Turleder: Kaj. Deltagere: Anders, Benny, Erik, Kaj, Sjak, Tim


Tim havde kigget på Farvandsvæsnets forudsigelser og fundet ud af, at der fra Hasmark og til Tørresø Strand ville være moderate forhold. ”Det kan du da ikke mene, det må da være der, det er værst”. 
Vi drog ikke desto mindre af sted.
Da vi ankom til ”Perlen” viste det sig, at parkeringspladsen var et stort pløre. Det var ikke populært, men vi fik lusket kajakkerne ned på stranden. Der var ganske rigtigt ikke voldsomme bølger kun lidt ond brænding.
 Pløret skulle ikke være sidste gang, Tim nåede at gøre sig bemærket den aften.
Af sted kom vi. 50m ude var der stille og roligt med  bølger på 20-50 cm og 4-5 m/s vind, så Kaj for af sted som skidt ud af en kanin. Ham fik vi dog hurtigt indhentet, og så fortsatte vi i god ro og orden.
Flere gange under vejs var vi så heldige at få bølger ind som vi ikke kunne kigge hen over. Det var sjovt.
 Kaj kommanderede pause og nogle af os surfede gennem brændingen og helt op på stranden.
De lokale havde været så flinke at stille et bord og 2 bænke frem til os, så der sad vi godt og hyggede os medens vi delte en stor plade chokolade.
 Da vi skulle hjemad, havde Tim imidlertid fået et ildebefindende og kunne ikke ro. Hvad gør vi så?
Erik gemte positionen på sin GPS, så det var muligt at finde tilbage igen, og Sjak blev tilbage sammen med Tim, medens de øvrige roede tilbage efter traileren.

Det blev noget at en opgave at finde de efterladte. Sjak og Tim måtte luske rundt mellem nogle sommerhuse for at finde en vej med et navn. Telefonisk kontakt til Erik, der ledede redningsekspeditionen med hjælp fra Benny, som sad med Google maps på sin telefon og ledte efter Solskinsvej. Vejen er en meget lille sidevej til en godt nok asfalteret markvej ude bag 4. kartoffelrække.
 Alt endte godt på sædvanlig vis med en kaffetår i klubhuset.
 Den uheldige søhelt 

Tim

 

Seneste ture 2019

Onsdag d. 11-9 HasmarkOnsdag d. 11-9 Hasmark

Tur til Hasmark d. 11. september 2019
Turleder: Sjak
Deltagere: Kaj, Lene J, Hanne, Preben og Carste [ ... ]

Flere artikler

Ture 2014

Ture 2013