Turleder. Bent: Deltagere: Bent og Mads.

Bent var turleder og resten af holdet, det var mig. Kajakkerne over Kanalvej og så begyndte vi på turen, der blev noget længere end vi havde regnet med. Formiddagskaffen tog vi i Stige havn, og snart efter gik det videre derudaf. Vi så de forårskåde islandske heste på Stige Ø og det rige fugleliv ved de små øer før Klintebjerg: ederfugle, svaner, måger, ænder, skarver o.a. En skarv kom strygende i 1 meters højde henover spidsen af min kajak! Aldrig oplevet før.

Så indtog vi madpakkerne med tilbehør på bænke bag syrenerne ved Klintebjerg Havn, og næppe var vi kommet på vandet igen, før himlen åbnede sine sluser. Men herregud, man sidder jo tørt i kajakken. På vej indad gjorde vi kaffeophold ved de Røde huse på Stige Ø, der er faktisk lavet et lille anløbssted, hvor det er meget nemt at komme op af kajakkerne.

Lige før den nye smukke bro over kanalen blev vi tiltrukket af tunnellerne ind til Stavids Å. Vi var nysgerrige, så nu skulle vi da lige prøve noget nyt. Efter at have sejlet under landfæstet til kanalbroen 3 gange, under Otterupvej, Bogensevej, Søhusstien, Jernbanevej, og mange stibroer, blev vi enige om, at vi ikke ville sejle længere end ud til Jernalderlandsbyen. Nu er der bare lige det, at Stavids Å er lagt tilbage i de gamle slyngninger for 3-4 år siden, så turen blev længere end vi havde regnet med. Lige derude, hvor Ryds Å løber ud i Stavids Å, kan man se Jernalderlandsbyens klumpede bygninger, og så tog vi jo det sidste stykke med og holdt vendepause ved stibroen derude. Oppe fra broen så vi en jernalderandemor med 12 meget små henovervandetpilende ællinger. De var rigtig søde. Hjemturen ad Stavids Å var ren afslapning, strømmen var stærk. Ved en bro derude fik vi et sødt tilfældigt møde med Anne Sofie, som ikke var vant til at se kajakroere lige der. Det var sjovt at sejle et sted, hvor man aldrig har sejlet.   Og for øvrigt kan det da godt være, man kan komme længere op ad Stavids Å eller Ryds Å. Kajakkerne stødte i hvert fald ikke mod bunden nogen steder på turen. --- Efter rundt regnet 30 km roede vi den sidste km ind til klubhuset med trætte arme og skuldre og med et lille lyspunkt, da Lene råbte til os inde fra Kanalvej.

Mads

 

 

Seneste ture 2020

Bowling d. 25-1Bowling d. 25-1

  Så blev det den aften, hvor hele OHK skulle ud og bowle. Vi mødtes kl 18 og skulle bowle,  [ ... ]

Flere artikler

Seneste ture 2019

Søndag d. 29-12 EnebæroddeSøndag d. 29-12 Enebærodde

  Turleder Sjak
Deltager: Hanne, Mogens, Kaj, Bjarne, Henrik, Jess, Dorthe, Lene, Bent, Begitte [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014

Ture 2013