Turleder Bent. Deltagere Bent, Tim
Påske - pragtfuldt vejr og påsketuren er overstået for længe siden. ØV!
Det lykkedes mig at lokke Bent med på en tur 2.påskedag. Jeg havde rigtigt siddet og hygget mig med at se på kort og studere forudsigelser for vejret. Jeg havde foreslået, at vi skulle til Hjortø eller til Flæskholm. Vandet ville være fuldstændigt fladt.
På en eller anden forunderlig måde lykkedes det Bent at overtale mig til, at vi skulle køre til Strib i stedet. Så måtte Bent overtage rollen som turleder i stedet.
Vi satte i ved badestranden i Strib og krydsede over til Jylland ved fyret. Et stille godmodigt kryds på knapt 2 Km. Vi var kun kommet halvvejs over, før vi blev enige om, at vi skulle i land og smide rojakkerne, så snart vi var ovre.
Lige før den nye bro var der en masse dykkere i vandet, så vi måtte passe lidt på, at vi ikke sejlede dem ned. Bent foreslog at vi spiste frokost under den nye bro, men der var en infernalsk larm, så vi fortsatte til den gamle bro. Der var der kun togene, der larmede. Vi fandt os en god plads i solen og hyggede os med madpakke og termokaffe.
Efter Snoghøj krydsede vi over ved højspændingsledningerne og vendte snuden hjemefter. Turen på Fynssiden er noget længere pga. kystens forløb, men at der skulle 3Km forskel, det havde jeg ikke umiddelbart forestillet mig. Jeg sad og kigge på GPSen og spejdede efter fyrtårnet i Strib. ”Så får vi alligevel en fornuftig tur ud af det.”
Det var en dejlig tur i pragtfuldt vejr. Der var stort set ikke en vind der rørte sig. På trods af dette stødte vi på mange sjove slags vand under vejs. Et sted var der små slag bølger, der var strømhvirvler ved den gamle bro, brænding vinkelret på kysten under den nye bro, men det mest mærkelige, det oplevede vi, da vi rundede fyret lige før vi var hjemme igen.
Bent lå længst ude. Lige pludseligt kom han surfende ind mod stranden med et lidt mærkeligt udtryk i ansigtet. ”Det var pokkers! Kan han virkelig surfe på den smule bovbølge?” Få sekunder senere var det min tur. Det var som om en kæmpe tog fat i båden og drejede den 90 grader mod uret, ind mod stranden, og gav mig et skub ind mod land. En højst besynderlig oplevelse.
Alt i alt en rigtig hyggetur på 17 km
Tim.
http://maps.google.com/maps?q=http://www.odensehavkajakklub.dk/gps/25-4-2011.kml
Husk at fjerne "fluebenet" hvor der står "Track Points" når 'google maps kommer frem

Seneste ture 2019

Onsdag d. 11-9 HasmarkOnsdag d. 11-9 Hasmark

Tur til Hasmark d. 11. september 2019
Turleder: Sjak
Deltagere: Kaj, Lene J, Hanne, Preben og Carste [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014

Ture 2013