Deltagere: Vibeke, Kia, Dorte G., Marlene, Einer, John, Claus, Kenneth, Birgitte, Gunnar, Jørn A., Erik.R., Ann, Peter J., Poul, Karen Elise, John, Hanne N., Alex, Rigmor + 2 gæster.
Turleder: Kenneth
Rygtet om vor dejlige lille klub går vidt omkring, så vi havde to gæsteroere med fra London.
Vandet var varmt og luften ligeså. Ved stranden blev der dannet 2 hold, da der var 6 nye roere, der skulle introduceres til makkeredninger og grundlæggende kajakteknik med hjælp fra Kia og Erik R.
Det blev fulgt tæt af et hold tilskuere på stranden. Overvejer om der kunne komme lidt billetindtægter ind ? Alle nye klarede det med bravur, selv om nogle fandt det lidt grænseoverskridende..
Det andet hold, der var på tur, havde også en god tur.
Derefter tilbage til klubben til kaffemik. Der nu afsluttes uden den sædvanlige opvask. Dejligt nemt med en opvaskemaskine og rene kopper.
Erik R.