booket helt op, så et hold var allerede rullet afsted mod Stenene. At stedet hedder Stenene,
forstår man jo godt, da vi ankom til stedet. Stenene blev dog forceret og vi kom der ud af.
 Vi havde selskab af Mike og Dennis, som netop har bestået Ipp2 og gerne ville ud og prøve det af...hvilket de
gjorde i fin stil i de vuggende bølger.  Undervejs stødte vi på det tidlige hold, der pausede den, så vi måtte lige
ind til vandkanten og sige hej. Herefter måtte vi selvfølgelig liiiiige lidt længere ud af kysten.
Vi endte dog med, at pause den samme sted, da vi af respekt for fuglene måtte lade være med, at gå i land på
øen længere ude. I pausen var Mike den glade giver af lidt til tørsten, da han havde fødselsdag.
Turen bød hverken på Marsvin eller sæler...istedet fik vi øje på Lamaer... dog ikke i vandet. Heller ikke lige hver
dag, man oplever det.  Vejret var skønt, så i stedet for kaffe og ostemad hjemme i klubhuset gik snakken lystigt
efter omklædning og pakning af kajakkerne...Tak for endnu en skøn dag på vandet.
Dorthe
 
 

 

 1453E6B9 C4DC 489C 9D6E 07D0327A7E74 600 x 450

Mandagstur, 1. juni, Ballen, Skarø, Drejø, Skarø og Ballen.

Deltagere: Dorte, Benny, Bjarne, Christian, Lars, Tonni, Mogens og turleder Kaj

Egentlig var der tilmeldt to deltagere mere og især den ene udeblevne, fik Kaj til at love at han nok ville gå på
vandet.

Vejret var der ikke meget at skrive om, sol og blå himmel.

Afgang mod Skarø, kaffe på stranden ved Vesterbjerg. Et bjerg på hele 9 meter.

Videre mod Drejø, Vigen, øens gamle havn. Alle faciliteter, herunder en dejlig græsplæne. Lige til en god
morfar.

Men hvor kedeligt, ikke en sky at kigge op på, bare den blå himmel. En enkelt flystribe måske.

Retur mod Skarø og turens egentlige mål, Skarø Is. Inden vi nåede Skarø, fornemmede jeg lidt mytteri fra den
vikarierende turlederen. Bent ikke var med!

Vi blev beordret i land ved Søndrestænge. Ganske vist den lige vej til isboden, men dobbelt så lang som den
sædvanlige og ikke mindst måtte vi op over øens højeste punkt. De førnævnte 9 meter!

Efter at turlederen havde mæsket sig med både is og kaffe, var det tid at komme tilbage til kajakkerne.

Mod øst omkring Fælledodde og forbi det "rigtige" landgangssted med bl.a. medicinsk have. Videre mod
klinterne ved Lenskov Strand og langs kysten til Ballen.

En lang dag, et lille uheld med næsehjulet på kajakvognen og tilbage ved klubhuset ca kl 18. Alle kajakker
aflæsses aht. senere reparation af næsehjul.

Tilbage på egen matrikel ca 18.30.

Mogens

 

 

Marsvinet 400 x 225

Turleder: Erik R.
Øvrige deltagere: Mogens. Niels. Lars. Vibrke. Dorthe. Hanne. Ann. Anne Sofie og Solveig

Så blev det torsdag d 28.5. – mødetid kl 17:30
Derefter coronaHilsner og -Tjek, opsætning af kajakkerne i traileren til de fremmødte…
og selv min pagaj blev sprittet af!
Hvor jeg glædede mig!!!
Det var mit forårs første tur, og nu kunne jeg nemlig køre med Solveig, og kl 18 gik det mod
Kerteminde Sydstrand.
Ret ved siden af komplexet PAX, kørte vi til vandet
Fint sted at sætte i
Vejret var strålende, luften lige som den sku` være, vandet stille og fredeligt og snakken gik
lystigt på kryds og tværs
Jeg synes det var dejligt at se jer, - igen og stemning og humør var helt i top
Langs med kysten var der masser at se på: flotte skråninger og træer i formationer
Længere ude var der en bøje med underliggende dykker og OMSIDER opdagede Solveig
marsvinene, østover...
Der var vist to og de var der et stykke tid
De var langt væk ...men de var der!!!
Til pausen havde Erik udset os en lille rød bygning: vi indtog stranden forsigtigt – udenom de
store sten, og ved det lille forsømte anneks hyggede sammen – hver for sig
Langsomt nærmede solen sig horizonten, vi pakkede, og tog hjemover
Turen var på omkring 9 km og Hanne holdt godt øje med dem, der lå bagerst (f eks mig)
Sidste del af hjemturen foregik i flydende guld fra solens sidste stråler, mens træerne knejsede, i
skarp sort silhouet
TAK!
Perfekt vand & vejr, perfekt stemning, perfekt tur…
Men jeg savnede nu den lille bitter, ostemaden og kaffen i klubhuset!!
(PS: foto marsvin er snuppet fra en anden kajakroer)

