Lørdag d. 1-7
Turleder: Lars. Øvrige deltagere: Bent. Christian. Eva Anette. Finn. Jørgen. Kaj. Lars Chr. Marianne. Stig og Tonny.
Vi kom hjemmefra lidt i fem om morgenen. Det regnede, men der var næsten ingen trafik, så turen gik godt.
Da vi var kommet igennem betalingsanlægget ved Øresundsbroen, kørte Bent ind til siden og jeg fulgte med, så vi parkerede trods tre politibiler, et skilt med stopforbud, motorvejsskilt og henvisning til en rasteplads.
Straks kom en politibetjent og bad om at se Bents og mit førerbevis. Derefter sagde han en masse bl. a.
”Det bliver to tusind til dig og to tusind til dig”. Vi slap dog med skrækken i det han sagde ”I må da have noget bedre at bruge pengene til”
Vi ankom til vores plads Nordmarkens Kanotcenter ved Risviken kl. 16 og vi fik slået lejr. Efter bøffer og kartofler fik vi kaffe og conjak og tre af os fortsatte med at hygge os til midnat, det var varmt og stille vejr ca. 25 gr.
Søndag d. 2-7
Vi fik pakket kajakkerne og kom afsted lidt i ti. Det blæste meget og vi havde modvind indtil slusen ved Krokfors. Efter slusen fik vi rygvind til Hængestensøen, hvor vi ankom ved fire tiden. Om aftenen fik vi mørbradgryde og bagefter gik vi op på toppen af øen, hvor der er rester af viking boplads og en flot udsigt, Jørgen kravlede ud på hængestenen og den holdt. Det blev til 20 km.
Mandag d. 3-7
Vi kom fra lejrpladsen kvart over ni og roede til slusen i dejligt vejr og medvind, så det gik hurtigt. Efter slusen så vi en snog der svømmede i søen. Derefter roede vi til Skifors, hvor der er en lille overbæring og en dejlig plads til vores frokost, derfra var der en meget smuk tur med høje klipper helt ned til søen. Vi slog lejr på plads nr. 50 i Sværdlång. I dag stod aftensmaden på en dejlig gryderet Vi nåede 19 km.
Tirsdag d. 4-7
Efter at grødhovederne havde måtte høre på megen kritik i flere dage overtog Lars hvervet i dag, det blev der en god grød ud af
Efter seks km. roning kom vi til en papir fabrik, hvor vi skulle bære over for at komme i Lakssjøn, det var kun få hundrede meter, så det gik nemt, derefter til lejrpladsen ved Baldernæs, det er en rigtig dejlig plads med flotte læskure og toiletter, den lå også på spidsen af næsset, så vi havde den flotteste udsigt. Om eftermiddagen gik vi op til herregården, hvor vi så butikker med hjemsløjt og den flotte og store park. Det blev kun 12 km.Synes at vi skylder at nævne Mariannes hjemmetørrede turmad vi fik på Baldersnæs. Det var champignon, løg og kylling der var tørret hjemmefra i dehydrator. På den måde fjernes 80 % af vægten, og holdbarheden forlænges. Sat i blød nogle timer før det skulle bruges, peppet op med soyafløde og krydderier og serveret med ris.
Om aftenen prøvede Jørgen at lære mig at synge kanon, jeg lærte kun at sige kuk kuk Da jeg var oppe om natten så jeg den flotteste røde himmel, det er nogle fantastiske nætter, der er heroppe. . Det blev kun til 11 km. roning.
Onsdag d. 5-7
I dag var det Eva Anettes fødselsdag og solen skinnede, det var også blevet helt stille. Vi fik en lille mummelmann til morgenkaffen, Grødhovederne havde igen overtaget Deres hverv og de fik ros fra flere grødspisere.
Vi roede kun et lille stykke, så kom der sluser, Der var syv sluser på vores vej og de tog lang tid at komme igennem. I Billingfors var der to og tre undervejs og i Bendtfors to, som vi kom igennem efter at have spist frokost.
Bagefter var vi inde i byen og handle i coop. Vores lejr blev på en ø få km. efter Bendtfors, vi overnattede samme sted sidste år, det var en meget smuk plads med bålsted lige ned til vandet og vi så en flot solnedgang. Aftensmaden var kylling i karry. Og Eva Anette gav champagne og kransekage Det blev til 13 km. og en masse tid i sluserne
Torsdag d.6-7
”Den dejligste morgen i hundrede år” stille vand, sol og strøm i ryggen det gik hurtigt deropad.
Ved indsejlingen til Gustavfors holdt vi frokost på en lille strand. Derefter igennem slusen og til Storøen, hvor vi slog lejr. Vi spiste Chilli con Carna og pandekager, som Christian brugte flere timer på at bage, men de smagte godt. Det var Mariannes fødselsdag. I alt 24 km.
Torsdag d. 7-7
Det var overskyet om morgenen med en laber brise, som vi fik i ryggen, da vi stille og roligt roede mod campen, vi kikkede efter stenbjørnen, men den må være løbet sin vej, vi så den ikke. Derimod fandt vi en lille lagune hvor vi holdt vores frokost.
Vi kom til campen ved et tiden og fik slået teltene op og ryddet op i bagagen og nusset lidt rundt. Klokken fem var vi i svedehytte og vildmarksbad en sjov oplevelse.
Senere fik vi mad, som pigerne på campen havde lavet til os, nakkekoteletter, kartoffelsalat, grøn salat og feta m. m. Til kaffen havde de lavet kager til os, rigtigt lækkert. Kun 10 km. Denne sidste ro dag.
Lørdag d. 8-7
Jeg vågnede ved tre tiden ved, at det regnede, og det blev det ved med, med regnen kom der også mitter, der kriblede og kravlede på os. Vi stod op lidt i seks, fik lavet kaffe, grød og spiste fladbrød.
Da vi havde pakket det vi kunne om fredagen og læsset kajakkerne kunne vi komme fra pladsen ved halv otte tiden. Turen gik godt dernedad med lidt stop undervejs til at fylde benzin på og købe lidt ind. Vi spiste frokost ved Gøteborg og skiftede chaufør et par gange undervejs.
Det blev en dejlig tur uden nogen problemer undervejs, vi skylder Lars en stor tak for en god planlægning og stor tålmodighed med os Vi kørte i alt 1360 km. og roede 97 km.
Kaj