Begyndertur, men der var nu ikke nogle helt nye med.
Turleder: Anders i sin fine nye sort/gule tørdragt.
Med på turen var foruden Anders, Vagn, Alex, Carsten, Bent, Kaj, Marianne, Lars, Lene, Susanne, John, Anne Sofie, Karen Elise, Stig, Lars Christian, Erik, ErikC, Sjak, Benny, Helle, Steen og Kenneth. Et flot syn da hele flåden tog af sted.
Vi tog til Langø og satte i ved Stenene, og det er ikke uden grund, at stedet har fået det navn. Vi roede til Langø Hoved og tilbage igen, naturligvis. En tur på ca 8 km.
Vejrmeldingen sagde 6-7sm fra sydøst til nordøst, så vi rigtig dejlig i læ. Selv i pausen var der læ af en klint. Vikingerne tog som sædvanlig en dukkert. Det var John, Marianne, Stig, Susanne, Helle og Lars. Jeg tror ikke engang de syntes, det var koldt. De så i hvert fald ikke sådan ud. Vi andre sad imens og slappede af ovenpå diverse serveringer af bars, citronmåner, kiks, nødder, chokolade osv. Utroligt, vi kan spise franskbrød, når vi kommer tilbage, men det går nu meget godt.
På vej hjem så vi røg over havnen. Det var brand i H.I. Hansens bygninger, med giftig røg og radioadvarsler. Vi så nu ikke mere til det og var ikke berørt af det i klubhuset.
To roere mere tog en dukkert, men mere ufrivilligt. Som sagt var det rigtig mange sten, hvor vi satte i og ankom. Carsten fandt den mest glatte og faldt, da vi startede, og jeg fandt åbenbart den samme, da vi kom hjem og styrtede også. Vi vil gerne have den sten flyttet, inden vi skal derop igen!
Tak for en dejlig tur.
Karen Elise