 

 

 

Screenshot 20200527 233424 Connect 356 x 600

 

Hold 1
Turleder.Erik R.
Øvrige deltager, Lars Chr.Mike. Steen. Peter. Helle. Lene G.J. ogSjak 

Turen denne onsdag gik til Nordenhuse. Det var en egentlig en helt normal tur - indtil vi kom i vandet. Onde
tunger vil nok mene der bare var friske dønninger. Meen, der var da lidt bølger med krusninger på toppen - vi
blev ikke væk fra hinanden. Vi var dog et par stykker der måtte ufrivilligt i baljen - tak til Erik for hjælpen med at
blive retvendt igen..:) Vi roede hele 4 km den aften og holdte en god lang pause. Da vi kom i land stødte vi lige
hurtigt på det sene hold ellers holdte vi os til de 10 personer vi måtte være samlet.
For jeg selv var det første tur i år og det var dejligt at se jer igen.=
Mike

Hold 2
Turleder,Carsten H
Øvrige deltagere; Lotte.Carsten. Dorthe. Kaj. Bent. Michael S H. Benny og Kenneth

Samlet distance: 5500 m

Himlen var mørk, og vinden blæste fra NNV 10m/s. Det så ikke ud til at blive en nem tur denne aften.
Efter en opringning fra hold 1, der en times tid tidligere var roet mod nord. Valgte vi at stikke næsen
syd. Bølgerne var ca. 560 mm høje. Så der kunne surfes en smule, og trænes støttetag ind i bølgen, det
var en helt ny oplevelse for mig. Men helt sikkert noget der hjælper med at holde kajakken på kursen.
Efter ca. 2700 m, valgte vi at lægge til på en sandstrand, hvor Bent efter 2 ture i vandet kunne få noget
tørt tøj på. Bent havde set en hornfisk i vandet, og ville derfor gerne se den neddykket; det var i hvert
fald hvad han sagde!
Efter et hvil på stranden var det retur mod udgangspunktet, bølgerne var stadig høje, men ikke noget
særligt for en havkajak.

Alle der tog afsted, kom retur. Det må man da sige var en succes.

 

Med venlig hilsen

Michael Søholm Tygesen

 

 IMG 0334 600 x 450

Turleder Bent og Kaj....vi var Bent, Bjarne, Finn , Hanne , Kaj og Lars...

Kaj og Hanne havde været så flinke ,de havde hentede alle kajakkerne, så vi andre kunne sove dejligt
længe....
Nå men vi startede fra Dyreborg kl.10.med kurs mod Bøjden og roede inden om knolden pga. at det
blæste ret kraftigt 8-10 m..
Men der er desværre ikke ret meget vand ,så vi måtte trække kajakkerne et stykke....
Da vi kom hen til enden af indsøen, fik vi en kop kaffe og en rigtig lækker kage...som jeg tror Lotte
havde lavet, men godt smagte den.. Da vi skulle bære kajakkerne over i havet ,så blev vi lidt
betænkelige, der var en kraftig vind, store bølger med hvide skumsprøjt ...
Turlederen tog den beslutning at vi skulle ro tilbage igen, men der var endnu mindre vand igennem
knold. Så vi måtte trække kajakkerne igennem mudder og blødt sand .Jeg mistede næsten min sko...Vi
blev enige om at vi skulle holde middag på knold...Det er en høj bakke med udsigt over det meste af
det sydfynske øhav omkring Fåborg... Bjørnø , Avernakø, Lyø og Fåborg by...en virkelig flot udsigt ...

