IMGP2004 600 x 450

Bent var turleder, og foruden ham selv var vi Kaj, Peter S. og Mads.

Solen og en let vind var med os, da vi satte i ved Måle strand, og på vej over fik vi en snak om revet, der går pænt langt ud i og under vandet fra øens sydvestlige runding. Snart fik vi syn for sagen: En tysk lystbåd sejlede ind foran os og satte sig fast på revet. Vi kunne ikke rigtig gøre noget ud over at lægge kursen hen forbi. Men således konstaterede vi, at revet ligger, hvor det altid har ligget.

Videre, videre, mod solen og så i land. Der er en syvotteogtredive høje trin op til bænken foran huset med den store udluftning, tågehornet eller hvad det nu er. Og på bænken var der lige plads til alle 4. Første stop på mandagsturene er altid til kaffe, sød kage og en til halsen. Solen skinnede, her var læ, og nede i vandet legede flere marsvin. Vi så de karakteristiske buer med rygfinnen, flere ad gangen.

Videre, videre, til et sted på øens nordside. Herfra gik vi næsten øen rundt, op over det højeste punkt på 17 m, og ellers inde i skoven. En flot tur. Det var eventyragtigt med de væltede, krogede træers scenerier og stille mørke vandhuller. Hjorte, for det meste i flokke på 10-20 stykker, men vi kom dem ikke nærmere end ca 100 m. Og med flotte gevirer. Et par albinoer ind imellem. Et sted lå en død, opsvulmet hjort med fiskenet, store grene og en pælestump viklet fast på geviret. Vi tænkte, at den nok ikke havde kunnet komme til at spise og var død af sult eller tørst. Kadaver-stanken fulgte os langt. Vi kom forbi de forladte huse, og vi spiste mørkeblå drægefrugter, en gammel mirabelleart.

Videre, videre sejlede vi ned til, hvor tangen og siden revet går ud fra Romsø. Lystsejleren var netop blevet trukket fri. Vi så et par havørne svæve rundt. Det var lidt koldt, da vi gik op i terrænet og fandt et sted med lidt læ. Under frokosten, oplyste Kaj os om, at han skam engang havde holdt et foredrag om de kinesiske dværgbananer, som jo er en urt og ikke en palmeart. Det vidste vi selvfølgelig godt, Men vi fik altså slået fast, at bananplanterne hører til familien Musa acuminata.

Hjemturen var med god vind imod, kajakkerne lå side ved side hele vejen, og der blev ikke sagt mange ord.

Mads

Seneste ture 2020

Mandag d. 21-9 LillebæltMandag d. 21-9 Lillebælt

  Turleder: Bent.
Deltagere: Bent, Kaj, Mogens, John, Bjarne og Christian.
Vi satte i ved Strib  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014