IMGP0962 600 x 450

Deltagere: Kaj,  Sjak,  Bent,  Stig,  Marianne, Torben, Kenneth, Tonni,  Lars Christian, Carsten, Karen  og Henriette.
Turleder: Sjak

Vi var 12 der var mødt op for at sejle denne onsdag og fik hurtigt kajakkerne læsset.  P. g. a det ustabile vejr i farvandene omkring Fyn blev turlederen enig med sig selv om, at udgangspunktet for turen skulle være Munkebo (Kerteminde Fjord). Så vi kom i bilerne og kørte mod motorbådsklubben overfor Munkebo Kro hvor de har en fin rampe at søsætte kajakkerne fra. Vi fik hurtigt kajakkerne i vandet og afsted det gik ud på Kerteminde Fjord,  solen skinnede og fuglene sang (men dem kunne vi selvfølgelig ikke høre ude på fjorden). Vind og bølger er ikke et problem på fjorden, men sten synlige såvel som usynlige skal man holde øje med. Pludselig galede turlederen at nu var det tid for pause,  inde på højre bred var der en fin bakke med bord og bænkesæt, det perfekte sted at holde pause.
Efter pausen kiggede vi nærmere på bakken, det var ikke bare en almindelig bakke, men stedet hvor Ladbyskibet ligger. For dem der ikke er så historisk kyndige (eller ikke har haft mulighed for at kigge på nettet) er Ladbyskibet en skibsbegravelse,  d. v. s en høvding eller anden stor mand,  der er begravet i sit langskib. Det er en skik der heldigvis er gået af mode, det ville være noget af et arbejde at skulle grave et hul til Margrethe inklusive kongeskibet.
Efter således at være blevet lidt klogere vendte vi næsen hjemad igen,  kom til motorbådsklubben, fik læsset kajakkerne og tog hjem til franskbrødsmadder og kaffe. En rigtig dejlig onsdag aften tur.

Tonni

Seneste ture 2020

Mandag d. 21-9 LillebæltMandag d. 21-9 Lillebælt

  Turleder: Bent.
Deltagere: Bent, Kaj, Mogens, John, Bjarne og Christian.
Vi satte i ved Strib  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014

Ture 2013