Torsdag d. 12-7 Kerteminde N.


Vejret er fantastisk, som de fleste dage i denne sommer. Vi er 9 der skal på tur. Alex, Karen, Rigmor, Lucy, Erik B, Erik C, Anne-Sofie, Jørn og Karen Elise.
Vi kører til Kerteminde Nordstrand over for Campingpladsen, og ror i stille solskinsvejr ad Stavre Hoved til. Dog ikke helt derud. Alt i alt bliver turen på 7 km. Vi lander et stykke deropad og holder pause med forskellige snacks som vanligt, og så går det hjemad igen i havblik og solskin, hvor kajakkerne spejler sig i vandet.
Tilbage til aftenens badetur, men ak og ve. Erik har smækket bilnøglerne inde i bilen, så der må foretages redningsmanøvre. Lars Christian får opgaven som redningsmand og kommer med ekstranøgle. Imens må Karen, Rigmor og Erik i vandet med lånte håndklæder.
Vi andre kører efter badetur hjem med kajakker og sørger for brød osv.
En dejlig, dejlig tur. Disse torsdagsaftener med stille tempo, tid til natur og pause, og hyggesnak må da være kommet for at blive!
Karen Elise