IMGP1672 600 x 450

Turleder : Bent, Øvrige: Kaj og Jørgen R.

Det var en frisk vind, med vindstød op til 10m/s

Vi valgte Kertinge Nor, og gik i vandet ved Munkebo sejlklub.

Rygvind og krappe bølger kræver sin mand, så Kaj var glad for Erik R´s kajak som han var stillet til rådighed, det var en stor hjælp med et skeg.

Vi tog kaffen ved Ladbyskibet med Dagmarterte, og fik hilst på to beskydende skjoldmøer. Derefter så vi på museets nybygning, der er færdiggjort næste år. En stor oplevelse for underskrevne, dog ikke noget særligt for de to øvrige der iflg. deres eget udsagn har krydset verdenshavene med et vikingeskib. Senere kom det frem, at det vistnok var en tur med Helge på Svendborgsund.

Efter en spændende oplevelse fortsatte vi til Kerteminde Kajakklub, hvor middagen blev indtaget på terrassen.

Et kort hvil blev det til, derefter tilbage i stiv modvind, med et enkelt ophold på halvvejen.

Her skete så det utænkelige. Da vi skulle videre og sætte i kajakkerne lykkedes det Jørgen R. at vælte på 15 cm vand, ak ja man skal aldrig vide sig for sikker.

Efter et hårdt slid kom vi til udgangspunktet og kom vel i land. Et venligt medlem af sejlklubben bød på en øl, som vi gladelig sagde ja tak til, og så kom det: den koster altså 6 kr. Vi holdt fast og nød en øl sammen med nogle medlemmer, som fortalte, at vi altid var velkomne til at sætte i der.

Således opstemte og trætte vendte vi snuden hjemad.

Jørgen R.

Seneste ture 2020

Bowling d. 25-1Bowling d. 25-1

  Så blev det den aften, hvor hele OHK skulle ud og bowle. Vi mødtes kl 18 og skulle bowle,  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014