Turleder: Sjak Øvrige deltagere: Erik C. Kaj. John. Lene. Tim. Anders. Stig R. Steen. Lars Chr. Lene. Lasse. Cecilie Egon. Carsten. Bent. Erik R. Erik T. Finn. Morten. Oliver. Casper og Jacob.
Vi mødtes som sædvanlig i Klubhuset hvor ”Gæsterne” fik fundet en kajak som passede til dem, hvorefter der blev læsset på traileren og kursen sat mod Hasmark ved Leddet.
Efter en grundig introduktion til ”de nye” som altid (sikkerheden vægtes altid højt her) kunne vi så i samlet flok, begynde at sejle ud.
Denne onsdag var der 20 kajakker, som sejlede ud fra Hasmark strand, heriblandt 5 nye, måske kommende medlemmer – men men - vi skulle dog lige vente på Kaj, inden vi kunne sejle af sted, - Kaj havde glemt sin kajak, ja I læste rigtig (glemme sin kajak hmm) men Kaj var hurtig til at løse problemet, han fandt en ældre model i et sommerhus, som han gerne måtte ”låne” ha ha….
Ude på den ”Blå Hylde” blev kursen sat mod Enebærodde i et pragtfuldt vejr med total havblik, så for ”de nye” var det jo en perfekt begynderstart. Efter små 2,5 km blev der holdt en pause, hvor der som altid blev sludret om løst og fast over kaffen og kagerne. Under denne pause gik det først op for flere at Kaj havde GLEMT sin kajak og det kunne vel næppe undgås at Kaj blev drillet lidt, med et stort smil på læben.
Efter vores fine tur, var det ”legetid” for de hårde drenge….Sjak, Erik, Anders, Bent og Tim lavede flere synkron rul, det så meget flot ud……
Til afslutning som altid var ”Badedyrene” i de blå bølger, denne dag var det Lene, Cecilie, Stig, Carsten, Kaj, John, Erik og Egon
Turens længde blev denne aften på små 5 km, men der blev som sagt også leget og badet en del og taget sig godt af de nye.
Tilbage i klubhuset blev der brygget kaffe, skåret franskbrød og ost, som vi alle nød med velbehag og en god snak hen over bordet, incl. en lille en til halsen…
NB. Lene og undertegnede kunne ved samme lejlighed fejre 1 års jubilæum i OHK, det er faktisk kun et år siden vi for første gang stiftede bekendtskab med en Kajak, og sikke allerede en masse vi har oplevet og lært på dette år, hold da op, det er helt fantastisk, det føles som om vi har været medlem i flere år.
Må vi samtidig benytte lejligheden til at sige STOR TAK TIL ALLE for jeres store imødekommenhed, hjælpsomhed og gode humør, det kendetegner virkelig kerneværdien i OHK, det er bare så dejligt, at man føler sig så velkommen som nyt medlem. Stor tak skal også lyde til bestyrelsen og ikke mindst til de yderste kompetente og dygtige instruktører som lærer os kunsten i at beherske en Kajak i sit rette element.
De bedste hilsner & god vind
Lene & Lasse Bach Pedersen