Efter vi havde spist blev vi enige om at ro en tur til Fåborg...Vi krydsede over efter Dyrebog, et kryds
på 2 km , der var lidt bølger, men ikke mere end vi kunne klare. Bent sagde at han gerne vil give en
is...Men det var kun Bjarne der havde penge, så tak for is...
Men hver gang vi kommer til Fåborg bliver vi overrasket hvor flot en by Fåborg er...Havnen er virkelig
en perle, ingen beton højhuse, som vi desværre ser mange andre steder...Nye huse der passer til de
gamle huse der er der i forvejen.....
Hjemturen til dyreborg var stille og rolig....Finn væltede med vilje, og Bent reddede ham...Flot at lave
makkerredning i det forholdsvise kolde vand.....
De tre vikinger Kaj , Finn og Hanne sluttede af med en dukkert..
En rigtig dejlig tur med forskellige udfordringer....
Vlh. Lars

 

Turleder. Erik R.
Deltagere: Lotte. Carsten. Michael. Dorthe: Anne Sofie. Solveig. Lars. Ann. Og Hanne.
Det var min første kajaktur i år og jeg glædede mig til at komme afsted, gense mine kajakvenner og komme ud på bølgen blå. Det var dog lidt underlidt, at møde ind i klubben og ikke kunne give krammer til nogen.. Vi var nogle få stykker, som mødtes ved klubhuset og fik pakket trailer, resten var kørt i forvejen.
Da vi kom frem til Dalbybugten fik vi en grundig instruks af Erik, hvordan vi klarede afspritning og hvordan de nye corona-regler var. Vi fik sat alle kajakker i vandet, der var ganske let vind og solen hyggede sig højt over himlen. Ahhh det var en skøn følelse, at sidde der på havet igen, men efter et stykke tid, måtte jeg konstatere, at jeg fik mere og mere våde bukser (og nej, jeg havde ikke tisset i bukserne!) Da vi nåede frem til vores pausested, måtte Hanne hjælpe mig med at tømme Emma for vand, og det var ikke så lidt den havde taget ind..
Nå vi fik alle 10 holdt vores lille pause, der var dog ikke noget med at dele kiks og kage ud, så det føltes ikke som en helt rigtig pause i kajak-ånd. Da vi skulle til at ro ud igen, kom der en mand gående med en lille sort hundehvalp, og jeg måtte selvfølgelig smide alt hvad jeg havde i hænderne for at snakke med den. ( En venlig sjæl fra klubben var i mellemtiden så venlig at tage sig af Emma, som jeg havde forladt i al hast)
Vi roede tilbage mod trailerne igen. Jeg kunne mærke, at jeg sank længere og længere ned i vandet og eftersom jeg havde savnet svømmehallen i over 2 måneder på grund af corona-nedlukning, var det fristende lige at vælte ud i vandet og få en ordenligt dukkert, jeg var jo temmelig våd i forvejen. Nå, jeg holdt mig i min kajak for god ordens skyld og da vi nåede tilbage til trailer, måtte ”badekaret” tømmes igen. Hmm. Ikke så godt.
Vi havde roet 8 km, det kunne godt mærkes i armene, men det havde været virkeligt skønt at komme afsted igen sammen med kajakvennerne  Vi var 3 som kørte tilbage til klubhuset og fik sat trailer på plads. Den normale hyggelige afslutning med kaffe og brød, var desværre aflyst på grund af Corona. Så det var pænt farvel uden knus og kram og så hjem. Tak til turvejleder Erik for en fin tur.
Anne Sofie

 

DSC 0001 BURST20200520200957117 600 x 450
Deltagere: Kaj, Benny, Hanne N, Lene GJ, Henrik, Lene A, Begitte, Peter, Carsten, Helle
Turleder: Carsten

 

Skøn aften… sol på himlen, varme og næsten ingen vind. Starten gik fra leddet (hvorfra der ikke længere kan køre biler), og planen var at vi roede til Martinegården, hvor vi skulle holde pause. Humøret var højt, snakken gik og det gik bare derude. Der gik derfor ikke længe inden vi nåede Martinegården, og det føltes alt for tidligt med en pause. Vi roede derfor videre mod fyret, som blev pausestedet, - selvfølgelig efter at vi lige havde rundet mærket ud for fyret først.
Herefter gik turen tilbage. Vi sejlede mod solnedgangen (nogle havde nær fået hedeslag), det var virkelig varmt. Halvdelen af os sluttede af med en dukkert. Det var min første tur i år, og sikke en aften at starte op med – fantastisk!

