IMGP1881 600 x 450

Kurs mod fjerne kyster.

Kajs Ø tur den 16. august 2015. Turleder Kaj

Deltagere: Bent, Erik, Christian, Jørgen Røj, Lene, Tim, Benny og Eva Anette

Vind: lørdag, torden om formiddagen, let vind, ind imellem regn.

Søndag; let til frisk vind fra nordvest

Distance: 35 km.

Invitationer til Kajs klubtur er altid ventet med glæde, derfor var det også lidt øv, da den blev aflyst i første omgang. Vi skulle krydse Lillebælt og derfor skulle vejret være godt.

Den nye dag oprandt og vi mødtes i Odense klokken 8, det regnede og tordnede bulrede og bragede. Turen blev udsat et par timer og med den lille ændring at vi kørte til Hejlsminde og sejlede kystnært sydpå, over til Linderum, til den østlige kyst på Årø hvor campingpladsen lå.

Tordenen var stilnet af og vejret klarede op og vi fik pakket kajakkerne og kom afsted ved 11-tiden. Højdepunktet var ørnen på Linderum, som sad i øens eneste træ, næsten. Vi fik alle en ny ø på vores ø-liste. Linderum er en ubeboet ø, dog med et hus/lade på øen.

Vi nåede campingpladsen i god tid. Teltene blev slået op, dog ikke Christians, da han var sikker på, at vi skulle overnatte i shelter, så hans overnatning foregik mellem to presenninger. Derefter gik turen til vingården og få et dejligt glas hvidvin eller en kold Fur-øl. Vingården har vundet priser for deres vin. Pigerne måtte tale varmt for at der skulle vin med hjem til konerne, ligesom for at gøde jorden, så man kunne få grønt lys næste gang der var tur i sigte. Der var også nogle som lyttede.

Kaj havde besøgt slagteren i Hasmark og der var sørget godt for os, stegeben og pølser. Der var også købt lækre pølser til frokosten søndag.. Haven derhjemme var ribbet for salat, agurker, tomater og så videre.

Hjemturen gik over flere ører, nemlig Småholmene nord for Årø og Bastholm. Bastholm har været i min familie eje i mange år, så jeg skulle lige se øen og have mine barndomsminder frisket op, dejligt. Minsandten sad der også en fiskeørn på Bastholm.

Derefter gik turen vestover, ind til kysten og så lidt nordpå, hvor vi var i land kl.16.

Efter en fantastisk tur, hyggelig, sjov, masser af grin og hygge, udfordrende og oplevelsesrig. Tak til turleder og andre hjælpere og deltagere, I gør turen værd at deltage i.

Eva Anette

Seneste ture 2020

Mandag d. 14-9 Helnæs rundtMandag d. 14-9 Helnæs rundt

Turleder: Bent
Øvrige: Anne Sofie. Mogens Kaj Bjarne. Mads. Tonni og Finn Jeg ved ikke, om det va [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014