IMGP1715 600 x 450

Turleder: Bent. Deltagere: Jørgen R. Benny. Mads og Kaj

Endnu en etape af Fyn rundt i kajak.

Bent var turleder, og han skulle sørge for at, Benny, Jørgen Roy, Kaj og jeg fik en god tur. Og det fik vi.

På hele turen ned skubbede vi en dyb grå himmel med regn gardiner foran os og parkerede den så inde over Langeland. Inde over det grønne fynske land lå derimod en bræmme af flotte, hvide kumulusskyer. Formiddagskaffen med rigeligt sødt tog vi i Kajbjergskovens sydøstlige hjørne, hvor der er en rydning med bålplads og udsigt til broerne. Dejligt sted!

Siden gik vi i land ved en campingplads ved Revsøre og spiste frokost. Hvem var det nu, der havde hjemmedyrkede skoleargurker og små nye nykogte kartofler med til os? og hvem var det nu, der bød på slåensnaps til klemmerne? Vi kunne se 100 campingvogne fra frokostpladsen, men ingen mennesker! Hvor er campisterne? Bent havde sørget for lidt rygvind til hjemturen, så det gik hurtigt med mindelser om surfing tilbage til kaffepladsen, hvor man også kan få et hvil i eftermiddagssolen i det bløde græs. Et lille rådyr dukkede op i kanten af lysningen. 20 km - de sidste var lidt trættende.

Mads

 

Seneste ture 2020

Mandag d. 21-9 LillebæltMandag d. 21-9 Lillebælt

  Turleder: Bent.
Deltagere: Bent, Kaj, Mogens, John, Bjarne og Christian.
Vi satte i ved Strib  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014