Ref: Helle

 

 

 IMG 0319 600 x 450

Turleder: Kaj

Deltagere: Mogens, Bent, Tonni, Bjarne Daugaard, Hanne, Christian og Kaj

 

Vi mødtes 7 mand ved Skårupøre strand

Trods gråvejr og lidt vind var alle i højt humør.

En handlekraftig turleder beordrede os venstre rundt om Thurø, alle protester blev afvist.

Faktisk var det første gang jeg var den vej rundt, så jeg fik en helt ny oplevelse af Thurø.

Vi holdt kaffepause inden vi rundede pynten til sydsiden af øen. Mogens havde dejlige muffins med.

Vi sejlede videre til Tåsinge kajakklub hvor middagsmaden blev indtaget. Det blev lidt koldt, så vi holdt en
forholdsvis kort pause.

På vej tilbage til Skårup holdt vi en kort chokoladepause ved Thurø kirke.

Turlederen beordrede udstigning af kajakkerne for at se på kirken. Den nu lidt trætte turleder havde mistet sin
gennemslagskraft, han kunne intet stille op mod mytteristerne som blev siddende i kajakkerne, hvor
chokoladen blev indtaget.

Vel tilbage ved Skårupøre skiltes vi efter en dejlig dag.

Et forslag til senere tur kunne være en tur ind i Thurø Bund.

Tak for en go, tur.

Christian

 

 

IMG 2859 600 x 450 

 

Hold A: Turleder Sjak, deltagere: Thomas, Begitte, Peter, Lars Christian, Erik C og Hanne
Hold B: Turleder: Carsten, Deltagere: Lene G, Henrik, Kenneth, Bent og Kaj.

Turen denne onsdag var bestemt til Fynshoved med start fra Korshavn.
Vejret var skønt, spredte skyer og masser af sol, vind på 2-4 s/m. Temperatur 12-14 grader.
Hold A kørte fra klubhuset klokken 17 – Hold B klokken 18 .
Der var højvande ved Korshavn, så vi var hurtigt på vandet og afsted. Skøn roning langs kysten mod Fyns Hoved – blank vand og marsvin der boltrede sig. Og lystfiskerne havde god bid så vi.
Vi rundede spidsen i lidt bølger og havde også lidt brænding da vi gik i land til en lille pause.
På vejen tilbage mødte vi hold B og holdt et lille hyggeligt møde på vandet før vi atter roede hver vores vej. Smuk tilbagetur mens solen langsomst sænkede sig i vest. Første hold nåede tilbage til Korshavn og de virkelig friske nåede en hurtig dukkert før næste hold viste sig i horisonten.
Et herligt syn at se sådan en flok kajakroere på vandet………
Hold A skyndte sig at forlade stedet således Hold B kunne komme i land!

Hanne Neumann

 

Turlederen havde annonceret tur til Stenene i Dalbybugten, men det faldt ikke i god jord blandt de
fremmødte. Så for at undgå mytteri ændrede han destinationen til Fyns hoved.
Det viste sig som et godt valg. Fin sandstrand at lægge ud fra. Blikstille vand. Og dejlig aftensol som
varmede så flere klagede over for meget tøj på.
Vi roede rask afsted rundt om hovedet og om på østsiden hvor vi mødte en anden flok kajakroere fra
OHK. Vi fik en snak på vandet med behørig afstand inden vi roede ind til kysten for den obligatoriske
ølpause.
Den blev dog en kort pause for nu gik der en sky for solen og det blev koldt.
Tilbageturen gik rask i solnedgangen. Hurtig omklædning og pakning og ind i en varm bil for
hjemkørsel hvor vi fik udsyn til den flotteste orange himmel.

Bent.

 

 

 

IMG 2854 600 x 450Turleder: Bent

Deltagere: Mogens, Lars, Bent, Thomas, Tonni, Sjak, Christian, Hanne, Bjarne, Kaj.

Vi mødtes på stranden ved Å standvejen, Kaj kørte med kajakkerne og vi andre i egen bil.

Vi havde regnet med en nordlig vind på 8 - 10 ms. Derfor havde Bent klogt planlagt ruten med start fra Å Strandvej, så vi kunne få læ af klinterne på turen mod Thorø, det var et klogt valg.

Vi satte i fra stranden, vejr og vand artede sig fint, inden kaffepausen kom vi dog ud i nogen vind og bølger mod os, men det gik derudaf.

