Deltager:
Bent, Kaj, Erik, Erling, Tonni, Lise, Lene, Henrik, Hanne, Inge
> Hvordan krydser man en sejlrende, hvor høje bølger laver Ærøfærgen, hvor mange øer kan man nå på en
mandag, hvorfor er søstrene på Drejø så dragende, hvordan smager Bents snaps, hvorfor får pigerne på turen
deres vilje, hvornår skal Kaj senest være hjemme, hvad er en cykelven, få svar på dette og meget mere ved at
læse turberetningen fra mandag den 24 juli.
> Turen startede på Tåsinge og var planlagt til Hjortø, Drejø og retur... men sådan skulle det ikke blive, nogle
stærke kvinder fik deres vilje....
> Vejret fantastisk til kajak og første stop blev Hjortø, hvor kage og kaffe blev nydt og en dejlig gåtur... videre til
Drejø, hvor sejlrende teori blev gennemgået af Erik. hvis Ærøfærgen er lige om hjørnet, så VENT med at sejle ud
i sejlrenden, ventede og oplevede pænt store bølger fra færgen, fik styr på bøjer med mere.
> Ankomst til Drejø hvor frokost blev indtaget og Bents snaps smagte fantastisk- paradisæble.
> Gåtur på Drejø, tænkte hvad sker der lige her, nogle mandlige medlemmer satte kursen direkte mod
søstrene, stod trippende foran lågen og ville SÅ gerne ind i haven til kaffe og lagkage, men nikke nikke nej den
gik ikke, vi er jo ikke på søndagstur.... dette er MANDAGSTUR, vejret er fantastisk og hvad skal I med lagkage
hos søstrene? ( de drager fordi de kan fortælle en god historie om livet på Drejø og Danmarks første havkajak,
ved det fra min "cykelven", han snig sig tilbage). (En cykelven er en person, der ikke sejler kajak, men tager
færgen og cykler øerne tynde, mens vi andre krydser vander).
> Nej op i kajakken med jer og videre til endnu en ø.... så får I en is. Så Skarø blev også indtaget og lækker is
blev spist... og så de sidste km over til Tåsinge. Ca 25 km tilbagelagt - 3 øer erobret - nogle glade andre tænkte,
hvad sker der med mandagsturene - engang så stille og rolige OG med lagkage besøg og nu ren stroptur - og Kaj
han skulle være hjemme inden midnat og det kom han også - hvis altså han kørte direkte hjem fra klubben. Tak
for en dejlig tur.
Inge