IMGP1133 600 x 450

Turleder: Kaj Deltagere : Roiy, Kaj og Lars Chr.

Mandags turen gik til Æbelø. Hele øen rundt. Vi kom efter lidt sightseeing i området omkring godset Gyldensten, et ganske smukt Hollandsk renæssance slot. Vi satte i ved Jersore og sejlede vesten om dræet og op til foden af Æbelø hvor vi holdt en lille pause på en kunstinstallation lavet af en fuld smed og en ½ tømrer, da bordpladen var savet ud af bænk og bord arrangementet. Vi sejlede mellem de mange opankrede sejlbåde og en enkelt motorbåd der lå for anker og nød livet på dækket eller inde på Æbelø. Der var både Katamaran og trimaran. Samt en hollandsk kuf. Vi sejlede nord om fyret og lagde ind på den flotteste hvide sandstrand på nordsiden af øen. Her kravlede vi mellem muflon fåre ekskrementer op ad ler skrænten og kom op på sletten hvor vi spiste den medbragte mad og en enkelt Odense Pilsner/Classic. Efter den obligatoriske formaning fra Kaj om historiske og kulturelle og naturhistoriske pudsigheder, nappede vi lige en ½ time på den ene side i solen. Ved 14 tiden gik vi over for af bese fyret og nød den prægtige bygning. Så dansk ingefær ( Der er meget lokal irriterende og kræver lægekonsultation ved indtagelse) og en gråplettet spidsnudet klokkefrø eller tilsvarende der hoppede forskræmt væk da vi bevægede og ud gennem det høje græs for at bese havets prægtige svaner fra sejladsen Fyen Rundt. Vi talte 18 sejlskibe heriblandt Lilla Dan, søværnets Svanen og Thyra og andre. Vi begav os tilbage og samlede op inden vi kravlede ned af lerskrænten. Tilbage i kajakkerne begav vi os ud i de meter høje bølger/dønninger og sejlede østen om øen. Efter en times tid med hårdt arbejde med pagajen, kom vi over og fik vind og sø i ryggen, så gik det bare ned af kysten til tangen ved Æbelø-holm. Men vi klarede alle pynten. Her bar vi over og kom i smult vande hvor vi sejlede samme rute tilbage som udturen. Her gik jeg på grund på en muslingebanke så det var EBBE tid, så vi måtte bære over mellem Dræet og Drættegrund. kun ca 25 meter, men en spøjs oplevelse når der nu var masser af vand på udturen. Resten af turen bød på sejlads i smult vande og de sidste 200 meter måtte vi trække kajakken. Vi var tilbage ca kl 17. så en god tur på ca, 17 km. Kaj og jeg måtte konkludere at Roiy burde montere et bakspejl på sin kajak.. Vi var vel hjemme i klubhuset ca 17.30

Lars Chr.

 

 

 

Seneste ture 2020

Mandag d. 21-9 LillebæltMandag d. 21-9 Lillebælt

  Turleder: Bent.
Deltagere: Bent, Kaj, Mogens, John, Bjarne og Christian.
Vi satte i ved Strib  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014

Ture 2013