Efter kaffepausen satte vi i med nogen fralandsvind, jeg bøvlede lidt med mit skørt og da jeg var en smule optaget registrerede jeg ikke, at jeg drev hurtig udad, Thomas havde været opmærksom på mig og vi roede hurtigt op til gruppen, godt at vi er opmærksomme på hinanden og passer på.

Vi holdt frokostpause ved Thorø, hyggeligt og dejligt vejr, Kaj faldt næsten i søvn og ville gerne have haft en lidt længere lur, men vi skulle hjemad.

På vejen mod vores udgangspunkt gik det hurtigt derudad, med bølger og vind ind bag skrå fra, jeg tror vi havde en god hastighed, men ikke hurtigere end at Bent nåede at se en ræv på toppen af klinten.

Vi sluttede dagen med en kop kaffe på parkeringspladsen, en rigtig god dag.

Bjarne

 

 

DSC 0020 600 x 450

Deltagere hold 1
Thomas. Lars Chr. Peter. Og Kaj
Hold 2
Christian. Bent. Lene G. J. Sjak. Hanne N. Begitte. Dorthe. Carsten og Benny.


På grund af CORONA blev onsdags turen hurtigt overtegnet så der måtte laves et hold til. Første hold kørte kl. 17, medens næste ventede til kl 18.
Vi var fire på første hold, der roede i medvind med lidt sjove bølger , der skubbede os godt fremad, ud til Stavrehoved , hvor vi fik vores medbragte aftensmad og nød sommeraftenen i læ for vestenvinden, medens vi holdt pause roede næste hold forbi.
Hjemture var med modvind, så der måtte arbejdes lidt, men aftensolen skinnede dejligt på os Da vi var blevet klædt om, kom næste hold ind, så vi skyndte os at køre tilbage til klubhuset.
Det er lidt trist at vi ikke kan mødes til kaffe efter turen, men forhåbentligt kommer vi til det hen på sommeren
Kaj

Turleder Carsten

Vinden blæser, som den selv vil. Da vi mødtes på Nordstanden var der en god vind, 8-9 m fra sydvest, så rigtig læ var der jo ikke, da der var lovet vind fra nordvest, men vi længtes efter en kajaktur og et tidligere hold var allerede derude, så vi måtte ud og se på det. Alle deltagere var jo erfarende, så jeg tænkte vi holder sammen to og to, da vi jo ikke var så mange. Men vinden blæser og bestemmer så det lykkedes os, at komme lidt til havs både på ud- og hjemturen. Det giver lidt stof til eftertanke.

Ellers var det en dejlig tur med godt selskab, balde-, albue- og fodhilsen, frisk modvind på hjemturen og sol og vind i håret.

Tak for en dejlig aften Carsten

Ps Vi roede selvfølgelig noget længere end det første hold.


 

 

DSC 0015 600 x 450


Turledere. Thomas og Hanne
Deltagere: Finn, Christian, Mogens, Tonni , Bjarne og Kaj.

Denne skønne forårsdag med sol og temperaturer på mindst 10 grader og vind fra nordvest op til 6-7 m/s drog vi til Kongshøj Strand med planlagt roning til Lundeborg og tilbage igen – en tur på omtrent 20 km.
Logistikken var nøje udregnet under hensyntagen til Corona reglerne – flere kørte direkte til Kongshøj, mens turledere og et par andre pakkede traileren – vi fik kajakker med til alle omend der havde indsneget sig en fejl ang. Christians kajak – han fik en rød kajak, men det var ikke hans egen og den gav lidt udfordringer på turen, som han dog overvandt uden brok eller problemer!
Skønt sted at ro – dejlig kyst med masser af dejlig strand og smuk bøgeskov. Enkelte sommerhuse, men lange strækninger hvor der kun var natur. Tiltrængt kaffepause efter 4km ved en solplet hvor der stod mange bænke spredte, hvilket gjorde det let for os at holde afstand under pausen og alligevel kunne vi se hinanden og også tale sammen!
Videre gik det mod Lundeborg i god fart (Tonni var for roer) og vi havde vinden i ryggen.
Lundeborg havn lå nærmest øde – alt var lukket. Kun en enkelt gik og puslede med sin båd.
Vi fandt atter god mulighed for at indtage frokosten med god afstand til hinanden – der var et bord/bænkesæt til hver! En lille spadseretur efterfølgende før vi satte afsted retur – denne gang nu med lidt modvind. Vi roede tæt på kysten og fandt der god læ for vinden.
Da vi nåede halvejs tilbage stoppede vi ved klokkefrøsøerne og hørte tydeligt frøerne, men vi så dem ikke. Finn observerede en stor snog i græsset – den var vist på vej til et større feast!
De sidste 5 km. krævede lidt flere kræfter, idet vinden var drejet helt i nord og nået op på de 6-7 s/m som forudsagt. Vi klarede det i fin stil, men jeg tror vi alle blev en smule træt i overarmene. Christian, Tonni og Kaj tog en hurtig dukkert før vi skiltes – de fleste kørte direkte hjem i hver deres vogn, mens turledere og trailer chaufør fik afleveret alle kajakkerne sikkert i tilbage i klubhuset og der blev sprittet og låst!

