Turleder: Tim.

Deltagere: Eva-Anette, Sjak, Tim, Torben.
 
4 Friske fynske kajakroere havde sat hinanden stævne søndag for at få lidt frisk luft og nogle kilometer i armene. Da det var Eva-Anettes første tur i år og der var udsigt til lidt vind over 6m/s, så fald valget på en lille tur rund i øhavet med start fra Lenzes tidligere kajakcenter ved Skovballe på Tåsinge.
Eva-Anette havde et par geografiske udfordringer, så vi havde aftalt, at vi ville mødes med hende i Skovballe.
Turen ned ad markvejen ned til Lenze var lige så forfærdelig som den plejer, men det var let at komme i vandet. Det var fantastisk at stå der på bredden og kigge ud over øerne. Det var simpelhen bare med at komme i gang og får ”skerene” i vandet.
Første ben på turen var ganske  uproblematisk. Fladt vand, sol næsten igen vind, så det gik over stok og sten. Syd om Odden, over til Hjortø, langs syd kyste på Hjortø og over til den nye havn på Drejø.
Frokost i lagunen bag havnen. Der står bænke og der er et hegn, så vi sad i læ og solede os medens vi spiste. Torben bød på en dram, så humøret fejlede ikke noget.
Da vi skulle videre så var det som forventet blæst lidt op. Vi fik lidt krappe bølger op langs med Drejøs kyst, men da vi skulle op mod Skarø og runde græsholm, så forsvandt de hurtigt, da vi kom lidt længere ud.
Rundet Græsholm satte vi kursen mod Hjortø havn, hvor vi havde aftalt en kaffe pause. Nu fik vi ~5m/s lige i snuden, så der kom et par eder fra Eva-Anette undervejs. Så måtte vi bare sætte farten lidt ned, så vi kunne følges ad.
På Hjortø kommer der åbenbart mange kajakroere, for der sad et skilt ved siden af døren til toilettet, at vi skulle smide våddragten inden vi gik inden for. Det var vi vist ved at ignorere, men da dørene var låste, så var det lige meget. Også her var der bænke, så vi fik hurtigt flyttet en, så vi sad i læ. Torben havde medbragt en brunsviger, så vi kunne næsten trille, da vi rejste os.
Sidste ben på turen gik nord om Hjemlshoved og så over til Fyns kysten, hvor vi i vanlig strandkajakstil roede sydpå langs kysten indtil vi kom tilbage til Lenzes hus.
En dejlig tur på 16,5 km med en gennemsnitsfart på 5,4 km/time.
Stor ros til deltagerne for udvist gruppeforståelse og gruppesammenhold.
 http://maps.google.com/maps?q=http://www.odensehavkajakklub.dk/gps/01-5-2011.kml
 
/Tim

Seneste ture 2019

Onsdag d. 11-9 HasmarkOnsdag d. 11-9 Hasmark

Tur til Hasmark d. 11. september 2019
Turleder: Sjak
Deltagere: Kaj, Lene J, Hanne, Preben og Carste [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014

Ture 2013