P1010725 600 x 450

Turleder Erik R. Øvrige deltagere Sjak, Benny og Erik B. Afbud fra Eva Anette

RØMØ – SYLT blev det ikke, men en fantastisk tur fra Esbjerg havn til Hvidbjerg camping

Distance 24,3 km og rotid ca. 4t30 min.

Flot sol hele dagen. Østlig vind tiltagende over dagen til ca. 9m/s

Pga. den bebude tiltagende østlige vind meldte Erik R., allerede lørdag ud, at vi skulle ro Esbjerg -> Blåvand i stedet for Rømø – Sylt - Rømø

Vi mødtes i klubben kl. 8:00, pakkede kajakker og kørte vestover efter opsamling af Benny i Nørre Åby. Ankomst til Esbjerg Roklub kl. 10:00 og roede ud efter, at alle af Erik R., var forsynet med diverse specialkort over området.

Vi krydsede straks over til Fanø, roede nord om Fanø og krydsede over mod Skallingen. Så en pæn mængde sæler på Langli sandbanke (1st gang jeg ser sæler i DK farvand, så en dejlig oplevelse). Vi gjorde landgang på Langli sandbanke og alle mand blev tøjmæssigt klar til at sejle ud til “lynlåsen”, så Sjak og Erik R. kunne lege lidt. Vi fandt ingen “lynlås” p.g.a. højvande og vi satte derfor igen kursen mod Skalling Ende. Med vinden lige i R…. roede vi 3-4 km vest over langs Skallingen inden vi gik i land og fik frokost.

Efter frokost havde vi ca. 15 km at ro. Erik R. havde endnu ikke fastlagt om vi skulle slutte ved Hvidbjerg camping eller ved Blåvand Fyr. Det måtte vi beslutte, når vi nærmede os.

Som sagt var vinden lige ind bagfra og vi loggede pænt vestover. Surf på bølgerne som gik næsten parallelt med kysten. Jeg erfarede ved hjemkomst på gps’n, at jeg loggede 6,96 knob på et tidspunkt (personlig rekord).

Efter ca. 12 km langs kysten, med en del balance og kontra bevægelser, nåede vi Hvidbjerg Camping og vi gik i land. Jeg syntes, at min krop var lidt træt at den megen surf, så jeg var ikke stemt for, at gå ud og lege i bølger ved fyret og de andre råbte ikke særligt højt om, at de manglede yderligere fysisk udfoldelse. Det blev derfor besluttet at bære kajakker op til parkeringen og ringe til Sjaks søster og svoger som venligst havde lovet at køre Erik R. og Sjak ind til Esbjerg roklub så de kunne returnere med bil og trailer.

Benny og jeg fordrev ventetiden med at nyde vor medbragte øl (ental) ;-).

Efter en god times ventetid ankom vogn og trailer og pakning var hurtigt gjort. Hjemtur foregik i ro og orden hvor Benny fik indhentet lidt af sin manglende nattesøvn ;-) Hjemkomst til klubben kl. 19:45

Tak til turdeltagerne for en super god dag med masser af sol, surf og (ryg)vind

Erik B.

Seneste ture 2020

Bowling d. 25-1Bowling d. 25-1

  Så blev det den aften, hvor hele OHK skulle ud og bowle. Vi mødtes kl 18 og skulle bowle,  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014