Tak for god orden og godt og fornøjeligt selskab.

Hanne Neumann

 

Turleder: Erik
Deltager: Bent, Steen, Kaj, Thomas, Carsten og Erik.

Vi skulle have været 8, men pigerne meldte fra. De havde kikket ud af vinduet set på vejret.
Men så var der de 6 seje gamle mænd tilbage, der ikke var så pivet, som i hver sin bil, drog ud til
Klintebjerg. Vi kikkede ud på vandet, medens vinden piv i masterne. Indbydende så det godt nok ikke
ud. Regn, og vandet koldt og mørkt med lidt skum. Pigerne de var nu alligevel de klogeste - igen.
Der var stærke tendenser til mytteri, men der kunne opnås enighed om i stedet at køre ind til Stige og
sætte i der. På vandet skulle vi jo.
Så vi satte i ved Færge Hans gamle domicil og roede ind til havnen og tog en rundfart og retur med
afstikker til Odense Motorbåds klub lille havn. Som Kaj udbrød så havde vi aldrig sat i ved Stige og
roet i retning mod havnen. Det er sådan en kajaktur er. Man ved aldrig, hvad der sker. En ny oplevelse -
hver gang.
Og tak til Bent for lån af en redningsvest.
Erik

DSC 0000 BURST20200316123911714 600 x 450

Turleder. Bent. Øvrige deltagere. Bjarne. Mogens. Tonni og Kaj
Vi mødtes ved halv ti tiden, fik læsset kajakkerne og blev enige om at køre til Holckenhavn, hvor der var læ for vestenvinden, den var nu ikke så slem. Vi nød det gode milde forårsvejr, roede til Slude Strand mod Tårup Strand, hvorefter vi vendte om og tilbage til Kajbjerg Skov til bålpladsen, hvor vi har været mange gange.
Det er en dejlig plads med udsigt til Nyborg og begge broerne. Madpakkerne, en lille dram og kaffe og kage kom frem. Et par bogfinker sang for os og en spætte hakkede i det, medens solen tittede frem.
Vi nød virkelig denne dejlige forårsdag, der måske blev den sidste ro dag i lange tider.
Kaj

 

 

Deltagere: Benny, Peter og Mogens.
Benny indkaldte, Dorthe satte det på FB. Benny, Peter og Mogens tog afsted mod Kerteminde, Sydstranden.
De to drenge ville absolut ud i Storebælts bølger. Storebælt sørgede meget belejligt for lidt ballastvand i Peters kajak. Ellers var det bare derudaf.
Ud til badehusene ved Risinge. Vind og strøm imod og ind imellem nogle pæne bølger. Efter kaffen, retur med lidt hoppen på bølgerne. Stor gensynsglæde, da Peter fandt sin pagajflyder.
Mogens

 IMG 2766 600 x 450

Turleder: Bent
Deltagere. Kaj, Mogens, Tonni, Michael og Hanne.

