Mandag d. 19-6 Skarø

IMGP1087 600 x 450

IMGP1087 600 x 450

Så bli'r det ikke bedre!
Med på turen var Kaj, Torben, Tony, Finn, Kirsten, Peter og Karen Elise
Vi satte kajakkerne i ved Ballen havn kl ca 10 med en sydvestlig vind ca. 4 sek/m og høj sol.
Turen gik vest om Skarø, hvor vi et stykke nede ved en skurvogn holdt frokostpause, kaffepause med
Torbens medbragte kage og tog dagens første badetur. Det var slet ikke dårligt.
Turen fortsatte til sydspidsen, hvor vi blev nødt til at vende om pga tidsnød. Vi roede tilbage til ca en
km fra Skarø Oddes spids og bar over og roede ind til den lille strand øst for havnen.
Vi var fra starten blevet lokket med skarøis, så turen gik nu op i byen, hvor alle fornøjede sig med
vafler med den lækre is.
Ned til kajakkerne igen og hjemad.
Det kan næsten heller ikke blive smukkere. Det var havblik, solen skinnede, Fyn lå smukt lige foran os
og kajakkerne spejlede sig i vandet.
Og så sluttede turen med dagens anden badetur i Ballen.
Tak for en dejlig tur.
Karen Elise
--