IMGP0947 600 x 450Deltagere : Kaj, Mads, Stig, Jørgen

Kaj var turleder og fremlagde i klubhuset 3 forslag.

  1. Bjørnø rundt, 2. Aarø, 3. Lyø

Vi valgte Bjørnø, og snart sad vi i bilen, Mads fik dog en vældig god ide og tilbød at give brunsvigerkage til kaffen som vi ville indtage på Bjørnø. Da ingen havde nogen indsigelse gik jagten nu efter en bager som vi fandt ved Folkebo.

Dårligt var vi kommet af sted igen før Kaj kom i tanke om at han havde glemt sin madpakke i klubhuset, et tykskåret stykke flæskesteg med sprød svær. Vi inviligede at dele vore madpakker med ham mod vi smagte flæskestegen når vi kom hjem.

Ved Dyreborg satte vi i vandet og tog kurs mod Bjørnø, hvor vi gik i land ved Bjørnø by, og tog en kort besigtigelse af byen og endte på det lokale gæstgiveri, et ishus med en ringklokke så vi kunne tilkalde betjeningen der mellem eksspeditionerne var optaget i marken.

Den venlige betjening kom snart cyklende og vi købte et par øl.

Efter kaffe og brunsviger fortsatte vi ud mod spidsen af revet og rundede i fin stil, vi havde nu fået med vind , hvilket gav os mod på at forlænge turen til Knolden. Her indtog vi frokosten, Kaj fik de lovede madder, og gav til gengæld kage som var købt på Bjørnø hos den cyklende gæstegiver.

Stig havde enebærsnaps med, det var vældig godt, og snart lå vi alle med snuden i vejret, lyttende til lærkens sang højt over vort hoved.

Da vi skulle hjemad fik Stig den ide at vi skulle rundt om Knolden og så bære kajakkerne over dæmningen, det blev også vedtaget, der var dog store udfordringer da vandet på den anden side af dæmningen var så lavt at vi flere gange stå ud og trække.

Til Dyreborg kom vi, og det sidste indfald kom fra Mads der mente at vi absolut skulle i vandet, tre tilsluttede sig ideen, de sagde det ikke var koldt, jeg tvivler.

Jørgen Roiy

Seneste ture 2020

Bowling d. 25-1Bowling d. 25-1

  Så blev det den aften, hvor hele OHK skulle ud og bowle. Vi mødtes kl 18 og skulle bowle,  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014

Ture 2013