Planen var at frokost skulle nydes ved fyret på Enebærodde - spørgsmålet var så hvordan kom vi dertil??? Havet ved Leddet i Hasmark viste sig nemlig at være ret livligt med vind på 6-8 meter og hvide skumtoppe og pæn brænding. Så skal man jo ikke være for fin til at ændre plan og derfor kørte vi til Otterup Lystbådehavn efter forslag fra Tonni. Der havde vi ikke været før, men der var fine forhold og kajakkerne blev straks sat i vandet og vi begav os ud på fjorden i Egense Dyb. Der var heldigvis masser af vand under kølen og der var der læ og kun lidt vind. Der var en smule tåge og overskyet, men solen begyndte at titte frem og fik efterhånden mere og mere magt. Kompasset blev sat til Odden og afsted gik det i rask tempo. Vi nåede fyret omkring middag og spiste vores medbragte madpakker ledsaget af Kajs solbær snaps.
Nu var solen for alvor brudt frem og vi roede tilbage i smukt forårsvejr – åh hvor er det altså skønt på vandet. Pludselig dukkede en lille sæl op og dernæst én til og så to til og de fire sæler var bare så nysgerrige og blev ved med at svømme omkring os og kigge op – det blev faktisk til en hel sæl safari i fjorden syntes vi. Virkelig fornøjeligt selskab! Der var selvfølgelig også en masse fugle på fjorden som begynder at forberede sig til yngletiden.
Vi gik i land klokken 14 præcis og havde roet 12 km i alt.
Tak for en dejlig forårstur.

Hanne Neumann

.

 

 

 

 

 

 

 DSC 0009 600 x 450

Turledere. Hanne og Carsten
Deltagere: Begitte, Mogens, Tonni, Benny og Kaj. Chresten Krogh fra DGI var med som gæst.

Sidste vinterdag i året og skuddag!
Vådt og koldt, regn - måske lidt solstrejf var lovet til senere. Vind fra ssø og 6 sm.
Vi pakkede traileren i øsende regn og kørte mod Nordfyn. Der var totalt øde og forladt ved Flyvesandet! Vi fik kajakkerne ned på stranden og blev klædt om i småregn – godt med varmt tøj og hue og handsker. Første del af turen foregik i småregn, men endelig ophørte regnen og solen kæmpede bravt for at trænge igennem skyerne, hvilket endeligt lykkedes da vi netop trængte til en pause. I læ ved skrænten på kampstenen og i dejligt solskin fik vi varme og kolde drikke plus lidt hjemmebag og snacks og en lille dram - der var lunt og dejligt og ganske forårsagtigt og ganske fornøjeligt. Sædvanlig smådrilleri og godmodig mobning…….
På tilbageturen havde vi selskab af en lille sæl samt en del andefugle.
Kystlinjen bar præg af vinterens storme med indhak i skrænterne langs skoven.
Tørvejret holdt og der var nu begyndt at komme mennesker på stranden – de kiggede forundret på os mens vi klædte om og fik læsset traileren – nogen rystede måske lidt på hovedet…….
Men vi syntes alle vi havde en dejlig tur, det var skønt at være på vandet.
Carsten foretog et perfekt rul – jeg inviterede til makkerredning, men det ønskede deltagerne at foretage i svømmehallen ved næste lejlighed…….
Tilbage ved klubhuset lidt før klokken 16.
Ro turen blev til knap 10km.

Hanne Neumann

 

 

 

 

 

 IMG 3590 600 x 450

Så blev det den aften, hvor hele OHK skulle ud og bowle. Vi mødtes kl 18 og skulle bowle, inden vi skulle spise. Vi var fordelt på 3 baner, men så sagde Sjak ”Der mangler en. Det er Niels Arndal. Jeg ringer og hører om han kommer”. Og ja sikke noget, jeg havde glemt det, så jeg sprang ud i bilen og kom 10 min for sent. Men alligevel var jeg så heldig at vinde. Birgitte blev nr. 2.
Efter en hård dyst skulle vi hen og have en dejlig buffet. Det var som sædvanligt dejligt mad, så vi spiste alt for meget. Efter nogle timer begyndte vi at bryde op. Endnu en gang tak for et dejligt arrangement fra OHK. Vi glæder os til næste år.
Med venlig hilsen Niels Arndal

 

DSC 0004 600 x 450

Turleder: Sjak

Øvrige. Bent. Lars. Henrik og Kaj

Denne søndag efter bowling lørdag aften var det dejligt at komme ud i den friske luft. Vejret var overskyet med lidt vind fra syd, så vi kørte til nordkysten ved Flyvesandet, men chaufføren synes vi skulle se hele Nordfyn, så turen gik over Bogense.

Lidt før middag var vi endelig nået frem . Der var læ langs kysten, så vi roede en time mod øst, til vi fandt en plads med stole og bord . Det begyndte at klare op og pludselig kom solen , der er dejligt at se, den er der endnu. Vi nød turen tilbage og synes, det er synd for dem, der bare blev hjemme.

Jeg synes det er godt med turene her i vinter, så vi ikke mister vores ro form. Turen blev på godt ti kilometer.

