RIMG0845 600 x 337

Tur leder: Bent

Deltagere:  Erik R, Mogens, Tonni, Jørgen R, Kaj og Hanne.

Turen gik til Lyø , som er en perle i det sydfynske øhav på 6 kvadratkilometer og med 130 indbyggere.   Fast færgeforbindelse til Fåborg og Avernakø.

Vi satte kajakkerne i vandet fra havnen i Dyreborg og roede rundt om Knolden og derfra direkte mod Lyø i frisk vind og pæne bølger. Vi måtte vente på at færgen passerede, før vi kunne komme helt over og en tiltrængt kaffe pause med lækker æblekage fra Mogens´ Inge blev afviklet straks ved ankomsten.

Herefter roede vi rundt om øen og bemærkede især de mange sten langs kysten.

Øen har rigtig mange fredede stendiger i både Lyø by og rundt om markerne i det åbne land.  Stendysser og høje var der oprindeligt også mange af, men i dag er der kun fem tilbage.

Klokkestenen er et af dem der er bevaret. Det er et flere tusinde år gammelt dyssekammer fra bonde stenalderen, som giver klare toner fra sig, når man slår på den.  Legebarnet Kaj måtte kravle helt op på toppen mens Erik blev så inspireret af klokketonerne at han måtte afspille sin klaversonate – optaget samme morgen og ledsaget af en sulten kats majven......

Alt sammen bidrog det til den hyggelige og fornøjelige frokost stemning hvor også solen havde gjort sit indtog.

Lyø har i det hele taget en spændende historie.

Valdemar Sejr, som var konge i begyndelsen af 1200-tallet spillede en særlig rolle for det vildtrige Lyø, hvor han yndede at gå på jagt, idet han i 1223 blev  taget til fange på øen af en af sine egne lensmænd.

Mobil telefonerne glødede med google søgninger...............

Mere kan læses på hjemmesiden: www.lyøhistorie.com!!!

Erik havde fortalte sagnet om Anes kiste og da vi roede videre måtte vi selvfølgelig stoppe op på vest siden af revet for at besigtige Anes kiste, som nu er forvandlet til sten.  Ganske interessant.

Tilbage mod Dyreborg gik turen bag om Knolden – et smukt syn, men desværre meget lavt vand, så vi måtte ud at trække kajakkerne et stykke før vi kunne ro tilbage til havnen.

Atter en super skøn og lærerig mandagstur.

Tak til turleder og alle deltagere.

Hanne Neumann.

  

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

oldlogo

Seneste ture 2020

Bowling d. 25-1Bowling d. 25-1

  Så blev det den aften, hvor hele OHK skulle ud og bowle. Vi mødtes kl 18 og skulle bowle,  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler