Onsdag den 8/10 – Mørkeroning v/Strib fyr
Deltager: Erik R, Lars K, Sjak, Kenneth og Stig R.
Turleder: Erik
Så blev det tid til mørkeroningsturen.
Erik havde sørget for lygter, så alle kunne få lys på, både for og bag på redningsvesten.
Kajakkerne blev sat i på stranden ved Strib fyr, og så gik turen mod Middelfart, langs kysten. Det varede ikke længe før det var så mørkt, som det nu bliver med alle de lys langs kysten. Det blev ikke mere mørkt, end at vi sagtens kunne holde øje med hinanden, men alle bundgarnspælene var ikke nemme at spotte. Men vi undgik dog dem alle. Det var et flot syn med alle de lys langs kysterne, men sikken dog en larm der konstant var fra Lillebæltsbroen.
Da vi var kommet et stykke forbi den nye Lillebæltsbro, fandt vi en strand med en bænk, hvor vi holdt en pause. Her blev Lars' kasse med tørret frugt budt rundt. Herefter gik turen hjem igen, med vinden i ryggen.
Lars og jeg var de eneste der havde mod på en dukkert, i det stadig lune vand.
Tak for turen
Stig R.