Kaj

 20200112 150044 EFFECTS 600 x 337

Turleder Benny.
Deltagere: Benny, Kaj og Dorthe.
Fuglsang 9km.

Årets første tur ventede... og det silede ned. Men der var ingen nåde, en telefonopringning til Benny afgjorde
sagen... vi skulle afsted. Turen gik til Fuglsang, da vi alle tre hurtigt kunne blive enige om at omklædning og
pause under tag var 1. prioritet.
Det lysnede en smule da vi kom til Fuglsang. Regnen silede dog stadig stille og vedvarende ned...men som
bekendt, spiller det ingen rolle når først vi sidder i kajakken.
Inden vi nåede i kajakkerne, skulle Kaj dog lige iføres sin julegave....lange Neopren strømper...til op over
knæene... vi drøftede lidt om der skulle hofteholdere til...men Kaj mente nu det gik uden...
Stranden var stort set mennesketom da vi gled derud af ...Pausen blev holdt i shelteren ved Hasmark ....hvor vi
hyggede med varme drikke og Kaj diskede op med sin skønne solbærshot og basser...
På hjemturen fortalte Kaj gode historier fra Sri Lanka... og vupti var vi ved start stedet, hvor kajakkerne hurtigt blev læsset, så vi kunne komme hjem i tørvejr.

Tak for en rigtig hyggelig tur.
Dorthe

 

 

 

24993084 1824560784223667 6274190135951536391 n1 600 x 450

Lørdag d. 9 December var dagen hvor den stod på vinterroning, gløgg, æbleskiver og godt selskab. Begitte, Kaj, Bent, Benny, Erik R, Erik B, Sjak og Jesper stod samlet kl. 9 og var klar til turen. Vi satte i ved Hyby strand og roede nordpå. Turen derud bød på medvind, en lille smule solskin og lyden af skud fra en skydebanen. Kystlinjen var meget flot og rustik. Fyldt med væltede træer og rå natur. Da det blev spisetid gjorde vi holdt ved et bord og bænkesæt hvor Benny brillerede med æbleskiver og Erik R med gløgg. Efter pausen roede nogle af os ud og legede i den smule bølger der var. Turen tilbage bød på en smule modvind, men en del solskin. Alt i alt en rigtig dejlig vintertur.

Skrevet af

Jesper Larsen

IMGP1564 600 x 450

Turleder. Bent. Øvrige Peter S. Tonni og Kaj

Sjovt som tingene kan ændres, bedst som man tror at ro-sæsonen er ovre, tikker der en sms ind lørdag kl 14.06 fra Bent, om at der vil blive en ekstra mandags-tur, nu hvor de har lovet rigtig fint vejr, med sol og 12 g. varme. Jeg har jo ikke roet for meget i løbet af året, så helt forårs-kåd meldte jeg mig, på turen. Mandag morgen ringer uret kl. 7.10, jeg springer ud af sengen, og flår gardinerne fra vinduet, og lige der går det med et sæt op for mig at jeg har dummet mig. Der er ikke meget forår i luften, og det kommer nok heller ikke i dag, Der er hvidt over alt og minus 1,2 g.

Vi var mødt 4 mand op i klubben. Bent (forårs bebuderen) Kaj, Tonni og mig, der blev hurtigt enighed om Holckenhavn. Vi fik pakket i en fart og så af sted mod Nyborg. Kajakkerne kom i vandet og nu var der allerede 2 g. Det er godt at få roet, det giver varmen og vejret er faktisk ret fint og humøret er højt Der bliver roet ud til vippefyret, hvor vi fik kaffe og brød (1/4 Dagmar tærte til hver? ) derefter roede vi tilbage mod Nyborg Havn. Ved golfklubben fik vi frokost, nu i 6 g. Det blev ikke varmere selv om Bent prøvede at tale temp. op. Inde i havnen købte Bent en ny fanget havørrede af et ungt par der manglede penge (de blev meget glade) Tilbage til Holckenhavn og hjem, en rigtig fin tur (vintertur ? ) 14km.

Peter S.

oldlogo

Seneste ture 2020

Mandag d. 19-10 Thurø rundtMandag d. 19-10 Thurø rundt

  Vi var turlederne Bent og Kaj, Anne Sofie, Hanne ,Solveig ,Lene, Finn , Mogens ,Tonny, Thoma [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler