Deltagere: : Bent, Trine, Birgitte, Jørn A., Erik R., Esben, Jesper, Peter S., Finn, Tonni.
Turleder: Bent.
Det var i den årle disede søndagsmorgen, hvor ni friske kajakfolk stod fremmødte med den sidste søvn gnedet ud af øjnene og færdiggjorde lastningen af kajakker. Herefter gik turkaravanen mod Sinebjerg, hvor Jørn sluttede sig til den lille forsamling af ivrige kajakroer. På ingen tid var alle klar til at stævne ud, men traditionen tro, er det oftest Jesper og undertegnede, der plaprer løs, og som på vanlig vis må isætte deres kajakker som nogle af de sidste. Da vi alle var i vandet, påbegyndte vi den relativt korte strækning over til Lyø. Efter ikke mere end 45 minutter ankom vi til en lille strand til venstre for færgelejet, hvis man som vi ankommer fra søsiden. Her fik vi fast grund under fødderne og lidt til maven. Denne omgang lidt til maven var en fantastisk blåbærtærte, som Erik både havde bagt og medbragt. Hermed vil jeg gerne rette en stor tak til alle de, der ikke deltog i den ekspedition, og derved gjorde det muligt for større stykker til os. Ukueligt forsatte vi vores tur rundt om Lyø i det milde efterårsvejr, som mest af alt mindede om dag fra en af de foregående sommermåneder, der var ikke megen vind og det blev kun til et par enkelte dryp. Den ikke megen bølgegang gjorde dog, at vi havde tid til at observere den henrivende natur og dets beboer. Flere gange i løbet af turen stødte vi ind i en af luftrummets konger: havørnen. De gled majestætisk over vandet og spejdede efter diverse fødeemner, til alt held for os var vi ikke tillokkende for den store ørn. Frokosten blev sat til livs med historien om lodne Anne, hvem Lyøbeboerne også gerne ville til livs og til sidst kom de det også, og nu hviler hun sine bene ud for Lyø Trille. Vore alle sammens egen Bent, om man vil, Fabricius akkompagnerede naturens lyde med en smule klokkespil på Klokkestenen. Med fyldte maver og en dybere forståelse for, hvordan man spiller klokke på en sten roede vi tilbage mod Sinebjerg i ro og mag.
Esben
